Tænk at en forkølelse kan gøre huden SÅ kedelig. Jeg tror, den snue, der startede i sidste uge har fordoblet alle typer tristhed i min hud. Tør og træt ser den ud. No glow! Jeg føler mig 10 år ældre, og det har jeg ikke råd til (; Derfor har jeg skruet op for hudboosterne.
Environ AVST 1 har gennem nogen tid været på programmet om aftenen og så elsker jeg jo deres blå hyaluron-booster. Nu har jeg steppet up på natrutinen, så jeg kan få gang i de snueramte – eller bare almindelig vintertriste – hudceller. Jeg har altså valgt overnight-metoden i stedet for at bruge Revival Masque som maske, man ligger med i tyve minutter.
Overnight vil sige, at jeg renser huden omhyggeligt om aftenen. Herefter hyaluron-booster og AVST1, som ifølge anvisning skal sidde i tyve minutter før man følger op med et tyndt lag maske og lader denne cocktail arbejde i huden, mens man sover. Men der er meget grundig brugsanvisning, som der bør være vedlagt så effektiv hudpleje.
Environ AVST1 er begynderproduktet i Environ’s A-vitamin-step-up-system, som går helt op til 5. Moisturizeren indeholder foruden A-vitamin også C-og E-vitamin samt antioxidanter som resveratrol og betakaroten. Det er noget, der skubber huden i bedre form. I læren om vitaminer står det for fornyelse, udglatning og opstramning, heling af skader i huden, bedre hudtone, mere celleenergi og forøget forsvar. Dr. Fernandez med tilnavnet ’The-A-Man’ ved nok, hvad han formulerer sammen.
Revival Masque indeholder AHAs, mandel-og mælkesyre, som er en uhyre effektiv og velprøvet cocktail. Lige som man ikke stikker fingrene i sin creme, så er det også her vigtigt at anvende vedlagte spatel og holde den ren. Anvender man Revival som maske, skal den ligge i tyve minutter og herefter fjernes med ren vaskeklud eller svamp. Og så vil jeg foreslå et hyaluronboost (; straks efter, for nu er vejen åben for fugt.
Læs eventuelt mere om Environ HER
I MORGEN ER DET ADVENT og så skal man have gaver også på BeautyBlog. Lige som 2., 3. og 4. søndag i advent. Jeg glæder mig til at vise jer dem (husk at tilmelde dig HER, for det er her vinderne findes)!
Foto: BeautyBlog og Environ
HeLene skriver
Tror du man kan bruge AVST gel på samme måde under masken, den er vist trinnet under AVST1 og skulle kunne bruges af alle.
Hvis man nu kan kommentere på gamle indlæg, men det mærker jeg jo! *smil*
Lise Grosmann skriver
Helene: Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår dit spørgsmål, men peel skal bane vejen for f.eks. A-vitamin-creme. Og AVST1 er ‘begynder’cremen. Du ved det selvfølgelig selv….men skulle du mod forventning få lidt reaktion, så lad være at bruge hver aften og kun f.eks. tre gange om ugen.
HeLene skriver
Jo jeg tænker om jeg kunne bruge AVST gel, som er trinnet før AVST1 (eller om den kun er det produkt alle kan bruge, uanset om man tænker trappe op eller ej, jeg har købt den i Anettes bogpakke) sådan som du bruger AVST1 og så senere Revival masken og så sove med det på:
Citerer:
“”Overnight vil sige, at jeg renser huden omhyggeligt om aftenen. Herefter hyaluron-booster og AVST1, som ifølge anvisning skal sidde i tyve minutter før man følger op med et tyndt lag maske og lader denne cocktail arbejde i huden, mens man sover.””
Så jeg tænker rens, essence, AVST gel, venter 20 min og putter masken på og så Zzzz. Eller ville det være forkert, tror du?
Den er ikke kommet endnu, så måske ligger der vejledninger med i pakken =) men nu har jeg jo spurt!
