Gid en masse kender den lige nu!
Det her foto af stadig savnede hundeven Nikko kaldte jeg ‘vejen til lykken’ = vovsen og havet, og det var i øvrigt det første, jeg den 17. juli 2016 lagde på min Instagram, hvor det selvfølgelig stadig ligger. Nikko ligger derimod i jorden her i haven og hans grav er dækket af skovjordbær.
I dag føler jeg mig virkelig skyldig over at føle mig ude af lykkekurs, fordi Nikko’s og min 17 år gamle bil, som rummer så mange lykketime-minder, fik motorproblemer, der overstiger min økonomiske formåen, så den bliver hentet af en, der vil købe den. Jeg har noget med, at visse ting er særligt ‘besjælede’ lige fra farmors gamle skammel til altså Nikko’s og min gamle grønne firehjuler.
Verden er af lave, og der sker ting, som er ufattelige, når man er heldig at bo i et land, hvor der trods alt er opholdsvejr og huse står og mest af alt, så er her ikke krig. Jeg håber, at de mennesker har et ekstra højt genetisk lykkeniveau. Det medfødte potentiale for lykke, som videnskaben siger, at vi ikke kan undgå at vende tilbage til selv efter store problemer.
De siger, at det udgør 50 procent. De siger også, at livsvilkår kun ændrer vores lykkeniveau med 10 procent. Men lige nu tror jeg nok, at der er en del mennesker, der føler, at de er frataget alt.
Men hvis vi så holder os til mere livsalmindelige kriser – dem med økonomi, helbred, relationer osv., der altså kun ændrer vores lykkeniveau med 10 procent – så er der 40 procent tilbage, som er alt det, vi selv kan kontrollere. Det vi gør og det vi tænker giver os mulighed for at øge eller mindske vores lykkeniveau. Vi vælger, hvordan vi ser verden og dermed vores potentiale for at få mere lykke i livet.
Sonja Lyubomirsky er professor i psykologi ved University of California og forfatter til bogen ‘The How of Happiness: A New Approach to Getting the Life You Want’, og hun har sammenfattet egne observationer med andre forskeres studier og er kommet frem til, at de lykkeligste mennesker tænker og opfører sig således:
# De bruger en stor del af deres tid på familie og venner, og de plejer og nyder disse forhold
# De har nemt ved at udtrykke taknemlighed for det, de har
# De er ofte de første til at tilbyde en hjælpende hånd til kolleger og forbipasserende
# De er optimistiske, når de forestiller sig deres fremtid
# De nyder livets goder og prøver at leve i nuet
# De har gjort motion til en ugentlig eller endda daglig vane
# De har sat sig livslange mål og ambitioner
Sidst men ikke mindst, siger Sonja Lyubomirsky, så har de lykkeligste mennesker deres andel af stress, kriser og endda tragedier. De bliver måske lige så fortvivlede og følelsesladede i den slags situationer, som du og jeg gør, men deres hemmelige våben er den selvtillid og styrke, de viser, når de skal håndtere udfordringerne.
Livet kan føles som at hoppe fra sten til sten i somme tider oprørt hav, men jeg tror, at mit liv har bakset mig derhen, hvor jeg føler stor glæde ved det enkle. Jeg tror, det er sandt, at man skal træffe en beslutning om at finde indre glæde og lykke. Og når jeg går min tur i eftermiddag, så vil jeg prøve at lave en lille positiv historie om Nikko’s og mors bil. Pst! Jeg håber, at køber ringer og aflyser….
God weekend med rolige vejrforhold og ingen lykkeforhindringer ♥
Dejligt og sjælsopbyggende skriv kære Lise. Dit smukke skriv var det jeg behøvede efter at kunne læse, at min ukrainske ven fortæller at hendes fætter lige er dræbt i krigen. Jeg føler mig dobbelt heldig ikke at bo i et land i krig. Det er let at føle dårlig samvittighed over at være glad og lykkelig, men jeg tror på positiv energi genererer håb.
