Måske skal vi gøre op med begrebet hudtype?

Men lad os se på, hvad vi har fælles!

Jeg er jo fagligt opvokset med begrebet hudtyper, og det var det, man altid startede med før en ansigtsbehandling. En hudanalyse for at fastslå klientens hudtype. Tør, fedtet, blandet, sart, ældre. Og ja, selv om den er røget ud af listen, så var den ældre med.

Og hvis vi skal fastholde begrebet, så er den ældre hud – som babyhud* – så anderledes, at den må betragtes som en hudtype. Fordi så meget ændres i hudens grundlæggende opbygning og dermed dens generelle funktion og mulighed for at tackle både fysisk og kemisk påvirkning.
*uinteressant her selvfølgelig, fordi man ikke bruger kosmetiske produkter på babyhud

Smuuk Skin Hydro Balance indeholder sphingolipid, som er byggesten til ceramider

I virkeligheden var det, man gjorde og gør ved en hudanalyse mest at konstatere hudens øjeblikkelige tilstand. Og den skifter indtil flere gange i løbet af livet. Man er baby, barn, teenager, ung, voksen, kommer i overgangsalder og bliver altså, hvis man er heldig, ældre/gammel.

Og indimellem er huden påvirket af og forandres af alt fra tanker man tænker, mad man spiser, fysisk aktivitet, sygdomme (genetiske som erhvervede og behandling af dem) og i videste betydning af miljø og livsstil i det hele taget.

Det er derfor, at epigenetik er så hot forskningsområde. Vi har mulighed for at ændre/påvirke vores genetiske udgangspunkt. Og så fjerner vi os måske også fra medfødt hudtype til hudtilstand.

Og gælder det hud, så går intet ubemærket hen. Hud er, som jeg skrev HER, hundrede grader rundt registrerende, for man kan ikke blive overladt den yderste post uden at vide, hvordan det er fat med den, man er sat til at passe på.

Udtørret hud er for eksempel ikke i traditionel hudanalyse en hudtype lige som tør hud, men det er jo svært for indehaveren at skelne (og måske også for den, der laver hudanalysen). Og især da, hvis ens hud hører til dem med aktive talgkirtler.

Men ud over, at man er mere udsat for tilstoppede porer og hvad deraf kan følge af hudorme og trivsel for aknebakterier, så er talg ikke en fugtforsikring i sig selv. Det er ikke mindst membranlipider, ceramider, meget vigtige for.

Ceramider er hudidentiske fedtstoffer, der kort fortalt tætner mellem celler, holder dem sammen og forebygger fugt fra at fordampe og skidt fra at trænge ind. De udgør – eller bør gerne udgøre – halvdelen af overhuden i al hud og benævnes ofte mørtel mellem mursten. Ung hud nyder særlig godt af dem.

Hudtypebegreb eller ej, så er de gode for al hud fra den tørre, udtørrede, sarte, ældre til den fedtede (nej, ceramider alene tilstopper ikke porer). Sammen med den fugt næppe manges hud kan undvære et tilskud af. Og fugtniveau er hele udgangspunktet for at hud kan fungere og gøre det, den er bedst til.

Understøttet af den til enhver tid målrettede pleje af hudtilstand.

Og hvad skal du så bruge det til? Huske det elementære og kigge efter det, der tilfører fugt som hyaluron, glycerin samt ceramider (og deres byggesten sphingosine og sphingolipiden), på ingredienslisten. Har du mangel i den udvendige barriere, så kig gerne efter squalane, en anden hudidentisk ingrediens, som er i vores talg (men føles meget let og optages let).

Og så vær fornuftig med rens af din hud – også hvis den er fedtet, for jeg siger bare, at en fedtet hud med udtørret overflade, den er ikke nem!

I morgen har I læsefri, for jeg tager til København tidligt for at høre om nyt fra Esse Skincare. De er som bekendt suveræne på det probiotiske, og det er en anden del af huden, som vi alle skal lære at være mere opmærksomme på – mikrobiomet, den naturlige gode bakterieflora.