Ofte har jeg bladmenneske rystet på hovedet over min gamle branche, når de med utrolig dårlig timing har fjernet et stofområde, der netop var så meget på vej til at blive populært. Som det skete med håndarbejde. Aldrig så snart havde strikkeopskrifterne forladt spalterne, før garn blev hevet ned af hylderne og alle kastede sig over pinde og hæklenåle. Og ikke mindst de unge havde så meget brug for at få opskrifter og vejledning.
Er du en af dem, der godt kunne bruge inspiration og proffe tips helt gratis, så tjek ind HER. Susanne Gustafsson var overhovedet den dygtigste håndarbejdsredaktør i ugeblads/magasinbranchen indtil man atså nedlagde stoffet. Susanne var ansat på Femina og jeg husker, at man talte misundeligt om hende, da jeg var på ALT for damerne. Heldigvis mødte jeg Susanne, da jeg fandt vej til Femina, og hun er i dag en kær ven.
Heldigvis har de ikke fjernet horoskoperne, for nu hitter det. Igen især anført af de unge, der søger at finde ind til, hvem de er. Drømmetydning, tarotkort og krystalhealing er også så meget tilbage. Jeg tænker hver gang: Godt du ikke smed de gamle bøger ud Lise, for det kommer nok igen. Det spirituelle og lidt mystiske, det, der føles større end den hverdag, vi lever i, og måske kan give det hele mening, det har med jævne mellemrum ramt som en trend.
Det allerbedste det seneste års fysiske indspærring har givet, det er en opdagelse/genopdagelse af naturen og det nære livs enkle glæder. Den store tilfredsstillelse, der er ved at se noget vokse om det så er blomster i potter eller salat i bede og tomater i en lun krog eller i drivhus.
Og skovens træer bliver krammet mens man sanker vilde planter. Og det er det allerbedste, det allervigtigste der er sket. For det handler jo om livets hormese, vores og klodens balance. ‘Vildheden’, som Tor Nørretranders plæderer for i sin bog Karma Corona. At forstå, at vi er en ‘del af’.
Stencirkler og varder er også blevet utrolig populært, og varder er ofte blevet brugt som landemærker og somme tider gravsted, men lad os ikke håbe, at lysten til og glæden ved sysler i naturen er død
Jeg håber så meget nu, hvor der åbnes mere for livet i den udgave, vi var vant til, at de oplevelser og den glæde og balance, som naturen skænkede vore corona- og fremtidsbekymrede sjæle, den stadig vil vise sig vigtigere end flere ting. Det er nærmest umuligt sådan virkelig at forstå, men Nørretranders nævner – og han plejer jo at have styr på tingene – at vægten af menneskekabte ting nu overstiger den samlede vægt af Jordens liv i form af planter, dyr og mennesker. Vi betaler ‘tamhedens pris’, siger Nørretranders.
Det er jo til at måle og veje og tage stilling til, sværere er det med astrologi og krystaller og tydning af drømme. Jeg afviser intet, for her på bloggen er “what the bleep do we know” nærmest et mantra. Og jeg synes, jeg finder fælles træk ved mennesker født i samme stjernetegn. Desværre er jeg løve, og de får altid skyld for at være selvglade.
Tak kære Lise, jeg har prøvet igen, men linket går ikke igennem, så jeg har sendt det via mail til hello@lisegrosmann.dk
Lise her: Nu prøver jeg lige at sætte din besked på mailen ind, og det ser ud til at funke:
Anna skrev:
Hov, min kommentar forsvandt ud i det blå da jeg klikkede på send, prøver lige at rekonstruere den… Tusinde tak Lise, jeg droppede hyaluronsyren for en stund efter at jeg havde set YouTube-videoen og jeg synes at mine tørhedsrynker om øjnene er blevet mindre, men hvad ved jeg? Jeg er nok også en af dem der har givet den rigeligt gas med hyaluronsyre;)
😊 Anna
Anna: Tusind tak for at ‘holde ud’, og jeg har, som jeg svarer din mail, sat videoen på ved dagens tekst, så alle kan få argumenterne med. Men jeg har da heldigvis ikke påstået, at hyaluron dykker ned i dermis, for det er der jo faktisk ikke nogen kosmetisk ingrediens, der gør.
