Foto: Boken om Yoga/The Sivananda Yoga Centre/ICA bokförlag
Jeg har det lidt sådan, jeg slår krølle på mig selv af taknemlighed over, at der igen er kontakt imellem os. Nyhedsbrevet fungerer men bliver for en sikkerheds skyld flyttet over til en anden ‘udbyder’ eller hvad den slags hedder. Samtidig bliver der smukseret lidt på det.
Det pudsige er – når man som mig ikke har begreb om sligt – at jeg selv fik det. Jeg har selvfølgelig lavet nyhedsbrev til mig selv netop for at kunne kontrollere afbrydelser. Men det hjalp ikke meget, for som jeg forstår det, var det noget med gmail, der var problemet for dem, som altså ikke fremover skal levere nyhedsbrev for BeautyBlog.
I weekenden fik jeg kigget lidt på jeres ønskeliste, og jeg kan se, at jeg vist ikke helt fik dækket hårønskerne, så jeg arbejder på at hente mere fyldestgørende hjælp. En pudsig ting: Så forskelligt hår kan se ud og ikke mindst etniske grupper imellem, så er kombinationen af aminosyrer og deres plads i peptidkæden den samme uanset om man er asiat, afrikansk eller tilhører den kaukasiske gruppe. Selv om struktur/tykkelse og form er forskellig. Og hår har altid mange historier at fortælle om genetik men også om sygdom, medicinforbrug og det kan såmænd også fortælle om forurening.
Så var der et spørgsmål om funktionelle læger og går jeg ud fra baseret på et behov for behandling af en funktionel lidelse. Der er relativt få læger i landet, men måske er der mere hjælp at hente HER hos Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin end jeg kan give. Og ellers er HER en artikel om funktionelle lidelser og patientforeninger, der også har nogle informationer. MEN ALLE der har erfaringer må meget gerne byde ind.
Der var spørgsmål om micro-needling og hvis jeg ikke fik besvaret godt nok, så skub til mig. Parfumespørgsmålet fik jeg nok heller ikke dækket godt nok, så det kigger jeg på igen. Andet? Så lad os lave ‘Spørg blogmutter’, som Lone H foreslog!
Og sådan lidt a propos overskriften og det, at vi igen er i snak med hinanden, så se lige de her #lipstories, som Sephora lancerer nu i januar. Fuld af #instagramstories på hylstrene. Og dem, hylstrene har man tænkt miljøvenligt på, så der er brugt mindre plastik og mere papir, vegetabilsk blæk, ingen lim eller silikone, højere andel genbrugsmateriale og 0% metal. Læbestifterne fås med mat, cremet og metallic finish.
PS: Melatonin og søvn var oppe i kommentarfeltet, og jeg tror godt, at HeLene er klar over magnesiums betydning, men HER er alligevel lidt ekspertord fra dr. Perlmutter
OBS OBS OBS! Det er i dag, Birgitte Batko, PRboss hos Avène, har trukket de fem vindere af den HER, og det blev…….
Dorte L – Anneka – Hannah – Gitte B og Tina Lu Madsen
I skylder mig nu adresse til hello@beautyblog.dk så de dejlige fugtsager kan finde vej til jer.
PS: Øvelsen på foto øverst hedder Dwi Pada Sirsasana, og den kunne jeg lave engang. Jeg er bange for, at det ville tage meget lang tid at komme i den yogaform igen eftersom jeg har forsømt selv ‘solhilsen’ meget længe. Måske på tide at komme i gang, nu hvor yoga, langsomhed og tænksomhed er trendy igen. Åndedrættet husker jeg dog, det sidder så dybt, at jeg bliver opmærksom på det, hvis jeg sidder og spænder og holder vejret.
HanneTS skriver
Hej HeLene.
Nu svarer jeg lige her.
Mange tak for dine gode råd. Hvor er det pudsigt, at du anbefaler Plaisir. Jeg ville netop spørge dig, om du har prøvet deres serum?
https://www.matas.dk/plaisir-3-in1-serum-30-ml
Jeg synes, det lyder virkelig godt i forhold til ingredienserne, men jeg er jo ikke ekspert.
Jeg vil gå i Matas og få prøver. Jeg kan dog ikke lade være med at lade mig påvirke af det der “ung hud”, fordi det hos mig leder tankerne hen på en hud, der stadig har intakt fugtniveau.
Mit største problem er, at min hud altid er stram og føles et nummer for lille. Jeg er kronisk rød i panden og på kinderne og med “crepe-hud” under øjnene/ned på kinderne. Dertil kommer urenheder primært om munden/ved hagen, men dette problem er der virkelig kommet mere styr på på det seneste. Jeg tænker selv, at hormoner kan spille en væsentlig rolle her, og så prøver jeg at være meget opmærksom på skift af hovedpudebetræk og regelmæssig vask af fx tørklæder. De problemer, jeg havde tidligere, med uren hud i resten af ansigtet, er faktisk forsvundet i løbet af det sidste halve år (hurra for det!).
Ændrer det noget ved din anbefaling til mig?
Jeg glæder mig meget til at høre mere om dine tests :-). Måske kommer der et nyt test-indlæg fra din hånd her på Beautyblog? 😀
Kh. Hanne
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: HeLene ved, at hun er velkommen med tests på bloggen. Det samme er I andre.
Selv om du spørger HeLene vil jeg blande mig, for Plaisir 3in1 serum indeholder det, al hud har brug for og bestemt da også en hud, der med alderen mangler fugt og god barriere.
Det er universelle behov, og Plaisir dækker dem med det bedste – flere former for hyaluron, glycerin, squalane og Matrixyl, som netop er en anti-aging ingrediens.
Det er heller ikke ingredienser, der er i konflikt med din huds tendens til urenheder. Hvis det er urenheder. Det lyder lidt som noget sensitivt.