Lise skriver
Helene: Jeg ved ikke om dagens post (20-09-15) giver mere svar, men jeg tror, du skal lægge gel direkte efter rens, så dens ikke særlig høje indhold af vitamin A kommer godt i kontakt med huden….og du har jo forfugtet, forstår jeg (; Herefter vente de 20 min. så maske på og Zzzzz.
Revival Masque er i modsætning til AVST gel et produkt i ‘Intensive’ linjen, hvor også Retinol 1, 2 og 3 befinder sig. Men det er der jo lang vej til….du skal først over AVST’erne (;
Christina Hansen skriver
Hej Carina C
Hvor får man fat på Peter Thomas Roth herhjemme?
Eller er den fra USA? Den har jeg nemlig haft på ønskelisten i et år.
Og Lise, din hukommelse har i hvert fald ikke fået et gråt træt skær!
Med alle dine læsere, indlæg og kommentarer er det ret godt husket, at jeg er glad for BP ‘s Super 3.
Faktisk har jeg lidt dårlig samvittighed over for det kære produkt, for jeg har rigtig været ude og føjte og flirte med andre brands i det sidste halve år.
Ind imellem tænker jeg også, at det er ret fjollet, når jeg nu havde fundet noget, der virkede. Jeg tror snart, jeg vender tilbage.
I nat havde jeg deres fugtmaske på og i sidste måned købte jeg den splinter nye “Corpus Paradoxe Body Oil”, som også er virkelig skøn.
Må I alle få en dejlig 1. december ;:-)
Lise skriver
Jo, jo Christina, det husker jeg, fordi vi skrev lidt frem og tilbage om den og andet på et tidspunkt. BP laver jo supergode produkter, og Corpus’en kan du godt glæde dig til også.
Det med Roth regner jeg med, at du og Carina klarer (;
Carina C skriver
Jeg ville også gerne ha’ et lille boost, så jeg har købt en 10% AHA Gel fra Peter Thomas Roth, som selv Paula Begoun er tilfreds med 😀 Der står, den skal blive “sidende på”, men det tror jeg min hud er for sart til. Der står også, man først skal vænne sig til den. Kan jeg bruge den som maske, og så bruge halluronserum bagefter, og er der mon andre ting, du kan anbefale, jeg bruger ( f.eks. fugtmaske,), eller ikke bruger ( f.eks. A-vitamin).? – God weekend.!
Lise skriver
Uh, mange spørgsmål Carina, som ikke er sådan lige at besvare uden at se og kende din hud. Prøv dig frem med den som maske og hvis det svider for meget, så vask den af. Og hyaluron er absolut en fin ting at bruge bagefter, det er jo ren fugt.
Joe Lewis – manden bag udviklingen af AHAs – han siger jo, at man skal anvende vit.A og AHA sammen. Men start med 1-2 gange om ugen og se, hvordan din hud reagerer. Og brug gerne en fugtmaske ind imellem. Jeg er faktisk ved at skrive noget om det til snarlig udgivelse (;
Christina Hansen skriver
Tak for godt råd 🙂
Kalman B skriver
så Environ.til messen sidste år og fik et par prøver med hjem og det var gode sager
Lise skriver
Ja, Kalman, The A Man ved, hvad han laver (;
Vesna B Matovic skriver
Hej Lise
Hvis jeg har brugt Beaute Pacifique skal jeg så osse starte med nr 1 i Environ AVST ? Eller kan jeg tåle AVST 2 ?
KH Vesna
Lise skriver
Vesna: Hvis du dagligt gennem længere tid har anvendt f.eks. Super3, så vil jeg mene, at du kan starte med AVST2, men du må nødvendigvis spørge, når du køber.
Helle Rick skriver
Sejt 🙂 så kan jeg også springe et led over. Environ er da godt nok også vildt lækkert. Har rullen og AVST gel. Jeg fik en lille prøve med af Intensive Hydrating Oil Capsules. Uha en lækker hud man får af dem.
