Det handler om ‘madkulturarv’ og en kvinde, der tør give os alle en opsang
Det kan være, at nogle af jer kan sætte navn på overskriftens citat, jeg har i hvert fald ofte nævnt det og hende, som jo er bramfri Camilla Plum. Og det var lige ilt til mit bål, at Pernille S fra vores dejlige blog-fællesskab prikkede til mig ved at videresende noget af et opslag = opsang fra Camilla Plum vel vidende, at det ville få mig til at kaste mig over tasterne.
To sætninger falder mig ind: Hvad bilder vi os ind? og Hvor dum kan man være? Ikke i nærheden af Camilla Plum’s formulering af det, der i virkeligheden er et stort miljøproblem og i min optik et etisk problem. Det er jo lidt i lighed med Signe Wenneberg’s kamp for at bevare og genbruge, udnytte ressourcer fuldt ud. For klodens og for vores egen skyld. Signe Wenneberg taler bare om bygningskulturarv og Camille Plum taler om madkulturarv.
Foto har jeg taget på den økologiske gård Gelstrupgaard heroppe i Odsherred
Hvad pokker er der sket? Hvordan er vi endt i en madkultur, der er ‘ren convenience’, som Camilla Plum skriver. For hvor bliver det af, alt det kød, der er på et dyr, som vi tillader os at tage livet af for at få mad. Ofte efter de har haft et usselt liv. Hos Camilla Plum, der er økologisk certificeret, lever de heldigvis godt den tid, de lever.
Da jeg var ung (gab!) var der slagtere til, hvor man kunne få f.eks. indmad – lever, hjerte, nyrer. Man kunne få skank, hals, brystkød, hale og meget mere. Man kunne også få hals, vinger og hjerter fra kyllinger/høns. Noget af det bedste dengang, det var, når min farmor inviterede til grøntkålssuppe med grisehaler og kalvehaler. Og jeg tør næsten ikke skrive det, men min mor elskede grisetæer i gelé. Ved I hvad, det var rigtig kollagenmad! Og det var billig mad.
Jeg spiser ikke meget kød i dag. Ikke fordi jeg er blevet vegetar, jeg har egentlig bare ikke lyst. Og når jeg spiser kød, så er det fra ‘fritgående’ eller økologiske landbrug. Man kan sikkert godt bede supermarkedets slagter, hvis der er en sådan, om at få nogle af de ‘gamle’ udskæringer. Men ikke i økologisk* udgave. Her kan man vælge mellem kotelet/bøf, hakket kød og steg. Hvor bliver resten af dyret af?
* Men måske i en af de slagterforretninger, der forhandler økologisk
“Gad vidst hvordan man tror et dyr hænger sammen? 4 ben og en rulle fars i midten?” skriver Camilla Plum retorisk, og fortsætter…..
“Måske er tanken om at kødet overhovedet har været del af et dyr for meget, måske man er helt ligeglad, men jeg bliver både sådan gammeltestamentligt gal over og trist. For når vi nu – og alle mulige andre – som prøver at lave virkelig godt kød, giver dyrene den behandling de skal have når de lever og en værdig død, så mener jeg at det er i orden at spise kød, men vel og mærke hvis man anerkender det liv man har taget ved at spise hele dyret.
Hvis man ikke spiser kød, så fred med det, men os der rent faktisk spiser kød skylder dyrene og os selv at spise op, spise hele dyret, bruge hver en stump, og nyde alle de vidunderlige retter man kan lave af dem, som kan brødføde ens familie og venner på bedste måder, og give os alle de næringsstoffer der findes i netop de dele af dyret som man ikke bare kan stege på en pande i fem minutter…..
Ikke at spise op er ukultiveret, dumt, dovent og økologisk set en katastrofe, man rager til sig af naturressourcerne, og smider det meste væk, og som straf får man et kulinarisk kedsommeligt liv, går glip af alle mulige vidunderlige delikatesser, og ender med hjerte karsygdomme fordi man har troet på den syge propaganda mod animalsk fedt. Det er spild af gigantiske proportioner….” Citat slut.
Foto: Bag hegn men på et af de mest fantastiske fredede områder, korevlerne, her i Odsherred
Mange i mine øjne kloge og berettigede betragtninger fra Camilla Plum’s ord-hakkemaskine, og der er flere i indlægget HER (scroll ned og læs – please!). Camilla Plum er en rigtig madmama med rebelske holdninger, som vi har godt af at møde. Og så er hendes hjemmeside en gave af gode råd af mange slagse ganske gratis.
PS: Jeg får lyst til at knytte et vegan-skriv til indlægget her, det falder nemlig godt i hak med det at udnytte alt, når nu man tager et dyrs liv
Jeg har altid haft en svaghed over for Camilla Plum og tilmeldte mig i sin tid ‘Oprør fra maven’, som hun var initiativtager til sammen med Katrine Klinken, Trine Hahnemann, Karna Maj m.fl. Jeg elskede også at se hendes lidt rodede madudsendelser på TV, hvor hygiejnen måske ikke var helt i top, men så skal man bare ha’ en røvfuld krydderurter, det er jo den rene naturmedicin.