Men i øvrigt skal et serum jo ikke klare opgaven alene, og her kan du så vælge en creme, der kan kompensere for tørheden.
HanneTS skriver
Tusind tak for svar, kære Lise. Jeg tror, du har ret mht. urenhederne. Det hænger nok sammen med min sensitive hud. Det med de enkle produkter er virkelig noget, jeg vil være meget mere opmærksom på fremover.
Og lad mig så lige have lov til at sige, at denne her blog er fucking awesome! Undskyld mit sprog ????. Al den hjælpsomhed og guldgrube af viden. Hvor er det vildt ❤
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Billedet, jeg fik for mit indre var sammen med tørheden mere noget reaktion, noget sensitivitet. Så ja, du skal nok holde dig til det enkle en tid. Og ellers råber du højt her igen, for der vil helt sikkert være nogen klar til at hjælpe ud fra egne erfaringer og test. Og TAK <3 for de dejlige ord....jeg synes også, at den her blog er helt vildt fucking awesome. God weekend kære
HeLene skriver
Tak for svar og at det man skriver kan bruges <3 Er lidt presset på tid, så jeg skyder bare: Enig, Plaisirs 3-i serum er i min øjne et fint produkt som jeg har prøvet med held, det har dog silikone (som nogle får urenheder/problemer af, ikke alle), så et alternativ er det lignende fugtserum fra Nilens jord som jeg ved Beautyspace også rek.
T-zone og oil free gel fra Plaisir turkise serien har ingen syrer og ingen silikone, men er du tør tror jeg du skal have noget andet creme ovenpå, i hvert fald der hvor du ikke har urenheder. Måske den oliefrie fugtcreme fra Ordinary, som jeg tror du snakket om. Måske en drop olie (squalene fra Ordinary måske den er meget let) lige de tørreste steder, sidst af alt (før solfaktor/makeup)
Matas lyseblå serie til uren hud, har en fugt gel som ikke har syre, ikke silikone og godt med niacinamide i starten af ingredienserne (=meget af en god ingrediens) og som skal være godt mod alt, bumser, porer, rødme osv. Har lige fået den hjem. Samme series t-zone har lidt, lidt glykolsyre (ikke salicylsyre som pudderdåsernes), så var dig ville jeg starte at teste den første special face gel. Jeg prøver lidt af begge nu, Begge er uden silikone også, så vidt jeg kan se. Og ret få ingredienser i det hele taget.
Det er bare nogle tanker og ideer, som du kan plukke lidt fra. Det er jo dig der kender din hud, men nogle billige alternativer med få ingredienser og uden parfume som du kan kombinere med the ordinary og få en billig rutine. Husk også at kun introducere et produkt ad gangen så du ved hvad du reagere på hvis du får en reaktion. 😉
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det her var svar til Hanne TS, ik’?
HeLene skriver
Ja, det var svar til Hanne, kan du flytte det måske. De der svarsknapper passser ikke altid, og nogle svar har den ikke så det roder gerne lidt…
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg ved det, når der har været en lang dialog, så er det svært at finde ind. Jeg er heldigere her inde bagved, hvor alle kommentarer står i deres egen boks. Jeg kan desværre ikke finde ud af at flytte, så vi må bare håbe, at Hanne opdager dit svar til hende.
HanneTS skriver
Hej HeLene og Lise. Jeg har set begge jeres svar og takker mange gange for alle de gode råd.
Jeg har været en tur i Matas og shoppet plomberede produkter og fået generøse prøver med hjem på Plaisir. Så nu starter testen, et produkt ad gangen i et langsomt tempo.
Jeg er fortsat også meget hooked på The Ordinary, fordi det tiltaler mig utrolig meget, at jeg kan tilføre en eller to ingredienser, som præcis rammer det problem, jeg vil behandle (tør, dehydreret hud). Og så ser deres creme ud til at være utrolig god og simpel til hys hud.
Jeg er virkelig taknemmelig for alt den hjælp og gode råd, der er herinde! Jeg kommer med en tilbagemelding på projektet om et stykke tid 🙂
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Jeg håber, du finder det rette mix og vi glæder os til din tilbagemelding – og tak fordi du gør det, melder tilbage.
Anneka skriver
Lise we er wilde med Weil ja ???? Rigtig god aften og det er til at blive helt ør af glæde over det her dejlige forum ❤
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, vi er, han rykker (; og allervigtigst ved nogle af de sværeste grænser, det viser historien.
Ør af glæde, hvordan tror du jeg har det (smil smil smil), det er fantastisk at se alle hjælpe så helhjertet. Me like at tro på, at det er sådan, vi er, vi mennesker. Og som du skriver til Anne-Marie, så er det en hjælp, at vi er flere, der ved, hvordan det er at kæmpe med sygdom.
God dag bliver ønsket fra mig <3
Anneka skriver
Smil ❤
Ja sådan vil jeg også vælge at tro mennesker dybest set er og jeg vil huske at der altid er håb og inden længe er foråret der med små fine spirer, pippen og blide vinde.
Rigtig god dag ja ????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, vi gør.
Foråret er på vej, fuglene pipper det, vintergækker og erantis er oppe og i går så jeg et træ med hvide blomster i Kongens Have. Ikke mirabeller, men det lignede. Med døgns forsinkelse også god dag fra mig <3
Anneka skriver
????????????????
Anneka skriver
Anne-Marie, ja det er skønt når der er ild i kommentarfeltet ????t
Tak for dit omsorgsfulde svar.
Ja ligesom dig søger jeg ro og prøver at komme i balance. …Men gid man kunne trylle sig rask! ????
