Da I står over for muligheden for at vinde en hel maskegarderobe, finder jeg det passende at minde om, at masker er meget mere end en mulighed for ‘me-time’. Men at de også er det er måske baggrunden for det enorme boom, vi har set på maskefronten. Med sheetmasker, splashmasker og natmasker som nye tilføjelser til en old school skønheds- og i øvrigt også medicinsk tradition. Og det sidste siger jo noget om, at masker må kunne noget med at få noget igennem.
Hvis du klikker på linket vil du se ordet ‘okklusion’, hvilket betyder, at en maske – om den nu er af sheet, hydrogel eller cremetypen lægger et tæt låg på huden. Intet slipper ud men en masse slipper ind. Yderligere hjulpet af høj koncentration af ingredienser i rette hudvenlige formulering. For eksempel så bittesmå, at de kryber mellem cellerne, er pakket ind i transportmolekyler, er ladede ioner eller på anden måde bearbejdet hudoptageligt.
Derfor er masker så effektive til at give et øjeblikkeligt velvære og synlig hudforskønnelse. Enten det nu er at absorbere meget fedtstof på huden, plumpe den med fugt, dulme den hvis den hysser meget eller give den en infusion af antioxidanter, peptider eller andre hudforbedrende ingredienser. Masker er målrettet potent hudpleje. Men masker erstatter ikke den daglige hudpleje. De er ikke long term og slet ikke, hvis der er tale om en enkeltepisode.
Derimod er de et fantastisk quick fix, som også fungerer, hvis tiden ikke er til at ligge stille med stearinlys og mindful musik. Og med cremeudgaven risikerer man jo ikke at miste masken, mens man farer rundt. Før et vigtigt møde eller en fest for eksempel, her er en maske lige, hvad man har brug for. Virkningen holder i timevis og makeup’en ligger som en drøm. Hvem sagde askepot.
Hvis man vil optimere sit maskemoment, så er det en god idé at indlede med exfoliering. Enten en blid scrub eller glykol-eller anden syre. Jo færre celler i hornlaget og jo renere porer, jo lettere er det for ingredienser at komme ind. Men en peelmaske har jo også en hudforfinende/forskønnende effekt i sig selv. Ler/kulmasker er også fantastiske til at polere huden og rense dybt i porerne.
MEN HUSK altid at vælge den maske, der passer din hud og overhold brugsanvisningen. Når ingredienser er koncentrerede og virkningen tilsvarende positiv, så gælder det også omvendt, hvis man pakker huden ind i noget, den ikke har det godt med.
Billedtekst:
*Comfort Zone Pureness Mask mattifying clay mask, 245 kr. – med grønt og hvidt talgabsorberende ler til at rense og mattere huden.
*Dr. Andrew Weil for Origins Mega-Bright Dark Spot Correcting Night Mask, 520 kr. – tackler inflammation og pigment med Rosa Roxburghii, Molasses, Mulberry and Vitamin C plus Chestnut Seed Extract.
*Helena Rubinstein Pure Ritual Care-In-Moist, 495 kr. – er faktisk ikke en maske med en creme med så meget ‘bandageeffekt’, at den fint kan gøre det ud for maske i et generøst lag. Og meget gerne over et fugtserum eller hyalurongel, som vil få øget effekt.
*Clarins Extra-Firming Mask, 525 kr. – anti-stress til huden med bl.a. havre-polysakkarider (fugtaktive), mango-sheasmør, baobabolie, citrontimian, grøn banan, acerola førekstrakt plus Clarins’ anti-forureningskompleks.
*Estée Lauder New Dimension Sculpt + Glow Mask, 595 kr. – en night treatment mask med bl.a. pro-collagen, der plumper huden og dermed udvisker træthedstegn og mindsker rynker.
*REN Ultra Comforting Rescue Mask, 335 kr. – indeholder bl.a. probiotika og beta-glucan, der sammen med andre naturlige hyshæmmere stabiliserer immunforsvaret og hjælper til at bryde den onde cirkel i sensitiv hud. Enten det nu er stress, træthed, for meget sol eller for meget af noget andet ikke-godt.
