Man glemmer dem ofte, de der ydmyge serier, som ikke gør stort nummer af sig i emballage og med berømte spokespersons, men som leverer så meget på indhold. Og for priser, så man somme tider må knibe sig i armen.
Tyske Lavera er en af dem. Og deres Basis Sensitive serie er et godt bekendtskab med produkter, der fint kan bruges af hele familien. For lige om lidt, så er mange kinder tørre og sarte og vil elske et kærligt klap med den nye Rich Moisturising Cream, der fås i en udgave netop til tør og sart hud og desuden i en til normal og kombineret hud. Og så er der rensemælk og rensegel.
Mens rensemælk er bedst, hvis man bruger makeup og har tør hud, så kunne den den rensegel fint være en mandeting, for ja, mænd skal også rense hud om aftenen. Dels har de qua deres hormoner en øget tendens til fedtet T-zone og hudorme og dels lander forureningen lige så meget på deres hud.
Men selvfølgelig er der Lavera-serier specielt til børn og mænd, det er bare nemmere, hvis man kan deles om det, der står på hylden. Og priserne i serien her ligger mellem 70 kr. og 125 kr.
Alle Lavera’s produkter er 100 procent naturlige med NaTrue-certificering samt Vegan-certificering og med stærkt fokus på miljø (vinder af Green Brand Germany).
Skriv et svar