Er så inspireret af ham Dr. Perlmutter pt. Tror der er så meget sandhed i det og så meget at hente ved at få rettet op på mikrobiomet ,tarmenes balance, især hvis man har været på gentagne antibiotikakure, som du sikkert har.
Alle eksperternsynes jeg efterhånden også taler om at dæmpe inflammation. Det vil jeg sætte ind på 100%! Eller 99% 😉
Skønt at vi er flere herinde der ved hvordan det er at kæmpe med sygdom OG det besvær og manglende forståelse det kan medføre.
???? rigtig god aften
Anne-Marie Andersen skriver
Ja Lise og Anneka. Det er en støtte at være flere, selvom vi også har været omkring, det uhyggelige i, at vi er så mange… Og tak til jer for jeres omsorgsfulde støtte. Helt enig, trylleri ville være fantastisk????
Helt sikkert vigtigt med at bringe tarmene i balance og det har jeg også været meget opmærksom på under hver antibiotikakur, med probiotika forskudt. Men det har ødelagt systemet alligevel. Efter den sidste omgang blev jeg laktoseintollerent og fik ondt i maven af så meget, at jeg endte med at prøve low FODMAP diæten. Den hjælper også, men nu får jeg det endnu værre, hvis jeg spiser noget af det. Den er ret begrænsende og ikke så tarmvenlig ift diversitet og mængde af fibre/ præbiotika. Studier viser nu, man mister mælkesyrebakterier ved at følge den i længere tid. Men jeg kan heller ikke vende tilbage til alm. kost, så jeg er nødt til at gøre det indenfor rammerne af det min mave ikke reagerer (voldsomt) på. Og ærlig talt har jeg ikke haft energi til at gøre det 100% Det skal også lige fungere sammen med kræsne børn, men jeg tager skridt i den rigtige retning. Ældstebarnet er lige flyttet hjemmefra og dermed den mest kræsne ude af ligningen. Hun har autisme og de kostvaner nedlægger uden tvivl mikrobiotaen. Så forskningen omkring det er rigtig spændende og forhåbentlig en dag, der er en kur, der også tilbydes patienterne der ikke er i forskningsregi. I Form har i øvrigt en overskuelig “tarmkur”, som en del af et tarmtema, der kan læses frit på deres hjemmeside????
Du er så sej at sætte ind 100 / 99%. Jeg hepper på sidelinien og hører meget gerne om hvad du opnår ved det????
Og til dig Lise, hvor er det godt for os, du kan klare freelance og har skabt Beautyblog ???? De der læger er også meget begrænsede af hinanden, og lægemiddelstyrrelsen. sygehuslæger endnu mere end praktiserende, men når de først har henvist til sygehuset er de underlagt dem. De har nogle rammer og et hieraki og de kan miste meget ved at bryde dem, så det kræver også mod og en masse mere, at følge sin lægelige intuition, fremfor stive retningslinier.
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Endnu en gang sidder jeg og glæder mig over, det erfaringsguld, der deles her. Du er godt nok udfordret.
Nu spørger jeg dumt i forhold til din situation og om dit system kan klare det, men har du prøvet fermenteret, som HeLene skriver om andetsteds og har gjort flere gange.
Selv er jeg ikke kommet i gang, men jeg tror kolonien i min tarm godt kunne trænge til mere hjælp end den dyre probiotika, jeg går og køber. Og du har selvfølgelig læst dr. Perlmutter og hans bud i forhold til autisme!
Og du har ret med hensyn til praktiserende læger og sygehuslæger. Men jeg har mødt et par stykker, der ikke rigtig var noget undskyldning for.
Men ellers forstår jeg godt problematikken og udfordringer i forhold til at bryde rammer og hierarki, som du skriver. Og hvis man nu er en læge, der ser fornuft i meget nytænkning, som stadig regnes for udokumenteret og ‘alternativt’, så må det være frustrerende ikke at kunne tilbyde en patient den behandling.
Anneka skriver
99%-100% er nok også lidt højt… For med i den “antiinlammatoriske pakke” hører også god søvn og motion med og der halter jeg bagud (har en langvarig stress diagnose oveni )
Jeg kan godt se det ikke er så nemt med kræsne børn også – det eneste ‘barn’ jeg har miauv’er! Eller spinner.
Jeg vil lige fortælle at jeg har oplevet lign episode som du har med læge der skældte ud, jeg blev gjort nar af af en neurologisk overfor foran en flok medicinstuderende, før de opdagede hvad jeg fejlede. Nærmest traumatiserende. Egentlig skulle man klage men det kræver også overskud.
Tusind tak for tip med den tarmkur og at du fortæller så åbent.
Jeg håber virkelig du får det bedre igen ♡
Anneka skriver
…og jeg kommer heller Ikk op på 600g grønt om dagen 😉 men jeg vil kridte skoene (? Hvor findes der egentlig mange fjollede talemåder :))
Lise Grosmann skriver
Anneka: Du kan få lidt til kontoen af mig, jeg tror, jeg når de 600 g om morgenen med al min frugt.
Jeg sad før og læste i en af mine farvebøger, og der er vildt man udtryk, der udspringer af noget med farve.