*Grown Alchemist Age-Repair Gel Masque Pomegranate Extract & Peptide Complex, 550 kr. – langt produktnavn, der fortælle, hvad man kan forvente ved hjælp af bl.a. hyaluron plus polysakkarider, der også går fugtærinde, samt antioxidanter som granatæble. Anbefales også som øjenmaske dækket med tonerfugtede vatrondeller.
Christina Hansen skriver
God ide med de yogaøvelser. Det er nok mere mig.
Suk! Den Skinfood, altså.
Endelig kan jeg lige få sagt tak for anbefalingen. Efter vi talte om den på insta, har den været fast indslag – enten morgen eller aften.
Nu er det jo (endelig) blevet lidt lunere i vejret, men ellers har den været perfekt også om dagen, som du forslog på daværende tidspunkt. Især når der skal cykles langt i blæsevejr. Og jeg husker selvfølgelig at varme den godt op i hænderne inden.
Jeg havde som sagt set den hist og her gennem årene, men tænkte lidt ‘jaja..’, når folk forherligede den 😉 Jeg dasker mig selv for ikke at have hoppet på den noget før. Den er i den grad et fund. Så god, at den burde ligge i en førstehjælpskasse.
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Jeg erindrede noget med yoga og dig.
Og det glæder mig, at du får Skin Food nu, for den er et af de produkter, hvor man må erkende, at der er god grund til kultstatus.
Og det er lutter gode sager, der gør godt og ikke vaseline eller silikone, bare naturens bedste bandage. I vinter har jeg netop brugt den som ‘dagens creme’.
Og du har helt ret, den burde ligge i en førstehjælpskasse.
Lise skriver
Jeg vender frygteligt tilbage til jer, jeg ikke har svaret
Christina Hansen skriver
Jeg tilslutter mig Maria L’s kommentar.
For det der med at lægge sig med stearinlys og afdæmpet musik bliver aldrig rigtigt til noget for mit vedkommende.
Synes også at 20 min lang tid at undvære sine læsebriller, så jeg er hovedsageligt gået over til sheetmasker, hvor jeg simpelthen bare knalder nypudsede billige briller fra Tiger hen over. Og så skal de selvfølgelig lige pudses efterfølgende også.
Ellers bruger jeg, som jeg ofte har fortalt, også Beauté Pacifuque’s fugtmaske flere gange om ugen. (Har sværget til den i årevis.) Ikke helt på samme måde som Mette K. Eriksen, men det trick skal da også lige afprøves. Jeg smører ganske enkelt bare et tykt lag på om aftenen som sidste step i rutinen, i god tid inden jeg rammer hovedpuden.
At få udvidet maskehorisonten og få nyt til garderoben ville være eventyligt og skønt: ‘Christina’s nye klæder’ ?? Også med faren, for at et lille barn skulle pege og sige: “Hun har jo slet ikke noget tøj på!” ?
God onsdag <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Det gør det heller ikke for mig, men man kunne jo også lave lidt yogaøvelser, det behøvs der ikke briller til (; Men sheetmasker kan vi også godt blive enige om. Dem i hydrogel sidder så godt fast, at man både kan spise og have briller på.
Og nu minder du mig igen om BPs fugtmaske, det er på tide, jeg får prøvet den med de anbefalinger, du og andre giver den. Og en fugtmaske kan man godt sove med, men man skal lige være obs på, at ikke alle masker bør være overnigt. Jeg har ofte selv lagt Weleda Skin Food over toner/serum/natcreme, når jeg lignede noget, der virkelig havde brug for noget plump.
God onsdag også til dig <3
Ghita O. skriver
Herligt udtryk: Maskegarderobe!
Lise Grosmann skriver
Ghita O: Smil og tak – og om lidt vil du se, at det passer (:
Pernille S. skriver
Jo, det er det den hedder. Rasul!
Godt tip, tak med at smøre tykt på 😉
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg så lige, at der endog er et site, der hedder rasul og her kan man læse lidt historie og lidt om, hvad leret indeholder http://rasul.dk/
nanna skriver
Åh, hvem der dog bare havde din samling på produkter (;
bruger ikke så tit masker, selvom jeg elsker det. kan være det skal på listen igen!
