An apple a day holder som bekendt doktoren fra døren. Det gør et positivt livssyn også. Vi hiver selv i lykkebremsen ved at fokusere så meget på at være ”on” alt omkring os. Og ved at tænke negativt især om os selv. Vi spærrer af for vores iboende livskraft og kreativitet og bør i stedet, som dr. Murad sagde ved pressemødet i mandags, lære af vores indre barn. Han påpegede, at treårige børn ikke ser sig selv i en boks, der begrænser deres potentiale. De udfolder fantasi og kreativitet frit og forløsende. Læs citaterne og tænk over, om du ikke bør blive uperfekt og leve længe og få glad glød i kinderne.
Spis dit vand! Det affødte nogle spørgsmål med hensyn til, om man så ikke skal drikke vand? Man kan da godt drikke otte glas vand om dagen, sagde dr. Murad og tilføjede at man så bare måtte på toilettet lidt hyppigere. Det bringer os tilbage til det daglige æble og bær/frugt i øvrigt, som oftest indeholder over 80 procent vand. Vel at mærke næringsrigt vand, som bliver i kroppen, hvorimod vand “løber igennem”, hvis man drikker meget.
Cellulært vand skal optaget langsomt, som det bliver fra den fiberrige frugt og grøntsager, der også indeholder vitaminer, mineraler og cellemembran-tætnende fedtsyrer. Det er altså en bedre idé at have et æble ved hånden, end at handicappe sin bevægelsesfrihed ved at rende rundt med en flaske vand. Men HVIS man er på tørkost (tilberedt mad), så har man selvfølgelig behov for at drikke mere. Og selvfølgelig skal man drikke, hvis man mærker tørst som f.eks. efter hård motion.
PS: Dr. Murad signerede alle skønhedsjournalisternes bøger personligt, i min skrev han: ”When you ask for love you allow others and you to love each other. All The Best Howard Murad.” Dr. Murad har forfattet mere end 300 af den slags “sayings” og udformer ofte et personligt til sine patienter.
Astrid skriver
Dejligt med et positivt indlæg, det gør en lidt glad i låget