Anne-Marie skriver
Jeg har bestemt også mødt læger, der ikke fandtes undskyldninger for og desværre især dem øverst i hierakiet. Dem der i sidste ende skulle træffe beslutningen om hvad der skulle ske med mig….øv. Når 6 læger mener det fortsat er Borrelia, men skal have neurologens vurdering, men da neurologen ikke havde tid, kom der en overlæge der mente det var noget andet, for det var jo behandlet… Og alt de kunne tjekke var tjekket, så det måtte være noget virus de ikke kunne tjekke, som dermed ikke var alvorligt og som min krop selv skulle hele…
Autisme, kostændringer og en dengang 17-årig er ikke nogen kombi, der lykkedes herhjemme. Og signalstoffer i form af belønninger/dopamin der udløses i hjernen, når vi spiser noget vi rigtig gerne vil have, salt, sprødt sødt… Vel det er også en vigtig faktor her og nu… Så må man som mor bare se ens viden er ubrugelig… i hvert fald for lige nu???? Hun laver sjov med alt det jeg mener søvn og sund kost kan hjælpe på… Og så har jeg levet enormt sundt for at hele min krop efterforløbet og hun kunne se hvor ondt i maven jeg fik. Jeg skriver lidt mere om det under dagens indlæg???? Men det var ikke fanatisk så nærmere 80/20 modellen. Der skal altid være plads til kage og chokolade i mit liv, for ellers er det ikke et liv for mig…
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie: Et lille PS-pip fra mig, som jeg glemte i dagens indlæg: Der skal altid være plads til kage og chokolade OG is. Jeg spiser det hele hver dag <3
Anne-Marie Andersen skriver
Stort tillykke til de heldige????
Og til info Lise, så er det ikke en gmail konto jeg modtager på, så der må have været flere problemer… Men dejligt det er løst????
En duft jeg slapper godt af på og som hjælper på en del søvnbesvær er This Works Deep pilow sleep spray. Masser af lavendel og jeg ved ikke om det er rigtig, men jeg opfatter også rosmarin i duften.
Ønsker der optager mig er, de der pigmentpletter kan de bleges/fjernes? af noget smørbart? Og det vil da være interresant, at høre de andres erfaringer om de har set forandringer med det blotte øje? Og hvor lang tid tager det, hvis det er?????
Dufte, hvordan forskellige kan bruges terapeutisk, til at fremkalde bestemte stemninger o.lign?
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Takker på de heldiges vegne.
Det er vist godt, at der skal skiftes til anden ‘udbyder’, hvis det har ramt bredt.
Jeg har noteret dine emneønsker og vender tilbage. Tusind tak – og jeg elsker jo det med de æteriske olier <3
Anneka skriver
Tak 🙂
Den pillowspray har jeg luret på flere gange. Godt med andres anbefalinger.
Jeg kan huske CarinaC skrev om noget der nærmest havde fjernet hendes pigmentpletter. Men det er desværre (!) så længe siden hun har skrevet herinde synes jeg
????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Nu skal det jo ikke blive en vane, at jeg blander mig i jeres snak (; men Carina C er med endnu, men ikke så ofte i ‘feltet’ her, det er rigtigt. Jeg dropper hende en mail og beder om en opdatering på pigmentpletmidler, for det er rigtigt, hun havde et bud, som jeg ikke kan huske (:
Anneka skriver
Det er kun spændende. Jeg ser det mere som at der er debat og fut i kommentarfeltet når nogle ‘blander sig’.
Det lyder godt med CarinaC 🙂 ❤
Anne-Marie Andersen skriver
Ja det er skønt med al det fut der er i kommentarfeltet???? Spændende at høre der kan være noget der virker, så er der håb forude????
Pilowsprayen har været med i en box engang, tror det var Lookfantastic. Den kan stadig findes til salg i nogle af facebookgrupperne i prøvestørrelse på 5 ml.. Men jeg er blevet så glad for den, at jeg har købt en fullsize på januarudsalget ved feelunique.uk (eller com ) incl. duftrulle til pulszonerne og sovebriller, men de bliver nok til en gave, for jeg er glad for silken????
Anneka skriver
Det var spændende de link om funktionelle lidelser og Selskab for Orthomolekylær medicin.
Afd. for Funktionelle lidelser under Århus Universitetshospital har en fin hjemmeside, jeg så under beskrivelsen bla:
“En funktionel lidelse er en reel sygdom.
Patienterne er ikke ”indbildt” syge, og der er ikke tale om mennesker som lyver, snyder eller overdriver for at opnå sociale ydelser”
Jeg har også hørt en læge derfra udtale at de tager patienterne meget seriøst.
Tror der er mange fordomme stadigvæk at folk/ patienter ser det som mindre ‘fint’ hvis noget kan have psykosomatisk karakter.
Spændende med al den viden nu med Perlmutter m.fl om tarm – hjerne forbindelsen. Hvor mange mon af de med funktionelle lidelser, også/ egentlig har en skadet tarmflora.
De foredrag fra Broken Brain, i går var det om ADHD og autisme. Var det ca 95% af dem med Adhd som også havde mave- tarm problemer. Der var flere cases hvor nogle var blevet nærmest symptomfri ved at få tarmene i orden.
Det var egentlig Functional Medicine jeg mente og bare oversatte til funktionel medicin. Det er vist ikke helt det samme fandt jeg så ud af – og blev meget klogere. Tak for det ????
Anne-Marie Andersen skriver
Desværre har Klinik for funktionelle lidelser også nogle mindre fine udtalelser bag sig, har til huse under psykiatrien, mener funktionel lidelse erstatter mange andre diagnoser lige fra hypokonder til uspecifik lænderygbesvær… Det er en ensidig forskning, der fokuserer meget på ligheder, helt overordnet “at man ikke har fundet signifikante diagnostiske fund”. Jeg tænker lidt, hvor var dem med B12 vitaminmangel før det blev opdaget… På Risskov som demente fordi der ikke var signifikante diagnostiske fund. Det er farligt synes jeg, at der ikke søges efter baggrund til symptomer uden signifikante diagnostiske fund. Og det er der heldigvis også en del læger der er uenige i. De er gode på Klinik for Funktionelle lidelser til at formulere sig pænt på overfladen, men deres vejliedning til alm. praktiserende læger er pænt sagt mindre pæn… En vend dem i døren politik, undgå flere undersøgelser osv. som i værste fald kan føre til at lægen overser sygdom , herunder også livstruende sygdomme. Og så ligger det et pænt stykke fra Functionel medicine, som du også er inde på????