Kære Lise, for lidt tid siden sendte jeg et spørgsmål om hyaluronsyre med et link til en dermatolog. Det er helt forståeligt hvis det røg i skraldespanden pga. linket, men jeg tillader mig lige at spøge til det, da jeg er nysgerrig ift. hvad du tænker til det dermatologen sagde om at hyaluronsyre på sin vis er med til at dehydrere huden, fordi det også suger/samtaler væske fra huden, så det er noget man skal gennem til festlige lejligheder, hvor huden skal se “plump” ud.
Anna: Kære Anna, nu har jeg kaldt alle dine kommentarer frem, og der er altså ikke noget om hyaluron med link. Systemet plejer ikke at slette, fordi der er links, jeg skal bar godkende kommentaren, fordi links altid indebærer en risiko.
Hyaluron er en fugtsuger, og man mener så, at hvis den omgiven luft er tør, så afgiver man hyaluron – sådan meget forkortet. Det er ikke aktuelt med det scenarie, dels fordi hyaluron sjældent er alene i et produkt (ofte sammen med glycerin f.eks.) og dels fordi de fleste af os, hvis der er tale om en vandig serum, bruger en creme eller olie over, og så er hyaluron ‘fanget’ i hudens overflade.
Men der er to forskellige former, nemlig hyaluronic acid og sodium hyaluronate, som er er salt af hyaluronic acid. Og det er den udgave, der i høj koncentration i produktet menes at kunne trække fugt fra huden.
Endelig anvender mange i dag fraktionerede molekyler, som altså er gjort mindre i forsøg på at få dem lidt ned i hudens overflade. Og så forsegler man jo altså som regel.
Så der er ingen grund til at gemme hyaluron til festlige lejligheder, det er et stof huden kender og selv betjener sig af, så man kan lige så godt plumpe sig hver dag (;
Kære Lise – lidt strøtanker affødt af dagens blogbetragtninger…
Jeg er i bund og grund et jordnært menneske, men har altid haft for øje ikke at begrænse udsigten til at ting kan vise sig anderledes end først antaget.
Min fantasi er til gengæld grænseløs! Den årlige Julekalenderhistorie indeholdt vilde eventyr i det arktiske, med åndemanere, magiske sten og et dagligt mantra, hvor budskabet var, “Stol på, at selv i de mindste ting findes den største kraft!” Det er af største betydning for mig, at forsøge at give videre til børn, at naturen har en magisk kraft, som vi skal værne om og favne med kærlighed…
Varder som du omtaler i dagens blogindlæg spillede en essentiel rolle i min fortælling. Nuitterne brugte varder som landemærker, men også til at lægge forråd, så omrejsende fangere kunne få en hjælpende hånd i form af proviant.
Og ja, ham Nørretranders er en uhyre klog mand!
Kh Pernille 🙋🏻♀️💞
Pernille S: Hvor er det smukt og sandt hvert ord, og hvor er det helt utrolig dejigt at vide, at der er farmødre, der fortæller spændende historier om åndemanere og magiske sten, som lægger et lille frø i børnenes sind om naturens magiske kraft. Så vil de for altid have respekt og for altid have et sted selv at samle kraft – og trøst, når det trænges på livets vej.
Da min nevø fyldte 40 år lavede jeg en lille varde af de helt specielle flade sten, vi har i alle størrelser ved Sonnerup. Det er også der, jeg har taget billedet, og der er virkelig mange varder. I dag er funktionen jo nok det dekorative element, men tænk sig hvor betydningsfuldt det har været i arktiske egne både at finde landemærke og måske forråd.
Kh lise
🥰🙋🏻♀️