Som jeg forhåbentlig fik udtrykt i går, så er det på alle måder givende at være i dialog med en kollega, der er nysgerrig på sammenhænge som én selv. Jeg er måske nok mere holistisk og nørdet end Anette, som så til gengæld har kontakt til en masse hudlæger inden- og udenlands. Og hver gang, vi har haft en af vores mailsnakke, så rumsterer det videre i hovedet på mig.
I går var det, som I kunne læse, barriere og med fokus på det, der styrker dens sammenhængskraft. Har man huller i huden, så har man i princippet åbnet til resten af sig….hvis vi skruer op for forståelsen. Hud er ikke bare et betræk, som Anette så beskrivende kalder det, den er et livsvigtigt organ med utrolig mange funktioner. Og vi er SLET IKKE færdige med at forstå vores hud.
Jeg kunne sidde her og bare læse om hud. Om hud, hænder og hjerne og den livgivende forbindelse, der er. Det er så mindfuldt, at ingen må glemme det. Læse mere om, at man har fundet lugtceller i vores hud (og tarm og flere andre organer). Læse om endocannabinoide receptorer i huden. Om mikrobiomet, som er langt mere kompliceret end først antaget.
Og vidste I, at huden metaboliserer melatonin – I ved stoffet, som vi ellers forbinder med koglekirtlen og søvn. Men det har jo vist sig, at den, koglekirtlen, har antennerne ude i kroppen og mange flere funktioner end først tænkt.
Det har melatonin så også. Lige som lugtceller, der ikke holder sig til næsen, så holder melatonin sig heller ikke bare til hjernens lille koglekirtel. Også det er i fordøjelsessystemet og andre steder. Selv i vores hårfollikler og huden produceres det.
Og i huden har det tilsyneladende betydning for dens stress-respons og som buffer for både udefra- og indefra kommende stressfaktorer. Herunder UV (måske en ny ingrediens i solcremen) og frie radikaler. Antiinflammatorisk virkning. !!! Se indsatte tekst og link nederst på siden!
Men selvfølgelig må melatonin også blive fokus for hudpleje. Der sidder jo trods alt en del nørdekloge hoveder på laboratorierne rundt omkring. Og vi skal huske, at det sjældent er de enkelte hudplejemærker, der selv sidder ved supermikroskopet, man handler udenbys hos specialister i udvikling af ingredienser.
Og yes, melatonin en endnu en trendy ingrediens, et nyt fokus i bestræbelserne på at forbedre hudens forsvar mod det, der stresser den og i sidste ende (og det er jo det egentlige fokus) risikerer at ælde den før vi ønsker det. Og hvornår er det egentlig!
Filorga NCEF Night Mask, som er en let gelcreme, går omvej med ekstrakt af persisk silketræ, Albizea julibrissin, som i forvejen er kendt fra traditionel medicin. I hudpleje skulle den forebygge det, der kaldes glykation eller populært sagt karamellisering af hudens kollagenfibre. Og det er den direkte vej til synkende ansigtskonturer. Og så skulle det altså booste mere melatonin i huden.
Anna skriver
TAK Lise! Du er så utrolig generøs og givende med al din viden! Jeg tillader mig også lige at spørge til lecithin (en fedtsyrer som indgår i alle cellemembraner), som Anette skriver på som det første på listen over barrierevenlige hudplejeingredienser. Jeg spiser lecithin granulat i min smoothie, men jeg har ikke lagt mærke til lecitin når jeg læser ingredienslister på cremer mm. Er lecithin både en fedtsyrer man kan finde i ingredienslisten på hudplejeprodukter og en fedtsyrer man kan spise – og er begge dele lige vigtige for hudbarrieren? Kh spørgejørgen;)
Lise Grosmann skriver
Anna: Jeg har tilladt mig at svare dig i dagens tekst <3
Anna skriver
Kære Lise. I forhold til det med at styrke hudbarrieren, hvad skal så spises og hvad skal smøres på? Fx skriver Anette i blogindlægget hvor hun nævner jeres udveksling, at man skal holde øje med antioxidanten liponsyre (som er hudens bedste værktøj til at lave ceramider). Men er det noget man skal kigge efter i cremer eller er det noget man skal spise i form af alfa-liponsyre/lipoinsyre (som jo er et coenzym og en stærk antioxidant)? Kan du uddybe det med at styrke hudbarrieren ved at skære ud i pap, hvad der skal indvortes og hvad der skal udvortes? Glukosamin er vel fx kun indvortes/kapsler? Og omega-3 er måske begge dele? Som du kan høre har jeg lidt mistet overblikket.