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Så enig, hvis jeg må blande mig. Og jeg er jo en af dem, hvis helbred via en forkølelse gik fra sund, stærk og rask til multisvækket. Efter at have ofret formuer på at finde ud af, hvad pokker, det lige var, der skete, vedtog Rigshospitalet at smide mig i det der skrothjørne med en funktionel lidelse (CFS/ME). Og så var der ligesom ikke rigtig nogen, der gad undersøge, om der i virkeligheden var noget reelt galt.
Som du kan læse i mit svar til Anneka, så er jeg bange for, at det bliver os, der ler til sidst – om end vi ikke får meget glæde af det. Men det er arrogance og stupiditet, hvad man udsætter så mange mennesker for. Alene, at det er mange mennesker burde få advarselslamper til at lyse. I lande som Norge, for nu at nævne en nabo, tager man det her langt mere seriøst.
Eva B skriver
Ja, i megen videnskab er man stadig meget fokuseret på, hvad der kan måles, ses og vejes – og helst også generaliseres og kategoriseres. Men det kan man selvf ikke med individuelle symptomer, som ikke kan ‘ses’ hverken m det blotte øje eller m maskiner, og oplevelser som implicit er subjektive og ikke kan bedømmes objektivt eller værdisættes af andre.
Men netop det, at mange mennesker oplever disse her ting, er med til at øge både troværdighed og muligheden for at generalisere.
Holdningen blandt mange forskere er nu ved at vende. Mange forsøger at gøre andre opmærksomme på, at den objektiviserende (det kalder man det altså) videnskabstilgang – i ved, at man kan gøre ting, også mennesker, til genstande man kan studere – bare ikke kan forklare alt. Ikke at det er mere ml himmel og jord, men at man skal huske ‘common sense’ OG at den alm borgers mening og oplevelser også bør tillægges en vis form for indflydelse og tillid.
Det tager helt sikkert mange år endnu før det bliver anderledes, men det diskuteres faktisk i de kredse, som afgør sådan noget. Det får også indflydelse på lægernes praksis-arbejde en dag. Men det er frygteligt konservative brancher ….fordi de gør det anderledes i Norge – det er ikke altid at sådan noget gør indtryk. Meeeget konservative, og ofte ret selvfede, så man bliver i sin egen selvtilstrækkelighed. Ja undskyld, men sådan oplevede jeg altså ofte de her forskellige overlægeteams, som jeg er stødt på gennem årerne.
Lise Grosmann skriver
Eva B: STOR tak for at byde ind med din viden om ‘systemet’ og arbejdsmetode og det midt i eksamenslæsning. Jeg håber, det går efter planen.
På verdensplan taler vi millioner af mennesker, der frembyder det, læger kalder diffuse symptomer, fordi der er lidt i hovedet, lidt med immunforsvaret, lidt med musklerne osv osv. ‘Common sense’ som du skriver – inflammation måske, det har det jo med at blive all over, for vi er jo en biologisk maskine, hvor alle celler ved, hvordan de andre har det og reagerer på det.
Hvis man er vældig velhavende eller vældig kendt, så går man ned med stress, men livet er en scene, hvor vi alle kan stå til knubs og lide overload. Mistænkeliggørelse af mennesker er en grum ting, hvis man ikke har stærke beviser for, at de har gjort det til en livsvej at udnytte systemet. Og NU generaliserer jeg (;
Der er nok en meget afgørende grund – ud over konservative selvfede læger på afvikling – og det er økonomi. Det samme som er tilfældet med tandlægebehandling. Det bliver alt for dyrt, og pengene fra et af verdens højeste skattetryk er allerede brugt på så meget andet.
Der er ikke til at støtte ‘alternativ’ behandling som osteopat, og jeg er en af mange, der kan skrive under på, at det hjælper, men jeg har ikke 500 kr. til en behandling i hvert fald et par gange om måneden. Der skal også lige være til vitaminerne, Q10, magnesium, probiotika….fortsæt selv listen.
Pst! Vi kunne få en god snak om overlægeteams set fra hver sin side af (og tak for at skrive det) (;
Anne-Marie skriver
Ja du har fuldstændig ret Lise. Rigshospitalets læge havde besluttet at smide mig i den kasse inden hun undersøgte mig, hun skældte mig faktisk ud. Det var så ubehagelig en oplevelse. Mit blev udløst af et flåtbid, det gik i nervesystemet og blev værre og værre trods medicin, som blev skiftet undervejs. Men de havde ikke taget blodprøver før jeg blev pumpet med medicin. Og min egen læge siger, jeg ville være en medicinsk sensation, hvis de ville kunne finde antistoffer i mig med al det medicin. Alligevel er det det eneste hospitalslægerne accepterer, en positiv prøve. Jeg er glad for jeg hele vejen har haft en yderst fornuftig læge. Som i øvrigt fandt for lavt stofskifte umiddelbart efter Rigshospitalets mangelfulde undersøgelse. Heldigvis de ikke sætter mig i den bås og undersøger ordentligt, men deres kompetencer rækker jo ikke til det hele, selvom de gør det langt bedre, end de læger de henviser til. Lægen på Rigshospitalet mente bevægeforstyrrelsen lignede dystoni, men når man så på det samlede billede, ville hun mene det var Funktionel lidelse. Så det har afskåret fra yderligere undersøgelse af bevægeforstyrrelsen for jeg skal jo “bare holde op med det der”.
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie: Jeg ville da ellers tro, at flåtbid kunne få lægerne til at reagere. Det var noget af det første min egen læge fik undersøgt. Men en blodprøve gør det jo ikke 100%. Og slet ikke, hvis man er pumpet fuld af antistoffer, som du skriver.