Lise Grosmann skriver
Nanna: Man kan faktisk få fine masker, der ikke koster en formue. Matas har lige lanceret en ny serie, og The Body Shop har den fineste honning-fugtmaske kun med lutter gode hudsager.
nanna skriver
Tak for tip. Vil jeg tjekke ud!!
Martha L. skriver
Jeg elsker mine masker, enzympeeling, skrubbemaske med/uden korn, fugtmaske…men min favorit må nok være lermaskerne. De kan noget de andre ikke kan efter min mening. Kom til at købe Darphins lermaske, da jeg liiige skulle have en enkelt serum på et fransk apotek ?(Fænomenal sælger). Og jeg glæder mig til at skulle afprøve den.
Lise Grosmann skriver
Martha L: Jeg er sikker på, at du gjorde et godt køb – Darphin er i det hele taget en skøn serie. Jeg har ikke den store erfaring med lermasker, og det er på tide at ændre på det. Der er jo en grund til, at man har brugt ler i hundredevis af år.
Lisbeth M. skriver
Kære Lise
Jeg kan godt se det, nu du skriver det, at exfoliering kan optimere udbyttet af de aktive ingredienser i masken. Jeg har simpelthen ikke skænket det en tanke. Men det giver jo så god mening. TAK!!
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Så er det jo spændende, om du også virkelig oplever forskellen næste gang, du måske laver en kombi.
Men logikken er der og det er jo også, hvad professionelle hudterapeuter udnytter og en af årsagerne til, at vi oplever stor hudforbedring efter en behandling.
Mette K. Eriksen skriver
Åh, jeg elsker masker! Da jeg var yngre mest rensende lermasker og nu er det fugtgivende, der hitter. Hvis jeg lige skal ha’ tanket op på fugtkontoen (og ikke har 100 år om morgenen) smører jeg en fugtmaske i ansigtet lige efter badet (den fra Beaute Pacifique er på hylden for tiden) og så ordner jeg ellers alt det andet imens. Tilsidst fjerner jeg masken med en par vatrondeller og vand og huden er nu lidt mere frisk end ellers og klar til serum og creme. Det bliver ikke til 15 min. marineringstid, men nok til et lidt mere fugtet udgangspunkt og det tager næsten ingen tid at få det knebet ind i morgenrutinen. Har prøvet et par sheetmasker og det er nærmest som en lille spa oplevelse derhjemme. Har brugt dem i forbindelse med større arrangementer, hvor jeg gerne vil gi’ min hud det bedste og synes faktisk at kunne se en effekt i op til et par dage efter. Skjønt!
Lise Grosmann skriver
Mette K. Eriksen: Du har lige på bedste vis forklaret, hvorfor og hvordan masker kan blive et stort plus. Og NU må jeg købe den fugtmaske fra Beauté Pacifique, som også Christina er så begejstret for….tænk, at jeg ikke har prøvet den. Sheetmasker har jeg til gengæld huden i jævnligt og især de der tidlige morgener før den lange tur til København til møde. Jo, masker er godt.
Helle Rick skriver
Åh ja, MIG TID/HUD TID.
Hold nu op min hud ligner noget, min kat end ikke gider tage med hjem.
Det er tydeligt at se på min hud, at jeg er igennem en hård fase arbejdsmæssigt, hvor hudpleje ofte er minimal/hurtigt overstået. Mere kaffe end vand og alt for mange søde sager 🙂
Glæder mig til 14 dages FERIE omkring påske. Der skal jeg ind i min normale rytme igen.
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: 14 dages ferie, det er noget end ikke en god maske kan konkurrere med – og det kommer vist som meget tiltrængt <3
Lone H skriver
Som både brille bruger og maske bruger ( okay måske bliver det kun til 1 x gang om måneden lige pt…) så benytter jeg enten tiden til at ligge stille og nyde en stund MIG tid eller som du ganske rigtig foreslår undgår på næsen hvor brillen sidder.
Lise Grosmann skriver
Lone H: Jamen, det er jo også win win at give sig selv et ro-rum – især da, når vi ved, at hjerne og hud kommunikerer tæt. Men man kan også lakke negle mens masken virker, hvis der ikke er tid til den perfekte masketid.