Tak til Pernille for at tænke på mig <3 Jeg nåede at køle lidt ned inden teksten her fik sidste punktum. Nu har jeg genbestilt Fuglebjerggaard-nyhedsbrev og følger også @camilla.plums.raritetskabinet og sikke sager, hun finder <3
Lige til sidst….
Alle bør læse denne bog (kan lånes på biblioteket) og ikke mindst læse den for deres børn. Det er min yndlingsbog, som jeg har fået af en kær ven, Ibbe, som jeg kalder hende, men mange følger sikkert Heidi Ankersen, som er hendes egentlige navn, på FB eller IG under @ibbyheart eller en af hendes andre profiler. Jeg skrev om bogen HER.
Camilla Plum er en rock star med mad ! For mig. Jeg elsker ALT hun laver og måden hun formulerer sig på. I de seneste måneder har hun lavet en masse “ yndigheder” fra naturen, som hun kalder der. Så farer jeg ud og plukker og laver en lille portion, for at prøve det. Hun ved jo ALT muliiiigt den kone. Forleden fortalte hun yndigheder om figner. Og når vi nu er ved det 😂😅 when in Greece …… find figs !
Med hensyn til kød så elsker jeg halal slagtere ! De har hele dyret hængende og så kan du bare sige det og det og det, og der får man også indmad. Som jeg elsker. Og grisetæer fik jeg også som barn, og lavede det til julefrokoster i kollektiverne. Det blev guffet med sennep og rødbeder og rugbrød. Skønt ! ( men det ber jeg s’føli ikke min halalslagter om at skaffe 😅👩🏻🍳) .
Ajjj altså et skønt skriv. Hvad fa….. er det for noget. Folk skal da vide at et dyr ikke er 4 ben med en pølse fars i midten 😡😬🤩
Karin Winther: Jeg er enig, hun har en meget ukrukket tilgang på trods af enorm viden. Og selv efter alle de mange år, så kan man se og høre, at hun stadig brænder for det. Brænder for at formidle fornuft.
Sjovt, at du også fik grisetæer – jeg nøjedes nu med halerne og spiste med sennep med sukker i. Men i dag kunne jeg ikke finde på at spise det, det må jeg indrømme.
Jeg har ikke lagt mærke til, at hun siger/skriver ‘yndigheder’ – det har jeg også for vane, men jeg har udtrykket fra en veninde. Og nu skal du find figs og ha’ den dejlig føsaften <3 og jeg siger tak for skøn kommentar <3
Med hensyn til halal, så er der jo heldigvis kommet regler, som ikke var der fra starten, hvor man simpelt hen skar halsen over på dyret og så kunne det hænge der og dø mens hjertet pumpede blod ud. For alle, der har/har haft det som mig og måske ikke ved, at der er lovgivning på området sætter jeg lige link ind her https://lf.dk/viden-om/foedevareproduktion/slagtning/fakta-om-halal-slagtning
☺️ nemli’ 🙏🏼
Kære Lise
Jeg var også en af dem, som nød at se Camilla Plum lave mad i sit køkken.
Jeg er hverken den store madkunstner eller kødspiser, men jeg blev inspireret til at lave noget af det, hun gjorde. Jeg kunne godt lide at høre og se hende, og har en dejlig bog, hun har skrevet, som hedder BLOMSTER.
Jeg vidste ikke, man kunne få nyhedsbrev fra hende, det vil jeg prøve at bestille.
Venlig hilsen Annette
Annette: Kære Annette, det var berigende på flere måder at se og høre hende. For selv om hun ved en masse om råvarer og om at lave god mad, så virker hun ikke så blankpoleret og dermed føler man jo i højere grad, at det er noget, man selv kan finde ud af. Og i hvert fald fik man masser af tips og blev klogere.
Det er det samme med hendes havetips. F.eks. så jeg et klip, hvor hun tager en brødkniv og skær noget af rødderne af en krydderurt – det var nok ikke set hos en af tidens influencere. Bestil endelig det nyhedsbrev, for det er jo ikke altid, man husker at kigge ind på de forskellige sider.
Mange hilsener
lise
♥️
Pernille S: Tak igen kære 3
Kære Lise, jeg får nyhedsbrev fra Camilla Plum, og jeg læste det med stor fornøjelse.
Hun er, i mine øjne, en stor kapacitet, forcer er ikke meget hun ikke ved om mad og råvarer.
Selv er jeg meget begejstret for simreretter med de lidt billigere udskæringer.
Min mormor lavede den mest udsøgte sylte af det bedste fra grisehovedet, og jeg har heldigvis en lokal slagter som laver den fineste kalvesylte 😊
God aften til dig.
Liv Davids: Kære Liv, så dejligt, at du også har læst og jeg er enig, Camilla er en virkelig kapacitet. Jeg har netop inviteret en veninde med over på Fuglebjerggaard, for det er flere år siden, jeg har været der.
Og jeg glemte helt sylte, som man jo også spiste i min familie. Og med fedt under. Der var også sådan noget som revelsben, som jeg kan huske, at jeg serverede til min fødselsdag i juli engang – og med snaps til. De fik det hot gæsterne (; Sikke mange minder der pludselig myldrer frem…. God aften også til dig <3