‘Funktionel lidelse’!!! Al sygdom er vel i en eller anden grad funktionelt hæmmende. Da jeg endte i boksen CFS/ME opgav jeg, så i øjnene, at jeg for evigt ville være stemplet. Selv om min læge er fornuftig har indset, at jeg er alt andet end hypokonder. Faktisk har det medført, at jeg stort set aldrig går til læge mere. Heller ikke, når jeg knalder ned af en stige ((;
Før jeg meldte mig ud, søgte jeg prof. Viggo Faber, som lige var sluttet på Rigshospitalet. Jeg læste en artikel af ham i Ugeskrift for Læger om netop CFS. Og han rystede på hovedet af sin kollega. Da jeg spurgte, om man ikke kunne lave andet end gængse immuntests, svarede han: Jo, det kan man sagtens, men der er ingen, der kan ‘læse’ dem. Hallo!
Nå, det er da godt, vi er nogle stykker her, der kan rase sammen og tippe om ting, der har hjulpet. Anneka er jo godt hjemme i det alternative (;
Anneka skriver
Hvis det bare er en ‘endestation’ diagnosen funktionel lidelse, og de ikke undersøger til bunds så er det ikke godt nok nej. Jeg er SÅ enig med dig mht til B12 o.a B-vit, D-vit og meget andet kan give ‘uforklarlige’ symptomer. Lægerne er slet ikke undervist nok i ernæring.
Jeg har selv været hele møllen igennem, mødt masser faglig arrogance, men fik så en neurologisk diagnose Myastenia Gravis der ikke går under paraplyen Funktionelle lidelser. MEN jeg oplever den samme ;’Så er det dét der er i vejen med dig og så ‘leder’ vi ikke videre” attitude.
Ja det er vel nærmest det stik modsatte af hvad Functional Medicine står for så
????
Lise Grosmann skriver
Anneke: Jeg tror, der er en hel del læger og andre sundhedsfaglige, der står til en flovmand, når nu læger som Perlmutter og andre ikke mindst amerikanske læger kommer igennem med budskaber om tarmbakterier, hormoner osv osv. Og alle sygdomme er måske med få undtagelser psykosomatiske.
Ved dags-seminaret i Hvidovre med Perlmutter nævnte han flere eksempler på bl.a. børn med de lidelser, du nævner, som var blevet symptomfri med f.eks. fæcesimplantat.
Tænk, hvis læger bare somme tider ville tænke ud af den der boks med hundrede års gentagne studier, der skal bevise dit og dat. Det er jo logik, at hvis vores immunforsvar er tæt knyttet til tarmen, så er der nok noget om det.
Og det er jo ikke ligefrem helbredsskadeligt at give folk nogle kostråd – som i det hele taget er sunde – og foreslå dem at tage probiotika.
Hallo doktor Danmark, vågn op, det bliver vældig flovt en dag. Alle de mennesker, der som dig og mig og andre, skal føle sig som hypokondere og smidt hen i en krog, fordi de ikke liiiige kan slå ned på en bestemt ting, som vi så kan få en pille for. Grrrrr, blogmutter er vred.
I øvrigt blev Selskab for Orthomolekylær Medicin startet af Claus Hancke i sin tid. Han er så vidt jeg husker ikke selv med mere, men hans klinik ligger vist stadig i Lyngby. Og så er der jo Flytlie, som du kender til. En i Århus, som jeg ikke kan komme i tanke om navn på (amerikansk tror jeg) og så var der en læge i Holbæk. Men jeg er ikke eksperten i det her.
Anneka skriver
Ja spændende hvor længe de stædig vil holde fast, for hvis de skal ændre holdning – (og en del af undervisningsmaterialet på lægeuddannelsen) så bliver de nød til at erkende at de tidligere har taget SÅ meget fejl!
Ja grrr… Som jeg også skrev til Anne Marie så oplever jeg den samme attitude. Alle diagnoser er jo egentlig et stempel, hvor man får tilbudt en pille, men ikke kikker på HVORFOR har du de her symptomer.
At tro at depression feks bare er depression… Det er symptom på nogle underliggende årsager. Som kan være så individuelt. Men nej så er det lettere at udskrive en pille! Grrrr… Jeg bliver så harm.
Ja ham i Århus er mørkhåret… hva er det nu han hedder..????
Tobias Schmidt Hansen også, han har lige holdt foredrag over hele landet. For fulde huse. Udsolgt!
Anneka skriver
….Bruce et-eller-andet??
????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Yes, Bruce et eller andet. Han er her http://www.aarhusprivatklinik.dk/ <3
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg tror, at der ligger en vis usikkerhed og frygt i attituden, for der er en gruppe velinformerede og krævende patienter i dag. De tager ikke bare en recept og skrider, de vil vide. Og hvis så tvivl og usikkerhed raser indeni lægen, så er der altså nogen – tror jeg – der vælger arrogancen. Så længe de føler, at de står sammen (lægekollegerne) mod dette nonsens.
For hvis man ikke kan måle noget (på det man nu gider/har indsigt til at måle og ellers kan læse resultatet) så er det jo logisk, at patienten er indbildt syg og sikkert bare skal have en lykkepille.
Men efterhånden som der kommer stadig flere udbrydere i egne rækker, der også stiller spørgsmålstegn ved metoden og det svar, den giver, så bliver man nødt til OGSÅ i uddannelsen at bygge et mere logikbaseret element ind.
Og ja, alene et tilbageblik på den række af fejl, også læger har lavet gennem tiderne burde være nok til at fremmane et ønske om at ‘være på forkant’ med den udvikling, der mere end skimtes i horisonten.