Ps. Forstår til fulde din sorg over at have mistet Nikko og bilen som bar alle hans og dine minder. Kæmpe knus🥰
Pernille S: Det er i mit hoved hele tiden, krigen, dette idioti af magtsyge og frygten for, hvad det kan føre til. Det må være så grusomt for alle derovre og jeg sender <3 til dig og din ven. Og selv om vi føler med ukrainere og alle andre, der lider, så er det jo rigtigt, som du skriver, at dårlig samvittighed ikke hjælper nogen, for det tager overskud fra at kunne være en støtte og hjælp.
PS: Jeg har nu alligevel lidt dårlig samvittighed, men det var ikke kun hans snudeaftryk på ruden, der var i den bil <3 Det fik en næsten god slutning, som jeg giver et par linjer i morgen, fordi det også er en historie om medmenneskelighed og forståelse (;
God aften kære og god ferie <3
Tak for i deler – hvor er det skønt for mig ikke at være helt alene. Det varede meget længe inden vinduet med min lille siris snudeaftryk blev pudset – og hun har stadig 3 år efter, hun måtte slutte sit 14 årige liv sit eget skab med nogle ting som en anden lille hund måske en dag må låne.
En lille æske med mormors kniplinge kantede lommetørklæder har fået plads blandt undertøjet og min første dukke med hår der kan lukke øjnene sidder i gæsteværelset.
Sådan er vi bare nogle – måske især kvinder – der værner om minderne og selv tror jeg, det gør mit liv rigere 🥰
Denne dejlige august lørdag nyder jeg med min mor – et smukt eksempel på en kvinde der tilpasser sig livets vilkår og er glad og tilfreds i det. Hun er mit forbillede.
❤️🍀🌻 knus fra Kis
Kis: Jeg siger også tak for delte ord om ‘særheder’ med biler og andet, der er besjælet af gode oplevelser. Ruden, hvor Nikko sad i bilen havde også snudeaftryk, og blev ikke vasket før bilen skulle sælges. Og de er lige kørt med den for et par timer siden. Men de ting, han ikke fik med i sin grav, dem har jeg stadig <3
Og jeg har også, lige som du fortæller, masser af ting - dukker og bamser - og endnu mere af farmors ting fra hendes spisestel, som kun kom frem, når der var gæster, til altså hendes skammel, som jeg nævnte.
Jeg er helt enig med dig i, at det at værne om minder om mennesker og vovser, som har elsket, gør ens liv rigere. I hvert fald på det følelsesmæsse og mentale plan - og det er jo ikke så ringe endda, for så er vi jo ovre i noget, der ligner lykke.
Jeg håber, du har haft/har det dejligt lige nu med din mor. Knus også fra mig <3 <3 <3
Kære Lise
Jeg forstår fuldstændig, hvordan du har det med bilen.
Fra vore børn var 3-5 år og mange år frem havde vi en bil, som jeg var så utrolig glad for. Jeg interesserer mig ellers slet ikke for biler, men jeg havde det sådan med den bil, at når vi var sammen i den og kørte på ferieture osv, så kunne intet ondt ramme os. Så kunne resten af verden bare passe sig selv, og intet kunne forstyrre den tryghed og glæde, som jeg følte.
Hvor mærkeligt det end lyder, så var jeg virkelig meget ked af det, da vi måtte skille os af med bilen, den betød noget for mig, men blev efterhånden for dyr at køre i. De efterfølgende biler vi fik, var “bare” en bil.
Venlig hilsen Annette
Annette: Kære Annette, jeg kan læse, at du fuldstændig forstår, hvordan jeg har det. Gode oplevelser, som du havde med dine børn og jeg med min Nikko, de kan godt besjæle ting – og især da ting, man har opholdt sig i, mens man oplevede (; Tusind tusind tak for at skrive de her ord, for det er en stor trøst ikke at være alene om at være det, som mange nok vil kalde tosset. For en bil er jo kun en metalkasse. I øvrigt kørte køber med den herfra for et par timer siden, og jeg tudede. Tak igen kære Annette <3
Du har de dejligste minder med din skønne Nikko og en firhjuler der har kørt dig troligt rundt for sidste gang. Du har en besjælet skammel !
❤️❤️❤️
Og du inspirerer med et skriv om Lykke.
Måske fandt du nogen sten at hoppe på, en smuk skovsti eller en vidunderlig udsigt hvor du nød en kop kaffe 🙏🏼 på din eftermiddags tur.