Christina Hansen skriver
Ja, hjem til Grønland med jer, drillenisser! Og tag kulden med!
For jeg har da været helt stram i masken i de sidste par dage på grund af den stive vind.
Jeg må hurtigst muligt have fat i “Oh My Cold” fra Codage. Jeg så ellers, at den var kommet på hylden i Magasin i starten af ugen. Der prøvede jeg bare at være fornuftig i et øjeblik og mente derfor, jeg skulle bruge N°1 op først, men den er åbenbart ikke nok.
Skal også have gang i hybenkerneolie igen.
Med hensyn til dit “gå-så-væk-triste-tørre-trætte-hud” projekt, så er jeg spændt på hurtigt og effektivt Environ gør en forskel. Fortæl gerne hvordan, det skrider frem.
Godnat herfra 🙂
Lise skriver
Christina: God idé at bruge op, før man køber nyt (; Og Codage No1 er der jo ikke noget skidt at sige om, din hud får fugt fugt fugt!
Men der er jo det med den stive kuling, vi har lige nu, at der skal noget forsegling til. Fedtstoffer. Hybenkerneolie er en af mine favoritter, men en lækker nourishing cream var ikke det dårligste at supplere med.
Jeg er også spændt, men som nævnt er der foreløbig ikke noget at se på hudtone og glød. Det kan man heller ikke forvente efter få dage (nætter). God søndag herfra ((;
Christina Hansen skriver
Så er nisserne igen på spil!
Vil de venligst finde nogle andre at drille, især i disse spændende konkurrence-tider. Jeg måtte selv kigge forbi – og det gør jeg skam også gerne. Men lidt nervepirrende er det! 🙂
Det er altså tarveligt af den snue, sådan bare at komme uinviteret på besøg – for så derefter at smutte og lade det grå tæppe blive liggende som en deprimerende sky.
Jeg er jo ikke et sekund i tvivl om, at du stadig har passet rutinerne og spist ufattelig sundt – som altid, selvom du var sløj.
Det er utroligt, hvad sådan en snue kan lave af ravage.
Men et skønt kit, du har der.
Det skal nok få banket kuløren på plads.
Er der et mærke, jeg hungrer efter at prøve, så er det Environ ( og Bioeffect som den næste! )
Ud over AVST1, er det så hyaluron boosteren, du vil anbefale som produkt nr 2, som en start? Eller skal man også have masken med, for at det bliver komplet?
God lørdag aften
Lise skriver
Altså nå, vi vil ikke have det, kan I nisser så rejse hjem til Grønland! Jeg må spørge nogle kloge, Christina, om hvorfor vores systemer ikke vil tale sammen….du skulle jo nødig gå glip af guldkorn her hos blogmutter (;
Mht. snue, så er det jo en lære i, at hud sladrer og er følsom over for, hvordan vi har det indeni – og det gælder bestemt også psykisk stress, mangel på søvn osv. Nu kører jeg frugtsyre og prøver at få sat skub i kuløren (;
Environ er et af de brands, som løfter sig med hensyn til valg af og koncentration af aktive ingredienser. Og A-vitaminet – som du og din hud jo kender fra Beauté Pacifique husker jeg, er næst efter ‘syrerne’ og allermest sammen med dem, hudfornyer. RIngere bliver det unægtelig ikke, når der også er det stærke makkerpar C-og E-vitamin
Jeg lægger hyaluronen underst, så AVST1 og så masken. Men bruger man maskemetoden, så skal den selvfølgelig direkte på huden og give fuld effekt. Jeg går ud fra, at det er det øgede tidsrum, huden udsættes for frugtsyrerne, der gør, at masken skal over hudpleje, når man kører ‘overnight’. Endnu kan jeg ikke se effekt, mirakler sker jo desværre ikke ‘overnight’ ((;