Vi trænger til p-vitaminer ♥
P for parfume og pleasure, og ikke meget kan få den følelse frem, som når vores nydelsesfulde hjerne stimuleres af lige nøjagtig den duft, den klikker med. Jeg er helt sikker på, at mit parfumepunkt er gult og orange som de citrusnoter, der altid – uanset hvilke herligheder, jeg snuser til – er dem, der ender på hylden og på mig.
Yuzu er sådan en duft. Ikke kun citrus, faktisk citrus med et twist tilført af bittersød yuzy og sichuanpeber, som faktisk er i familie med citrus og også har lidt anisaroma. Blomstersødmen er meget diskret, og det passer min næse bedst, mens jeg med glæde indsnuser den duftdybde, der følger med trænoter og lakrids! Jeg kan ikke lige separere lakridsnoterne men sandeltræ og musk giver mig lidt skovbund i næsen, som jeg lige som mos elsker.
Acqua di Parma er parfumekunst uanset, om dit parfumepleasurepunkt ligger i en anden duftfamilie – og der er også Sandalo, Camelia, Ambra og Oud i den nye serie. Og efter år med molekylesnak vender det klasssiske tilbage til de gamle duftkategorier chypre, fougere, orientalsk, blomster osv. Acqua di Parma har været der siden 1916, hvor de skabte colognernes cologne Colonia. Fuld af italiensk solskin og citrusfrugt. Den er ikonisk.
Acqua di Parma kan faktisk ikke blive mere toptrendyaktuelle, for vi lever på kanten af en omsiggribende 20’er trend. Vi søger det spirituelle, vil følelsen af skønhedsrigdom i skyggen af den daglige tale om katastrofer. Vi vil analog i stedet for digital. Menneskehænder i stedet for robothænder. Lige nøjagtig det, du ser i videoen herunder…
https://www.youtube.com/watch?v=DXJVaDKsoM4
Se også lige denne livsbekræftende video, som er så dejligt fri for keyholetrutmundsurmulende model og i stedet viser noget, der ligner levende mennesker ude i livet. Godt nok et særlig smukt italiensk liv, men et liv med den kærlighed alting i sidste ende snurrer om.
Hold øje med Acqua di Parma her op til jul, de har ofte nogle helt skønne gaveæsker – der er nogle fine sæt HER.
Ghita skriver
Prøvede den i Illum i dag efter at have læst dit indlæg. Og ja, den er virkelig skøn! Tak og god weekend.
Lise Grosmann skriver
Ghita: Så er vi jo to næser, der har god smag (; Tak for at fortælle og god weekend <3
Mariannegylding skriver
Sindsyg flotvideo, får helt lyst til at eje en af deres dufte, bare fordi det hele er så fint lavet?
Lise Grosmann skriver
Mariannegylding: Ja, er det ikke (: Og som jeg lige skrev til Pernille, så er det så smukt, gedigne runde boxe til enhver parfume. Og indholdet er lige så høj kvalitet – ægte parfumekunst.
Pernille S skriver
Wow en smuk video! Sikken et fint håndarbejde, og lækkert filmet og klippet! Jeg må snuse:-)
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, du må snuse, for det er klassisk parfumekunst, og jeg er sikker på, at du ikke løber ind i en Acqua di Parma duft sådan på hvert gadehjørne. Og emballagerne er nøjagtig så smukke, som du ser på video, hver parfume i en gedigen rund box, det er så fint.