Julepakker, som adventskalenderen Favorite, kan kun købes på raunsborg.dk
Her er den kultcremen. Heroproduktet. Raunsborg’s håndcreme. Der sælges en hver 3. minut året rundt, og den ligger i top 100 hos Matas, som har 40.000 produkter. Man forstår, at Jim Lyngvild er glad og stolt. Jo også fordi den er formuleret så godt, at selv mennesker med seriøse hudproblemer som eksem og psoriasis får ro i huden.
Jim Lyngvild fortalte ved pressemødet for tre uger siden med glæde om sit samarbejde med det gamle danske firma Plum, som blev startet af købmanden Frederik Plum i 1860. Familien Plum var som Varnæs i Matador sagde han og så var det jo næsten som om man kendte dem. Plum producerer til hospitaler – bl.a. håndsprit, og Lyngvild fortalte malende, hvordan de næsten var terrormål under corona-nedlukningen sidste år ved denne tid.
I hvert fald står det jo klart, at der stilles særlige krav til produktion til hospitaler, hvor intet i sagens natur må være ‘kontamineret’. Og den rene produktion nyder Raunsborg godt af. Og fine produkter er det, som Lyngvild henter inspiration til fra Flora Danica og mener, det er lidt som en moderne heks på høje hæle.
Lyngvild designer og inspirerer, og fagfolk overtager at sammensætte ingredienserne fra den nordiske natur. Der er tre serier i Raunsborg med Multi Oil som seneste tilføjelse. Og den lister nogle af naturens talenter som hybenolie, squalane samt hvid radise, guldblomme og mandelolie. Den kan anvendes i ansigt, hår og på kroppen.
Desuden er der parfumer og livsstilsprodukter som kosmetiktaske og sengetøj, en yndig notesbog samt plakater. Tag lige og tjek det….! Priserne er fremkommelige, og det er jo jul lige straks.
Pernille S skriver
Anede ikke Lyngvild er indeover Raunsborg serien! Har på et tidspunkt prøvet håndcremen. Husker den som rigtig god!😉
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jo, han er den kreative sjæl. Vi var faktisk inviteret til hans vikingeborg på Fyn, men det blev altså til, at det var nemmere, at de tog to mennesker til København end at den samlede beautypresse drog den anden vej. Jim Lyngvild var inspirerende selskab og vi lo meget.