Gode gamle Weil har været en pionér, en læge med en seriøs lægeuddannelse, der bryder op, går ud til shamanerne og kommer hjem og siger, nu skal vi arbejde med integrativ medicin, for der er så meget andet end vores medicin, der kan hjælpe mennesker.
Det eksempel med Tobias Schmidt Hansen fortæller jo, hvad det er, der ulmer.
Men selv om vi ved fælles hjælp kan finde frem til dem, så står vi stadig tilbage med den økonomiske udfordring. Vi betaler over vores skat, men vi skal betale hele regningen selv, hvis vi vælger at gå til en uddannet men anderledes behandlende læge.
Anneka skriver
Nemlig!
Ja gode Dr.Weil og andre pionerer. Det lysner forhåbentlig i horisonten, selvom der også er den økonomiske udfordring du beskriver
Lise Grosmann skriver
Anneka: Vild med Weil <3 Og heldigvis er flere kommet til som også forstår at larme ude i det digitale.
Anne-Marie skriver
Anneka du har så fuldstændig ret i at andre diagnoser også er en bås og man kigger for lidt på hvorfor og hvad kan gøres inden medicin…
Nu har jeg oveni i anden sygdom også for lavt stofskifte og der går man ind og måler blodprøver hver halve år. Men man er ikke enig i hvor grænserne går og den mere moderne tilgang går i retning af at behandle tidligere. Sidst jeg blev justeret havde jeg det godt nok skidt inden, var som i en klokke og følte mig halvdement, så træt og kroppen var øm og smertede når jeg rørte mig. Ca. 2 timer havde jeg fra jeg stod op til jeg ville ønske dagen var forbi og jeg bare kunne sove. Medicinøgningen hjalp så meget, men jeg kunne se på værdien, at en standard læge ikke ville have foretaget nogen øgning. Det var faktisk skræmmende at se og vide der er medpatienter der får beskeden, tallene er indenfor normalen…
Anneka skriver
Uha det er også et par ‘lede’ diagnoser du har Anne Marie.
Læste også dit svar til Lise.
Jeg har fulgt meget med i debatten om begge de sygdomme. Danmark er jo langt bagud. Jeg kan varmt anbefale bogen ‘ En fortælling om at være træt” journalisten beskriver også lignende oplevelser, som vi åbentbart er flere herinde der har, i mødet med den “hvide verden” han bliver så diagnostiseret med bla Borrelia og flere følgesygdomme til det, i udlandet.
Mht til stofskiftesygdomme tester almindelige læger ikke fri T3 og T4 m.fl.
Man må blive sin egen læge lidt, hvis man ikke orker kæmpe. Jeg orker ikke pt. Prøver mig lidt frem indenfor det alternative i stedet
Anne-Marie Andersen skriver
Nej jeg forstår I ikke orker. Jeg har også trukket mig og går helst heller ikke til læge, selvom jeg ved min egen er fornuftig nok. Jeg venter og ser hvad tiden kan gøre. Ro gør meget ved jeg nu og afmålt selskab er en af de strategier jeg har har klaret mig igennem på.
Lægerne reagerer bestemt på et flåtbid og når den medicinske behandling så er slut og symptomerne blusser op igen, så må det være noget andet for flåtbiddet er jo behandlet… Jeg blev syg så kort tid efter biddet at det ikke er normalt, at have dannet antistoffer, og så er det alm. at blive sat i medicinsk behandling. Men da det blev rigtig alvorligt med lammelser, så skulle testene tages, selvom lægen der tog den også rystede på hovedet og sagde, den kommer ikke til at vise noget. Men det har store konsekvenser bagefter at den ikke viser noget. Jeg har både haft blærebetændelse og halsbetændelse tidligere, som også blussede op igen efter endt behandling og der får man jo bare en omgang medicin mere. Det ville jeg ønske nogen havde givet mig. Men først 3 år senere ved 4. tilbagefald fik jeg antibiotika af egen læge igen og det virkede i løbet af halvandet døgn, men effekten holder desværre bare ikke i længden. Det har desværre store økonomiske konsekvenser at ryge ned med sygdom, så økonomi til behandling i udlandet må vente til vi vinder i lotto.
Den lyder spændende den bog Anneka, den vil jeg prøve at kigge efter på biblioteket????
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Man kunne ønske, at læger læste beautyblogs som denne, hvor vi er flere vil jeg påstå intelligente og til-troende kvinder, som kan berette om – hvis jeg skal være grov – uduelighed hos læger og hospitaler. Travlt? Ja, det er der så mange, der har, men de er bare ikke så stærkt beskyttet.
Det lyder som om, jeg i det hele taget – og helt unuanceret – bare er imod læger. Det er jeg ikke. Og når jeg en sjælden gang har besøgt min praktiserende læge og ser venteværelset fuldt af mange ældre, som måske tager meget af deres tid og i virkeligheden er ensomme (jeg ved det ikke, gætter bare),så kan man godt forstå, at de bliver stressede. Det er alt andet lige et stort ansvar og pludselig sker en fejl og kritikken hagler ned over dem.
MEN jeg synes nok, at dit og andres eksempler herunder mit eget siger noget om, at der trænges nye tider, nye vinkler.
Og ja, det har lige nøjagtig også økonomiske konsekvenser. Jeg er så heldig, at jeg i mange år har været freelancer og arbejdet hjemme, for et 9-17 job ville jeg ikke kunne magte.
God aften kære
Anne-Marie Andersen skriver
Myastenia Gravis er godt nok også noget af en mundfuld. Og ikke mindst den medicin de tilbyder… Skulle lige forbi Google for at læse om den. Kan godt forstå du kigger meget i den alternative retning. Håber du også har fundet nogle veje der hjælper dig.
