Jeg har tømt bøtter af Urtepensil i den seneste tid, så jeg har været en god kunde hos Natur Drogeriet. Men måske skal min krop have noget variation, for måske siger immunafdelingen derinde: Nå, nu kommer der igen en sværm af de der grønne kapsler.
Og i så fald skal det være Pukka. Fordi jeg har fuldstændig blind tillid til Sebastian Pole og hele Pukka-tankegangen og dermed naturligt nok produkterne. Jeg har tidligere taget deres Andrographis, Natural Vitamin C og Elderberry Syrup, hvor sidstnævnt jo er nemmest at aflæse en strakseffekt af på øm hals. Og alle mormødres råd om hyldesaft fornægter sig ikke. Her så i en ayurvedisk opskrift med også peber, ingefær, timianblad og anisfrø. En virkelig lindrende tinktur, som de kalder det hos Pukka. Men hyldeheleren fås også som te sammen med solhatten Echinacea.
Lige nu fås en 7-dages kur, nærmere betegnet sampak af te, kosttilskud og en guide med tips og opskrift fra de urtekloge hovedet hos Pukka. Den koster 150 kr. Men jeg tror nu, jeg skal have Andrographis. Som i øvrigt er en plante, der i Indien kaldes ‘King of bitters’, og dermed er den som andre bitre urter/planter en leverrenser.Sammen med rød solhat og andre urter er Andrographis – ligesom de Urtepensil, jeg har taget længe – styrkende for immunsystemet og det, man skal gribe efter, hvis der er tegn på snue. Læs om det hele HER eller spørg i din helsebutik.
Skriv et svar