Lise Grosmann skriver
Anna: Alfa-liponsyre/thioctinsyre (alpha-lipoic-acid/Thioctic acid) har betydning for energiomsætning, det er en stærk antioxidant som også styrker andre antioxidanter. Vi laver det selv, og det findes i visse fødevarer. Man kan også købe det som tilskud (eventuelt i mix med andre antioxidanter) og så har The Ordinary en Alpha Lipoic Acid 5%. Så her kan suppleres både indvortes og udvortes.
Glucosamin er som man næsten kan ‘høre’ et sukker/protein eller aminosukker, og det indgår i syntesen af proteiner som dem, vi har i vores brusk. Som du sikkert ved, så tager mange det for slidgigt i f.eks. knæene, fordi det producerer nyt bruskmatriale.
Glucosamin indgår i syntesen af glykosaminoglykaner (GAG), som findes i vores bindevæv som i brusk og læderhuden (der, hvor vi har hyaluron og kollagen og de celler, fibroblaster, der danner dem). Det medvirker altså til at danne mere hyaluron i huden, og det er der rig mulighed for at supplere udefra med den popularitet hyaluronsyre har i hudplejen.
Glucosamin (N-Acetyl Glucosamine) er ikke nogen udbredt ingrediens i hudpleje. Proctor and Gamle og Estée Lauder har lavet noget forskning og N-Acetyl Glycosamine er ingrediens i Time Zone Age Reversing Line/Wrinkle Creme, hvor det hævdes at booste hudens egenproduktion af hyaluron med 182% på få dage.
Omega-3 tilhører gruppen af essentielle fedtsyrer (alfa-linolensyre og linolsyre), som har det fælles, at kroppen ikke selv kan danne dem, vi skal have dem med kosten. Og de er uhyre vigtige for mange funktioner. Som bekendt er fed fisk og helst vildtfanget bedste kostkilde til de langkædede umættede omega-3 fedtsyrer. Vil man ikke fisk, så er hørfrø og hampefrø fine kilder. En oliesnaps (hvis man kan få det ned) eller kapsler er selvfølgelig også en mulighed – her råder mange kostkloge til, at man lige prikker hul på kapslen og smager for at sikre sig, at der ikke er tale om dårlig harsk olie. Og så ellers opbevarer dem i køleskabet.
Essentielle fedtsyrer er i mange produkter, og her er hampefrø en af de fineste kilder. Men også planteolier som natlys og hjulkrone. Disse fedtsyrer er vigtige for huden, fordi de netop tætner mellem cellerne og dermed danner en sund og modstandsdygtig – OG smuk – hud.
Jeg har indsat en gevaldig masse links og håber ikke, at der forvirrer mere end det gavner overblikket. Og ellers skriv igen, så skal jeg prøve at uddybe.
PS: Jeg sætter dit spørgsmål og mit svar på bloggen, fordi ikke alle læser med i kommentarfeltet og jeg synes, at du rammer noget generelt vigtigt.
http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=7689/sprog=1/grp=8/menu=3/
https://theordinary.com/product/rdn-alpha-lipoic-acid-5pct-30ml?ccm=6afb414ca0a748bd85ed7ead6c4e6729f133993f2fd49d2697d9aa1f3700dc05f70102cb1d00da802a8fe86a4f7a904b2cc58b019d79610ab89b7e00b33f328bc753a4096d6833cfdfd104393f7b6d2eba0d2888835de7073804a850e3cd163a9f96c23975cd43150ac46eb5e054dab12b0ef6d31c8ab8b22b53f612cf74ddd1ac99457ba26c28156188f4f4bc19a52b
https://sund-forskning.dk/artikler/glucosamin-virker-ikke-kun-pa-slidgigten/
https://www.sciencedirect.com/topics/pharmacology-toxicology-and-pharmaceutical-science/glucosamine
https://www.truthinaging.com/ingredients/n-acetyl-glucosamine
https://thedermreview.com/estee-lauder-time-zone-age-reversing-line-wrinkle-creme-review/
https://da.wikipedia.org/wiki/Fedtsyre
Lise skriver
Julia Venus: Tusind tak kære Julia. Hver gang vi opdager nyt om os selv – f.eks. sådan noget som lugtreceptorer i hud og tarm – så tænker jeg: Selvfølgelig! Huden er jo næsten nødt til at kunne det hele/ have det hele og være et mini-os for at kunne kommunikere om alt det derude.
Det hele er genialt, det er vi to så enige om Julia. God weekend og tak for at skrive <3
Julia Venus skriver
Meget spændende læsning!
Især det om at der er lugtreceptorer i huden…hvilket egentlig ikke så meget bag på mig. Naturens dufte/lugte er naturligvis i stor samspil med resten af jordens økosystem. Deriblandt også menneskets hjerne/hud <3