Anne HK skriver
Hvad er dine erfaringer med dermaroller eller andre mærker indenfor Micro needling? Er selv lige startet og kunne godt tænke mig nogle pointers fra en beautyekspert. ☺
Lise Grosmann skriver
Anne HK: Noteret, jeg vender tilbage. Men her og nu kan jeg sige: Hold dig til anerkendte mærker, når du køber nålerulle.
Anneka skriver
Aiii ????(mangler en hoppende smiley) ..jeg fik hel hedetur af glæde! ❤Tusind tak til Birgitte Batko!
Glæder mig!
Stort kram
Lise Grosmann skriver
Anneka: Vi håber, at Birgitte Batko læser med og får sit kram <3 Tillykke med hudherlighederne
HanneTS skriver
Spørg blogmutter… ???? God idé!
Jeg har en udfordring til blogmutter: Skønhed på budget. Hvis du nu skulle sammensætte en hudplejerutine kun bestående af produkter fra Matas eller et supermarked, hvad ville du så anbefale?
Jeg synes nogle gange, at hudpleje stikker lidt af sådan rent prismæssigt og kan ikke lade være med at spørge mig selv, om man egentlig ville kunne nøjes med nogle helt basisprodukter, hvis de vel at mærke indeholder fugtgivende ingredienser og måske også antioxidanter?
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Udfordringen taget, men kig lige her https://www.lisegrosmann.dk/nogen-har-testet-grundigt/ Godt nok ikke supermarkedet, men dog hos houseofstars.dk til TEMMELIG budgetvenlige priser. Og så var der de to her https://www.lisegrosmann.dk/to-du-skal-moede/. Og i alle tilfælde får du basisbehov dækket plus antioxidanter, som jo også kan kaldes et basisbehov. Men vi hørs igen <3
HanneTS skriver
Tak for links ????. Jeg vil kigge nærmere på HeLenes grundige test.
Jeg kan desværre ikke tåle Pudderdåsernes produkter. Jeg ved ikke, hvad det er, der trigger. Jeg har prøvet tre af deres produkter på forskellige tidspunkter og over længere perioder. Alle tre resulterede i bumser og bylder, og jeg forstår det ikke. Men jeg er vild med de to damers arbejde, og jeg synes, de er sindssygt dygtige!
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Ja, det er jo ret vilde priser på The Ordinary. Hvis man vælger en serum-problemløser og så f.eks. Squalane som barriere, så kan man dårligt komme over 100 kr. Og for omkring 200 kr. kan man få det hele….peeling, hyaluron, problemløsning og barriere.
Ja, de er så dygtige de to ‘dåser’ (det kalder de sig selv). Har du skrevet til dem, de har måske et bud på, hvad det kan være? Begge har selv meget sart hud.
HanneTS skriver
Kære Lise. Jeg vil kigge nærmere på The Ordinary. Det kunne måske godt gå hen og være rigtig godt for mig.
Jeg har ikke skrevet til Pudderdåserne. Det er efterhånden ved at være mange cremer siden, at jeg prøvede deres produkter, og jeg er siden blevet mere og mere overbevist om, at min hud bare er et kapitel for sig selv. Ro og regelmæssighed er fortsat det, der er bedst for den 🙂
Kh. Hanne
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Ro og regelmæssighed også for hud <3 Du skal finde serie med enkle ingredienslister, og det har Ordinary jo. Men som du selv næver i anden kommentar, så er Ultimate bestemt også et bud, fordi det er rene gennemtestede produkter. Kh Lise
Anneka skriver
Hej HanneTS.
Jeg har prøvet Pudderdåsernes T-zone peeling. Den fik jeg også udslæt og knopper af. Men brugte den så på kroppen. Deres makeupfjerner / (all-in-one? el.lign )svier i øjnene på mig. Ærgeligt!
HanneTS skriver
Hej Anneka.
Mange tak for dit svar. På en måde er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste. Jeg slog voldsomt ud af både Alt-i-en-cremen, T-zone peelingen og deres Anti-age-creme. Jeg ved godt, at man kan forvente, at urenhederne blusser op, når man begynder på BHA, men det var for voldsomt til, at jeg turde fortsætte. Jeg har også prøvet deres farvede dagcreme. Den var alt for tør til min hud, selvom jeg havde serum og almindelig creme under. Deres olie er skøn, men min bedre halvdel kan ikke klare lugten af den. Så det er ikke gået så godt for mig og Pudderdåsernes produkter, desværre.
Anneka skriver
Også tak for dit svar Hanne ????
Det er nok også en af de mange ting jeg har lært herinde, at det er så forskelligt hvilke produkter man kan tåle – og hvilke man er begejstrede for
HeLene skriver
Ahhha, lang tråd, men Hanne, jeg tænker du måske skal kikke på Matas Plaisirs serie til ung hud, den med hvid turkis emballage, der er fugtmist og t-zone og fugtgel som også pudderdåserne har skrevet om. Billigt med spændende ingredienser og ikke så mange og ikke parfume. Gå ind og få en prøve. Om det nu fx er AHA eller BHa din hud ikke kan lide så er disse gode budget alternativer. Det er ligemeget at de hedder til ung hud, fordi de indeholder niacinamide, fugt og pleje, og du kan jo altid bruge en billig olie ovenpå, fx fra ordinery for at isolere lidt i vintertiden. Selv matas striber har en serie for uren hud, lyseblå, med også en t-zone ting og en fugtgel som ser interessante og blide ud. Få ingredienser med godt udvalgde til en lille pris. Den uge er der 30% om du tar 2 striber, og så kan du få dem til cirka 40 kr styk, fx fugtgele og t-zone, som begge har meget niacinamide som er hurra for alle hudtyper og problemer. Jeg skal selv teste dem. Og er i gang med den turkis plaisir. Misten er rigtig god.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Du ER vores supertester <3