Og de her stoffer er begge dele.
Lidt skidt er godt, det er et spørgsmål om hormesis. Tidens genopdukkede trendord. Den iskolde hurtige dukkert kontra nedkølning. Den kortvarige faste kontra sult. Den hurtige spurt kontra udmattelse. Sådan er det også med stoffer, de kan være stimulerende ved lav koncentration og hæmmende ved høj koncentration. Det drejer sig om balancen, som holder systemerne fit og i form uden at overbelaste.
Vi kan sætte ‘radikalerne’ i samme kategori. Farlige, når de de reaktive iltforbindelser er for mange og går elektronhungrende på rov men også livsvigtige. De bidrager til, at hvide blodlegemer æder bakterier for eksempel (fagocytose som det hedder). De er vigtige for dannelsen af prostaglandiner, der igen er vigtige for at hæmme eller fremme mange hormoner og signalstoffer. De er vigtige for energiproduktionen i mitokondrierne (cellernes energifabrik). De indgår som signalstoffer/transmittere i bl.a. nerveceller og arterier og får dermed betydning for nerveledning og blodtryk.
Men der sker konstant radikale udsving. Maden er måske suppleret med kropsfremmede stoffer, måske er man nødt til at tage medicin, blive røntgenfotograferet ofte, soler meget, dyrker motion i ekstrem grad, sjusker med kosten, får jævnligt et glas for meget, ryger og/eller inhalerer bil’gas’, brændeovns- og stearinlysos og andet i luften.
Der findes næppe mennesker i vores del af verden, der ikke dagligt må tackle en overproduktion af frie radikaler, som kan forårsager ændringer i cellemembranerne og skade cellerne og deres normale funktion. Går det helt galt finder de frem til DNA og der opstår mutationer og øget risiko for kræft. That’s a fact of life.
Og eftersom det er det, så er vi jo ikke ladt forsvarsløse. Enzymer spiller en hovedrolle ved at afmontere de frie radikaler eller fjerne beskadigede dele, mens andre stoffer forhindrer eller standser kædereaktion. Og så er vi fremme ved de elektrondonerende antioxidanter, der kendes på deres farvepalet.
Lige nu stråler efteråret med antioxidanter i hvert eneste blad. For når det grønne klorofyl gradvist forsvinder, så ser vi pigmentstoffer som karotenoider og anthocyanider (det, vi kalder antioxidanter), når bladene skifter til gullige og rødlige nuancer. Måske er det et signal til bladlus om ikke at etablere sig, men læs mere HER.
Nu er det jo ikke ligefrem bladlus, vi har brug for at beskytte os imod men så rigeligt andet, så…..
Skyd med spredehagl og drop al fokus på super-dit-og-dat eller power-dit-og-dat. Og hold igen med tilskud af antioxidanter. Dels er det sådan, at man i naturen arbejder sammen, for eksempel viser studier, at der er et komplekst samspil mellem de enkelte karotenoider og formentlig også med andre mikronæringsstoffer i vores mad. Og dels kan store mængder have en uhensigtsmæssig virkning eller endog være farlige og direkte fremme dannelsen af frie radikaler.
Navnene på de mange farvepigmenter med cellebeskyttende egenskaber er ikke til at udtale, så gå efter hele farvepaletten fra løgets bleggule til rødbedens violette og alt derimellem. PS: Alle indsatte fotos er fotograferet her i oktober ♥
Jeg kommer og spiser dig…..
En “langt-ude-tanke, men kunne man forestille sig, at aldringsprocessen forløber hurtigere i køligt vejrlig, end de som bor under sydlige himmelstrøg med større andel af varme, lys/sollys? Tanken strejfede mig, da jeg læste henvisningen til lus! (Ikke at vi er sammenlignelige med lus) “Den gængse eller funktionelle forklaring er, at det bare er en bivirkning af den naturlige aldringsproces i bladene, når træet, på grund af faldende temperaturer og mindre sollys, lukker ned for fotosyntesen om efteråret.”
Iøvrigt fandt jeg i dag sorte lus i min knopurt. På grønne blade, vel at mærke! Fotosyntesen har mirakuløst forvandlet mine blåbærbuske til et farvemæssigt ildhav. 🧡
Pernille S: Jae, sol er livgivende på flere fronter, så vi falder måske hurtigere af på den heroppe, for nu at blive i løvfaldssprog. Se, du har måske løst aldringens gåde. Blåbærbuske, der bliver et ildhav, det er i hvert fald for sure. Mine usle to er helt fantastiske og især når solen rammer dem….du milde natur, hvor er du betagende smuk <3
God dag kære og tak for filosofiske ord <3
Uhmmm de der kålsalater med dressing som hos Dr Weis ….
Naturens farver er forrygende i øjeblikket 🥰 og bladlus eller ej, så er jeg med på at bruge hele paletten af farven 🙌 i mine måltider .
Så flotte billeder !!
Karin winther: Ja, han lavede en kålsalat, der så god ud (:
Det er bare om at nyde naturens intensivt lige nu, for bladene ryger af i en vis fart. Kålen og det andet, det har vi så til gengæld hele vinteren til bær og alt det andet overtager. Altså ude i naturen, for det er jo altid i supermarkedet.
Tak for billedros og tak for ord <3