Kirsten V skriver
Jeg er også med på masker og følger dine gode råd. 🙂
Rasul brugte jeg også engang. Måske den skulle prøves igen. Hvad er din holdning til den Lise ?
Lise Grosmann skriver
Kirsten V: Rasul er vist så godt gennemprøvet som noget, mange bruger det også i håret. Jeg er ikke rigtig lertypen, mere fugttypen, som jeg ofte har afsløret. Men jeg har faktisk tænkt, at jeg vil have hovedet i ler, fordi det er så godt til at forfine huden.
Bente G skriver
Spændende med maskerade / maskemoment / mig tid og nye ritualer.
Pernille S. skriver
Sikken fin maskerade du der har opstillet 🙂
Som ung smurte jeg mudder i ansigtet – Raul. Kan du huske den? Det var det store hit i tresserne/halvfjerdserne som jeg husker det. Jeg er endnu ikke nået til det step i min hudpleje, hvor masker er inkoopereret. Det må jeg da vist komme efter!
Elsker din kommentar om “hysset” hud! LOL
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Så skal du bare se den i morgen, som man kan vinde, hvis heldet er med en.
Jeg kan godt huske, da ler sidst var ‘moderne’, er det ikke rasul, du tænker på? Det fås stadig.
Masker er en dejlig ting, men vigtigst er den daglige hudpleje, og så kan man i nød – sådan for at have fornemmelsen – lægge sin creme i et tykt lag og tænde stearinlyset (;
Ja, ja….vi kan alle blive hys, også huden (og den bliver det ofte, når vi er det indeni).
Jette Berg skriver
Jeg får helt dårlig samvittighed når jeg tænker på hvor mange år det er siden jeg sidst har prøvet en maske. Det har aldrig rigtig været noget jeg har tænkt over, hvilket jo nok er lidt pudsigt når jeg nu smider forholdsvis mange penge efter Imedeem og EGF m. m.
Jeg skal vist ta´ masker op til ny overvejelse, men det er jo svært at vælge når de alle indeholder så frygtelig mange lækre ting:0) (og huden er 57 år gammel og har brug for al den hjælp den kan få)
Tak for din dejlige blok Lise. Jeg elsker at blive klogere selvom jeg ind imellem taber pusten med alle de mange ingredienser du nogle gange smider om dig med:0)
Lise Grosmann skriver
Jette Berg: Hvis du tager Imedeen hver dag og er flittig med EGFen, så har din hud det godt, vil jeg gætte på. Så jeg tror, du kan springe over de mange ingredienser denne gang ((; Og ellers er der masker i serier, der ikke koster en af de mellemstore sedler.
Eller gør, som jeg lige skrev til Pernille S – læg cremen i et tykt lag og læg dig selv og nyd en stille spa-af-stund. En creme er ikke så tætpakket med ingredienser som en maske, men man kan godt opnå lidt mere effekt med et tykt lag, så ikke noget fordamper. Og resten kan du jo i det her tilfælde lade sidde natten over.
Og tak for søde ord om mit blogbarn (:
Katrine Reher skriver
Jeg elsker masker – og jeg bruger dem som rendyrket mig tid med fluffy badekåbe, lune slippers og mulighed for at ligge helt stille i 10-15 min og bare trække vejret.
Lise Grosmann skriver
Katrine Reher: Det lyder helt rigtigt ((:
Maria L skriver
Jeg har aldrig været til masker der skal stå 15-20 minutter før man vasker af, puha. Det skyldes jo nok at jeg bære briller med stor styrke og dét at være halvblind i så mange (ja, jeg synes det er MANGE) minutter orker jeg simpelt hen ikke. Indtil jeg får det råd fra pudderdåsernes blog, om at man da bare kan sove med fugtighedsmasken på!! …… oj, oj, oj, så kom der gang i maskeriet. Lermasker har jeg stadig et anstrengt forhold til hvis minuttallet siger mere end 5.
Lise Grosmann skriver
Maria L: Det forstår jeg så godt, selv om jeg dog kan se men ikke læse uden briller. Men hvad med at undlade maske lige der på næse og tinding, hvor briller bor, så er du jo fit til alle de aktiviteter (næsten), som presser sig på.