Ja, det gør man faktisk! Men holder det?
Fuldstændig som spørgsmålet om nødvendigheden af øjencreme og halscreme med jævne mellemrum dukker op i de skønne spalter her og der, så sker det også med sheetmasker. Patches som de ofte kaldes, når det drejer sig om øjne, og det gør det i dag.
Overskriftens påstand kan der svares ja til. Jeg gør i hvert fald. For når man lukker huden inde, så opblødes cellerne lidt i overfladen og når de bliver det, så er de mindre afvisende og dermed kan man altså få sluset fugt og aktive ingredienser bedre ned i huden og få skabt en dialog med cellerne.
Det kan være – og er ofte – peptider, som er specialister i cellesnak. Men det er klart, at hvis man i dagene fremover ser stort på at holde gang i dialogen, så holder resultatet ikke. Men efter at have testet en del eyepatches, så tør jeg godt love, at man i hvert fald er sikker på et quick-fix af de synlige.
Fugt alene får huden til svulme lidt op, og det ser vi som blødere hud med mindre tydelige rynker. Men som nævnt, så kan den midlertidige opblødning udnyttes til at bane vejen for vækstfaktorer og andre peptider samt ekstrakter, der kan adressere specifikke behov. Træthed ofte og dybe rynker samt den hævelse og skygge, det også kan give under øjnene.
Og der er ikke meget – ud over et udslukt blik – der kan få en til at virke ældre. Og selv om vi har droppet antiaging, så er det jo ikke den slags alderstegn, nogen ønsker. Og alene det at løfte en øjemaske af og se friskere ud, det virker jo foryngende også indad.
Der er masser af patches på hylderne, men de tre masker, der illustrerer dagens tekst, skaber et sandt chatroom, for de indeholder netop nogle af de peptider, som man ved kan noget med cellesnak. Oligopeptide-1, vækstfaktorpeptidet, som er i pHformula Crystal Eyes og i Bioeffect Eyemask Treatment med EGF Eye Concentrate i en helt særlig udgave, som ingen andre har. I Rodial Snake jelly eye patches er der SYN®-AKE peptid, det man sammenligner med Botox, men det er nok at skrue forventningerne for højt.
Men det er bare stjernerne, dem der få omtale på forsiden, for der er jo andre hårdtarbejdende ingredienser. Og så er der for pHformula Eye Crystal Eyes også en ret avanceret patenteret 3D-teknologi*. Forbered jer bare på 3D, for det kommer til at revolutionere stort set alt som vi kender det (det bliver også den nye convenience food). Og pHformula er på forkant….kan I huske de HER.
PS: Foto på forsiden = ©pHformula
*) Der er bonus: For efter brug kan du lægge øjenmaskerne i vand og efter 20 minutter bliver de til en gel, som du kan lægge som maske i hele ansigtet (det skal gøres inden 24 timer).
Og så god weekend til jer ♥ det bliver vist en stormfuld omgang, og inden det går løs, så vil jeg trille ned og hilse på barndommens lykkeland Skamlebæk, for det er længe siden…..
Julia Venus skriver
Whauuu du er bare så klog og velformuleret @Lise🙏🏽
Spændende læsning som altid.
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Altså Julia, @lise rødmer (; men allermest takker jeg for dine søde ord <3
Karin winther skriver
Kære Lise WOW det er altså virkelig noget der giver mening at bruge!! Øjenmasker der kan genbruges i hele ansigtet er da win-win . 👁👁
Mens vi venter på 3D. Jeg begynder straks at spare op og smutter ind på pHformula for at genopfriske viden !
Det bliver nok en vild omgang i dag med storm. Jeg nåede heldigvis en smuk lang tur i skoven med en veninde i går ♥️ Og håber træerne holder skansen.
Varm cacao skal helt sikkert blive min trøst i dag !
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Kære Karin, ja det er pokkermig. Da jeg hørte om masken, spurgte jeg i spøg, om man ikke kunne sætte den fast i hele ansigtet og udnytte de talenter, og det opdagede jeg så ved nærlæsning, at man på sin vis kan. De kan nogle ting pHformula – også med peptider.
Der er godt gang i den nu heroppe, hvor vi altså ifølge DMI kan forvente orkan og de i Rørvig måske igen skal skovle vand i husene, som de gjorde i 2013. Jeg krydser fingre for min gamle morel og de andre træer…..det gamle træ, oh lad det stå (: Og jeg tror ikke, at det bliver i dag, jeg skal på udecafeen med kakao og choko. Hold fast og pas på og god weekend <3
Pernille S skriver
Ak ja de øjne… engang strålede de lidt mere og sclera – det hvide i øjnene var hvidt og ikke rødsprængte som nu. En gåtur i blæst og sol driver tårerne frem. Endnu et alderstegn. Dit indslag gav mig lyst til at iføre mig en ansigtsmaske. Har en fra BioEffect. Tænker den kan dække huden tæt på øjnene med. God tur til Skamlebæk. Hvis det er destinationen dertil du har vist på foto, så ser det da helt vidunderligt ud! Rigtig god weekend🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Nej, det hvide er ikke så hvidt mere hverken i øjnene eller tænderne. Men med dit job er der nu ikke noget at sige til, hvis øjnene bliver trætte og rødsprængte. Snup du en ansigtsmaske i weekenden, men i dag skal du ud og nyde lyset i din skov. Og ja, billedet er fra Skamlebæk (det er Ordrup næs man ser derude). Nu vil jeg lave mig noget varm kakao og tage med på termo og så et par stykker af husbagerens berømte (; småkager. Rigtig god weekend også til dig <3
Lissi skriver
Psst – Eyecure fra Takeda Pharma (købes på apotek) er genial til “gamle” øjne, der bliver røde, tørre, kløende og løber i vand.
Lise Grosmann skriver
Lissi: TAK Lissi, vi håber, at Pernille ser dit tip og ellers sender jeg en mail. God dag, hold godt fast <3
Pernille S skriver
Kære Lissi
Hvor sødt af dig at tippe mig! Tusind tusind tak. Det produkt vil jeg udforske. Mine øjne er helt umulige. 🤪
Kh Pernille S
Lissi skriver
Kære Pernille
Velbekomme. Jeg har prøvet RIGTIG MANGE slags dråber, da mine øjne er ret påvirkede pga. hormoner/overgangsalder. Disse dråber er uden sammenligning de bedste på alle parametre.
Jeg håber, at du bliver ligeså glad for dem.
Kh Lissi 🥰