…..heller ikke når det gælder hud og hår
For mig er det jo logik og har været integreret i mit skønskriveri mere end halvdelen af mit liv, så ja: Skønhed kommer også indefra. For nu at bruge en banal og ikke dækkende frase. I hvert fald skal man huske, at indefra er langt mere end seks sunde om dagen.
Dybest set er det vel ens tankesæt tilsat livsstil/betingelser plus selvfølgelig gener, hormoner og all that og meget mere. Men lad os holde os til det, vi umiddelbart har greb om, så følger meget af det andet såmænd med.
I har set foto før men selv om der både er chokolade og lakridspibe med plus diverse kosttilskud, så er det jo ikke en anvisning som sådan (smil)
Vi kan begynde med at slå en ting fast: Mad går frem for ethvert kosttilskud, og der er heller ingen producenter af sidstnævnte, der påstår andet. Mad er uundværlig information og selvfølgelig byggesten til vores celler. Alligevel – og selv om mangen en praktiserende læge siger, at det ikke er nødvendigt og nogle siger endog, at det er usundt – så kan der være brug for supplement af visse stoffer.
Stoffer, som kosten mangler, stoffer, som man måske optager dårligt pga. sygdom eller fejl i genetikken og stoffer, som måske kan rette op på akutte mangelsymptomer. Det kan godt være, at stress er årsag til ens hårtab, men mekanikken bag stress er mangfoldig og kringlet og slider på visse stoffer. Ikke mindst de energiproducerende.
Så ja, kosttilskud kan være en god idé og ja, de kan meget vel gøre netop den forskel for hud og hår, som man ikke når fra ydersiden eller via kosten. MEN vælg anerkendte mærker med viden og forskning bag. For eksempel danske/skandinaviske mærker som New Nordic, Smuuk Skin, Imedeen, der har kosttilskud målrettet hud og hår.
OBS! Tag aldrig – som i ALDRIG – selvordinerede megadoser af enkeltstoffer, det kan forrykke den balance, som ingen reelt kender til bunds. Vores krop er den klogeste. Derfor deler den også det, du spiser OG dit kosttilskud med alle kroppens celler via blodbanen. Men kosttilskud til hud og hår indeholder specifikt stoffer, der indgår i disse cellers stofskifte.
Ud, ud, ud….De fleste af os er heldige at være i stand til at bevæge os. Det er faktisk naturens mening, at vi skal ud og bruge os, for ellers skrumper vi væk. Også mentalt. Engang var lys og luft en kur, man brugte til svækkede mennesker, så det virker nok også den anden vej > man bliver stærk af lys, luft og bevægelse. Og hallo….man behøver ikke kaste sig ud i strabadser, vores ben er rigtig gode til bare at gå og tankerne har det så fint imens. Og ja, det har også noget med hud og hår at gøre!
Søvn og sindets balance er en uadskillelig kendsgerning. Krop og hjerne dur ikke uden. Der er faktisk næsten ingen mennesker, der virkelig kan klare sig med under 7 og hellere 8-9 timers søvn. Det er bare braller…., fordi nogen tror, det er et svaghedstegn at sove. Men fakta er jo, at man bliver svækket af ikke at gøre det. Konsekvenserne af søvnmangel rammer alle. Vi kan godt klare et par nætters søvnunderskud, men flere af dem ødelægger vores hjerne og immunsystem.
Sluk lampen ikke senere end kl. 11 og skru ned for lyset et par timer før, så din hjerne kan justere dit indre ur og frigive melatonin. Og væksthormon. Det udskilles under den dybe søvn og skal til for at give genopbygningen af kroppen optimale vilkår. Og så er vi her igen….skønhed i betydningen sund cellefunktion kommer mange steder fra.
Jeg skriver om New Nordic Beauty In & Out HER, og de imponerer endnu en gang ♥
MYGLAMCLUB skriver
Tak for spændende læsning. Jeg ved, at er jeg stresset, så går det udover min hud. Så masser søvn, vand og god, varieret kost. Jeg kan nemt mærke på min hud, hvis jeg har fået for meget sukker – det er en sand dræber mod huden for mig.
Lise Grosmann skriver
Myglamclub: Ja, det hele hænger uløseligt sammen – hvad vi gør, tænker og indtager. God søndag <3
Karin Winther skriver
God mad, lys, luft og bevægelse er mit mellemnavn ,?☺️ god søvn gør underværker og hver gang du nævner kollagen spærrer jeg altid øjnene op, stiller skarpt og “vil ha’”
Det er for varmt til at koge broth, så jeg har skruet lidt op for kollagentilskud og c-vitamin, så du kan være forvisset om at alle detaljer om nyt fra New Nordic bliver nærstuderet Lise ?❤️ …
Du har travlt i dag ?
God aften med lidt vind i håret !
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Jeg har fornemmet, at det er sådan, det forholder sig. Spise og sove, så enkelt var livet engang og bevægelsen fik man, når man samlede eller jagede (;
Ja, kødbenssuppe er nok liiiige lovlig meget hedetur lige nu, så du må pleje elastikkerne med tilskud. New Nordic giver meget for pengene med deres C-vitamin synes jeg – 180 tabletter for 150 kr. og dalig dosis 1 stk à 800 mg.
Det gjorde godt med noget vind i håret, og det holder stadig….dejligt. Lige bortset fra, at de høster markerne op ad os, så det fyger noget med halmsmåtterier.
God dag <3