Er navnet nok?

Når nu jeg hele tiden opfordrer jer til at ønske emner, så er det temmelig pinligt, at jeg glemmer at svare/tage dem op. Som for eksempel, når Kis spørger om de nye foundation-serum’er, der dukker op på hylderne med ingredienser som hyaluron, C-vitamin m.m. kan erstatte det serum, man ellers bruger? Om de er et godt supplement eller er det bare ingenting?

Ilia Super Serum Skin Tint SPF 40 med niacinamide + squalane + hyaluronic acid, som der står på flakonen, kunne være et eksempel. Eller Clinique Even Better Clinical Serum Foundation SPF 20 med hyaluronsyre, C-vitamin, lecithin, flere planteekstrakter m.m., som jeg selv bruger og er meget glad for.

Og ingen af dem er ‘bare ingenting’ men bestemt ‘et godt supplement’. MEN på trods af ingredienser, som vi også kender fra serum, så er der flere årsager til, at de ikke kan erstatte det, vi traditionelt opfatter som et rigtigt serum.

Et serum er – bør være – et produkt med høj koncentration af aktive ingredienser, der adresserer et givent hudbehov/hudproblem. Serum skal af samme årsag tæt på huden. Altså straks efter rens på fugtig hud eller efter toner.

Og man lægger ikke et produkt med farve og SPF først i sin hudpleje. En foundation-serum er ikke et first men et finishing produkt til om dagen. Skulle man relatere til hudpleje, så må det blive dagcreme/lotion med farve og UV-bekyttelse.

I morgen tager vi Pernille’s spørgsmål om, hvordan man påfører sit serum/creme rigtigt!

Og selvfølgelig skal vi også videre med trends. Rent bortset fra, at der sjældent er noget, der pludselig dukker op, fordi vi skifter årstal. Det spirer gennem lang tid før det slår igennem. Som for eksempel, når -biotika med en eller anden – somme tider urigtigt anvendt – forstavelse nu har indfundet sig på produkterne. Og når vi i tidens stærke naturfokus igen ser ingredienser som tang/alger, svampe, kul og ler, som har været kendt og anvendt i hudpleje i mange år. Noget kommer og går og andet består.