Det forestiller jeg mig.
God week end ❤️ Lise
Karin Winther: Åh, Karin nu bliver jeg rørt <3....det er nemlig det, den har, firhjuleren, kørt mig og i de 13 af årene Nikko rundt. Da han døde nænnede jeg ikke at vaske ruden, hvor hans næse var trykket mod, når han fulgte med i alt på turen. Men har dog gjort nu!
Jeg har en fornemmelse af, at du er ganske god til det med at sætte lykkekurs derude i livet <3 Jeg gik i Grønnehave skov og op forbi de hjerneløses kirkegård, hvor døren stod åben til kapellet. En grum men også smuk oplevelse og en meget stærk pegepind tilbage på lykkekurs. Sikke skæbner. En af de indlagte kvinder (i 47 år!) var snedker og har lavet folketingets talerstol. Den må i sandhed være besjælet. Jeg håber, de allesammen kender historien.
Og jeg har stadig farmors skammel fra Nålehuset, den sad hun på, når hun bagte pandekager.
TAK for dejlige ord Karin og god weekend <3
Sikke et godt valg af tur du fik lavet. Det er et helt specielt sted, hos de hjerneløse, som jeg opdagede eksistensen af, her hos dig. Et sted der rører en virkelig dybt. Også historien om Folketingets talerstol. Mon nogen derinde nogensinde lukker øjnene, når de træder op på talerstolen, tænker et øjeblik på hende, husker historien og lader sig besjæle af hendes værk ? 🥲🙏🏼
Der er små og store Lykke følelser i livet, og jeg er heldig, at jeg ligesom du, finder stor glæde i det enkle ❤️❤️❤️
Det er lørdag og jeg har venner der har inviteret på grill, fordi vejret måske arter sig til det. Håber vi også skal have majskolber 😍😅 og jeg vil for en gangs skyld nyde lidt gyldent stegt kød af en art . 🫶❤️
Karin Winther: Ja, den talerstol må om noget være besjælet. Tænk engang den stakkels kvinde, der aldrig genså sin datter og var der til sin død – i 47 år. Men det har vel være en trøst i hendes urolige sind at lave sit håndværk. Der var vist også et billede af hende ved talerstolen. Jeg håber, hvis du kommer der igen, at døren står åben. Men jeg advarer, det var voldsomme instrumenter, der lå i skabene. Men jeg skal have klaget til hvem hvis ansvar det nu er at passe gravene, for de er groet fuldstændig til, og det er simpelt hen for usselt historien taget i betragtning. De mennesker var – omend de var døde – udsat for et overgreb.
Og ja Karin, jeg tror, vi begge er lykkelige i at kunne finde glæde i det enkle. At SE! I dag gik jeg med en ven i Kongsøre skov, og vi så såmænd et lille firben, det har jeg ikke set i mange år. Der må du ud næste gang du er i Odsherred.
God aften kære, jeg håber vejret, hvor du er, er som her, for det er totalt vidunderligt. Og jeg har røde øjne, for de kørte med Nikko’s og mors bil for et par timer siden.
TAK for ord kære <3
Kære Lise – sikke et smukt og positivt skriv – Tak for det <3 Og nemlig: Alle de væsner – det være sig dyr som mennesker – der sætter spor i vores hjerter gennem livet – skal bestemt ikke glemmes, men mindes <3
Heidi Holm: Jeres søde og forstående hilsener er hjertevarmende, for de mange vil sikkert ryste på hovedet over biler med minder om vovser (; Tusind tak kæreste Heidi <3
Søde Lise 🌹
Det rører mig dybt det du fortæller om Nikko og den dejlige tid I havde sammen, som bilen jo repræsenterer i stor stil ❤️
Må du få endnu flere lykkelige stunder min kære kloge skønne Lise 🤗🤗
Knus Karin
Karin VS: Hvem er sød <3 - tak kære Karin! Det er lidt flovt at sige, at man 'elsker' en gammel bil, men selv efter Nikko ikke længere sad der fysisk, så var han jo med i mindet! Konen, mig, er tosset (;
Stort weekendknus og tak for søde ord og ønsker - og i lige måde, jeg ønsker også dig mange lykkelige stunder <3