Jeg tror, at kokos må være på top-ti-listen over mest populære ingredienser lige nu – selv sundhedsscenen har olien indtaget (igen). Og det bedste er, at det er rigtigt…….
Prøv kokosolie til rens – som hårbundsmaske før hårvask – på neglebåndene – før du barberer hår på benene – til massage med et par dråber æteriske oier, der adresserer problemet, du vil lindre (stress/lavendel f.eks.) – røde barnenumser og til din egen hud selvfølgelig. Kokosolie skulle endog kunne mindske strækmærker og ar.
Der er bestemt heller ikke andet end godt at sige om blåbær og hindbærbær for slet ikke at tale om chokolade, som alle ud over andet hudnyttigt indeholder antioxidanter. Men i disse læberier er opgaven mest at sætte duft og smag på andre nyttige ingredienser som glycerin, mandelolie, sheasmør, ricinus olie – og ja, mineralsk olie, som på tynd læbehud har den nyttige funktion at blive på overfladen for at forhindre fordampning. Nivea Lip Butters fås kun i begrænset tid til 30 kr.
HeLene skriver
Jeg har lavet det skønneste bodybutter genom at smelte coccosolien og blande den med lidt flydende olie (smagsneutral) og så piske det i min kitchenaid i en times tid. Det bliver hvidt som piskefløde og stivner senere en anelse igen men der så meget blødere at komme på huden end den rene olie, om end det også er lækkert og lidt kølende hvis man fået for meget sol/varme. Advarsel, når det piskes så øger det i mængde grundet luften cirka 2/3 mere end du startede med…
SK skriver
Hej Lise, dejligt at blive mindet om alt det gode ved kokosolie.
Jeg vil høre (lidt ude af kontekst), om det er normalt, at ens hud ændrer sig, når man passerer de 30? Min er blevet mere ujævn med millier (vist nok) under øjnene og en mere ujævn hud over næsen, som formentlig skyldes små urenheder, jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme til livs.
Kan man gøre noget selv, udover at opsøge en dermatolog?
Jeg renser min hud hver dag, bruger spray fra La Roche, serum (caudalie (den grønnne)) og creme (la Roche).
Jeg overvejer, om jeg skal anskaffe mig den der fugtbooster fra Ling – måske den kunne hjælpe på den slags.
På forhånd tak.
Mvh
SK
Lise Grosmann skriver
SK: Det siges jo, at ingen celle er ældre end syv år. Men det er næppe det, der gør sig gældende. Jeg ville prøve med frugtsyre – og det skal komme fra mig, der ikke er den store tilhænger af peeling (;
Og hvis du ikke kommer milierne – hvis det er det – til livs ved at løsne nogle ekstra døde hudceller, så få en dygtig kosmetolog til at prikke dem.
Et fugtboost er altid godt, men det løser næppe dit problem…..selv om “fru Ling” siger, at hvis man ikke fugter sin hud igennem før creme, så får man urenheder.
SK skriver
Hej Lise, Tusind tak for svar. Jeg tror, jeg vil tage forbi en dermatolog og så skaffe mig fugtboosteren fra Ling oven i hatten.
Det er dejligt at læse med her på bloggen i øvrigt.
God dag herfra 🙂
Lise skriver
SK: En dermatolog er måske at skyde spurve med kanoner, men så får du i hvert fald en korrekt diagnose. Men små hvide knopper ved øjnene lyder som milier.
GLÆD dig til din huds Ling-bekendtskab.
Og jeg takker fordi du er så sød at skrive pænt om BeautyBlog. Hav en ekstra god dag for det ((;
Karina Konrad skriver
Kokosolie i hårbunden? For at mindske tør hovedbund, udrydde skæl eller …?
Og hvor lang tid skal det ligge?
Tak for en god, oplysenede og varieret blog 🙂
Lise Grosmann skriver
Karina, kokosolie skulle tilsyneladende ved brug i hårbunden stimulere vækst og give styrke (proteinet), men en stram og tør hårbund får det nu også bedre. Blot skal man passe på ikke at fedte håret for meget ind.
Og stor tak for ros (:
HeLene skriver
Hov, jeghar lige spist en halv plade 80% chocolade!!!
Lip buttersene har jeg ikke prøvet men de frister, bare de kom i tube i stedet for krukke, er det ikke mere hygienisk?
Lise Grosmann skriver
Det har du ret i HeLene….det med tuben. Og pladen går lige i lykkecenteret FORDI du er kvinde ((;
Eva B skriver
De er ret gode, Nivea lip butter 🙂
Lise skriver
Såmænd er de så Eva og vist også bestsellere (:
Anneka skriver
Dét vil jeg også meget nødig undvære, synes det må være naturens opfindelse / svar på EA Eight Hour crème 😉 synes ihvertfald den er lige så godt nu jeg har prøvet begge.
Åh ang chokolade. Min last gennem mange år. Nu så jeg en udsendelse om at mørk chokolade indeholder store mængder cadmium! (for p…..! da også) Men det fra afrika er ikke så slemt som det fra mellemamerika. Men ofte står det ikke på emballagen hvor bønnerne stammer fra :/
Men jeg må finde en anden sund last 😉 eller begrænse mit indtag selvfølgelig. Ak ak der er altid noget der viser sig ikke at være sundt.
Kh Anneka
Lise skriver
Anneka: Unikt er det også, at kokosolie hverken er flydende eller fast og så føles den silkeagtig.
Det er noget hø med de slanger, vi mennesker får sat ud i paradis….og selv om cadmium forekommer naturligt, så er den her choko-sag jo noget andet. Øv! Jeg har ikke undersøgt, hvordan det forholder sig med øko….man skulle mene bedre!
Anneka skriver
Ja den bliver først flydende ved ca 25°C har jeg lagt mærke til når der er hedebølge og det tager den ikke skade af. Også god i madlavningen fordi den kan tåle høje temperaturer. (Kloge-Åge!)
Det hjælper desværre ikke lige på dét med cadmium at det er øko :/ det afhænger af hvor bønnerne er dyrket, om der er meget vulkansk materiale i jorden, som i Mellemamerika.
http://mobil.dr.dk/smartphone/#artikel/nyheder/viden/miljoe/dr3-test-saa-meget-cadmium-indeholder-chokoladen
En halv plade i ny og næ tager man forhåbentlig ikke skade af 😉 ☺det er mere hvis det er hver eneste dag.
Læste EU skal til at undersøge det noget mere.
Kh Anneka
Lise Grosmann skriver
Det er så dejligt at have dig med her Kloge-Åge-Anneka (; Og tak fordi du også giver os svaret på det med cadmium….så var det jo på sin vis naturligt! Forhåbentlig tager EU fat på andet end chokoladen, for vi får vist en hel del tungmetaller indenbords.
PS: Jeg slipper heller ikke min daglige choko-tern til eftermiddagskaffen.