Overskriften er tyvlånt fra Berlingske AOK i lørdags, og den rammer jo meget godt behovet for at putte sig varmt og godt væk fra vinter og det, der er værre. Tænde stearinlysene, tage hyggesweateren på, lave en kop varm hvad-man-nu-hygger-bedst-med og så en lille sødning, som min mors veninde sagde.
Berlingske skriver, at folk køber dyrere rødvine og champagne, fordi ingen kan komme ud at spise eller brænde pengene af på sol-eller skiferie. Det kræver selvfølgelig, at man har nogle penge, man er brændt inde med, så i mit glas er rødvinen den samme som før den epidemiske tilstand, vi er i. Men jeg har lige været nødt til ♥ at tage et stykke af konsulindens chokoladekage, som husbageren lavede i går.
Da det her jo trods store emneudsving er en beautyblog, så vil jeg selvfølgelig nævne, at nusse-om-sig-selv er ganske velværekonstruktivt. I al den tid, jeg har begået beautyskriv, har ansigtsmasker hørt til i den kategori. Der er lidt ritual over det. Og forventning om at pakke en glødende-af-velvære smukkere hud ud. Og er der nogen, der kan den disciplin, så er det Tromborg. Både det med hudpleje i topklasse og så elsker jeg personligt Marianne Tromborgs talent for æteriske olier og magisk duft.
Jeg håber, at Tromborg, der laver de mest delikate fotos, tilgiver mig mit hyggeforsøg med deres nye diffuser samt duftlys og tre masker til hver sin hud, lyst og behov.
Aroma Therapy Room Diffuser i den smukke kvadratiske glasflakon fås med duft af geranium og mynte plus med patchouli og så den, der hedder #13, hvor næsen møder verbena, grape, orange, rosentræ, mandarin m.fl.
Diffuserne er meget populære ikke bare i skønhedssaloner, fortæller Tromborg, men også i fitnesslokaler, restauranter, hoteller og slige steder, hvor en diskret duft sniger sig ind og øger velværet. Og også opfrisker, hvis luften ikke er helt næsevenlig. Home Sweet home duftlyset fås i mange udgaver og også i smukt sort glas, se dem alle HER
Jeg har hudhygget med Multi Vitamin Facial Mask, som er en skøn forfriskende gelé. Ud over andet godt-for-hud, så spottede jeg to af de ingredienser, som jeg har nævnt under ‘forsømte’, nemlig lakridsrod og panthenol sammen med to andre dulmespecialister: niacinamid og allantoin. Ahhh, og tak for masser af fugt, siger huden ♥ Se alle maskerne HER
Karin winther skriver
I morgen kommer der dyk i temperaturen, så jeg er klar med gløggekstrakten 😁 prøvede den i dag med æblejuice ! Det behøver jo ikke altid være noget med alkohol vel 😅😇
Duftlys er ikke noget for mine slimhinder, og jeg nøjes også med et enkelt stearinlys af gangen! Af samme grund ! Men jeg har købt nogen elegante fake nogen, der ser rigtig smukke ud!
God ide med selvforkælelse på alle hylder !!❤️🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Ahhh, er du nu sikker på det – med alkoholen (;
Stearinlys er jo en stor forurener lige som brændeovnen, men lige nu trøster de, så om aftenen, mens jeg laver mad og spiser, så er der flere lys tændt i køkkenet. Mht. duftlys, så er der klart forskel, nogle af dem er kvælende og andre er lavet med diskret duft. Og hvis man skal badeværelseshygge kan de jo give noget af den her ‘ekstra-følelse’. Men det er klart, at hvis man har luftveje, der siger nej tak, så er det en dum idé under alle omstændigheder. God aften kære
Karin winther skriver
Er overhovedet ikke sikker på det med alkoholen 😂 og levende lys er virkelig noget helt specielt ! Især på badeværelset med selvforkælelse ☺️
❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Øv, jeg har ikke de der emojis ((; Men altså vil man kalde det gløgg, så er det med procenter. Stearinlyshygge er en af de ting, der formilder den mørke tid, som vi lever i så mange måneder. Meeeen om en månedstid, så bliver det langsomt lysere <3 God weekend kære
Karin Winther skriver
🙏🏼❤️
Pernille S skriver
Lige tid til levende lys. Er det bare mig som synes det er særlig mørkt udenfor idag?
Har et lidt anstrengt forhold til duftlys. De går lige i luftvejene – på den ubehagelige måde. Til gengæld har jeg det godt med æteriske olier, når bare ikke der sættes ild til! Kender ikke Tromborgs duftunivers, men det kan der rodes bod på med et forretningsbesøg!
Linket til ansigtsmasker du nævner sidst i blogskrivet virker ikke…
Og så blev jeg da lige lækkersulten. Konsulindechokoladekage! Lyder ikke dårligt 😋
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Nej, det er godt nok VINTER i dag, her stormer det og har regnet det meste af dagen, så for en gangs skyld dropper jeg gåturen og holder mig til stearinlys. Jeg forstår godt, hvad du mener med duftlys og har det selv lidt på samme måde. Men så er der jo duftlamper, hvor man kommer det par dråber æterisk olie i vand og varmer med lys nedenunder.
Du skal aflægge Tromborg-disken et besøg, for jeg synes virkelig, hun har styr på sammensætningen af de æteriske. Jeg har været meget glad for hendes #13 roomspray, som jeg har skrevet om flere gange. Jeg havde den i bilen, mens Nikko var passager, for vovser har jo – selv om de bliver badet – deres egen vovselugt, der kunne genere gæstepassagerer, men så fik interiøret bare et pust…..https://tromborg.com/da/vare/deluxe-aroma-therapy-room-spray-13/
Der er link nu til skriv om natmasker og sligt – og om det nu er nødvendigt (ifølge mig).
Uh, den konsulindekage…..mums, jeg har lige spist et stort stykke til eftermidddagskaffen <3 Kh lise