Svært at tro måske, men det bliver afgørende for fremtidens hudpleje
Neuroscience fylder stadig mere inden for forskning i hud og udvikling af hudpleje. Det er et bredt forskningsområde, der spænder fra kemi og biologi til psykologi.
Naturen ville jo ikke vikle os ind i noget, der ikke var levende og sansende og dermed i stand til at modtage og sende. Reagere og aktivere. Huden er et af de organer, der har flest sansereceptorer og dermed er kontakt til hjernen jo nødvendig. En af dem, der har specialiseret sig i den forskning er Dr. Claudia Aguirre, som har en Ph.D. i neuroscience.
Huden har også et lige så nødvendigt aktivt immunforsvar. UV-stråler er et eksempel. Huden sætter gang i dannelse og transport af pigment i et forsøg på at bremse strålerne. Huden registrerer en fare og reagerer på den. Og det gør den faktisk døgnet rundt. Og at psykisk stress kan få huden til at brænde og rødme er endnu et eksempel på, at hjernen og huden har en tæt forbindelse.
I 1991 gennemførte Shiseido og CBRC/ Cutaneous Biologic Research Center, etableret i samarbejde med Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School studier af immunforsvaret og viste en forbindelse mellem Langerhans celler (immunceller i huden) og neuroner, der forklarede, hvordan huden reflekterer hele kroppens tilstand og følelsesmæssig stress. Og her har vi så et vigtigt link til sensitiv hud.
Så der er al mulig logik i at forske i, hvad og hvordan hudpleje og berøring og duft i den forbindelse afføder af reaktioner. Nogle af dem, der har forsket intenst i neuroscience, er Shiseido. Et af de mere utraditionelle studier viser, at mønsteret i hjernens belønning ved et hudplejeprodukt, man er glad for, følger det, der ses ved vores forhold til nære personer. Der er altså lighed i de følelsesmæssige reaktioner. Du kan læse mere om det HER.
Shiseido har også forsket en del i aromakologi og viste allerede i 1993, at opfattelse af lugt/duft har en psykologisk dimension som igen har en biologisk effekt gennem nervesystemet. Det var i samarbejde med CBRC/Cutaneous Biologic Research Center, etableret i samarbejde med Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School. Senere er det fastslået, at lugtceller i selve huden også reagerer på ingredienser.
Det er jo nærliggende at tænke den tanke, at det er her, vi finder forklaring på den effekt, der ligger i aromaterapi. Selv om mange benægter den.
Og de dygtige japanere er jo slet ikke alene på den her bane, så når hjerne og hud nu er så tæt forbundne, så er støtteterapi til førstnævnte (hjernen) nok også ud fra en hudbetragtning en god idé. Ro på selvfølgelig. Men men god energiproduktion begge steder forbedres også signalerne gennem nervefibrene og cellesnakken går jo, når energien er der.
Måske er det slet ikke nogen dum idé at kombinere dit kollagentilskud med et skud energi til cellerne, og de her to, PharmaNord og New Nordic, er i min optik nogle af de bedste bud. De har begge flere bud på hhv. Q10 og kollagen.
Jeg har i mange år taget CoQ10 kosttilskud, som er et vitaminlignende stof, der er i hver eneste celle i vores krop. Og fuldstændig som kollagentilskud har en effekt i huden, så har CoQ10 det også. Med nogle måneders tålmodighed og forståelse af, at alt, hvad vi spiser deles. Men faktisk vil det være sådan, at dit kollagentilskud (og andet) ikke har samme effekt, hvis cellerne ikke har energi, og det får de af CoQ10.
Sig CoQ10 og tænk cellebeskyttelse (vigtig antioxidant) og fornyelse og overvej tilskud, hvis du forsager kød. Og måske også alligevel, hvis du ikke er ung og fit, for kurven går nedad fra vi er i 20’erne. Få forklaringen HER
CoQ10 anvendes faktisk også i hudpleje, men bortset fra Nivea er det som om, ingen rigtig synes, at det skal på forsiden i lighed med flere andre trofast arbejdende ingredienser som B5/panthenol. Og kald mig bare ‘hero ingrediens’ glycerin og de andre fugtere, der ikke får plads på forsiden sammen med hyaluron.
I øvrigt er noget af det seneste, som forskerne hos Shiseido har haft fat i, at skrumpe hyaluron med hjælp af et magnesium-molekyle, så herofugteren, som vores hud jo selv har et bassin af, kan komme ind. Og så skal det selvfølgelig udvides igen, når det er inde, så huden kan få fylde og fugt, og det har Shiseido så et andet molekyle, der kan.
Tro mig ‘the push-pull’ mellem natur og videnskab er hudplejevejen frem og også af miljøhensyn.
Skriv et svar