Men lad hellere være
Jeg skal gøre det kort, men hvis nu nogle af jer trods bededags-og weekendfri kigger ind, så en lille advarsel. Flåter!
Det er så moderne at være i nærkontakt med naturen, grounding med bare fødder for eksempel. Og det er da så sundt at slippe undersåtterne løs og lade dem gøre, hvad de blev udviklet til – gribe fat og gå frem. Det er såmænd også fint og meget dejligt at lægge sig i græsset og komme i nærkontakt med kloden, eller i hvert fald få lidt af følelsen. Eller måske nusser man i haven.
Men der jo aldrig noget, der kun og bare er godt, der er altid en lille fare, der lurer. Og her kan det blive en ret fatal fare. Flåterne er nemlig derude. Bittesmå og skabt til at hægte sig fast i rådyr og alle andre. Os for eksempel. De, der har hunde, kender alt til dem. Min langhårede Nikko havde dem konstant og jeg blev rigtig god til at snuppe dem med neglene uden at der blev noget tilbage.
Men har man ikke hund, så tænker man måske ikke så meget over det. Lader ungerne løbe rundt i græsset og lægger sig selv og tager en selfie. Denne har husfotografen dog taget. Og tro mig, den sweater skal gennemgås grundigt, før den kommer på igen. Og ‘mig selv’ er tjekket. Jeg skal ikke nyde noget. Og slet ikke TBE (Tick Borne Encephalitis).
Jeg lovede kort tekst, så læs alt det vigtige HER hos Statens Serum Institut. Og så læste jeg lige noget interessant HER hos Centers for Disease Control and Prevention om, at tics/flåter kan trigge en allergisk lidelse, Alpha-gal syndrom, over for kød fra pattedyr som ko, gris, lam osv.
Så nyd det derude men husk, at selv småskidt kan være farligt. God bededags-weekend ♥
Charlotte skriver
Tak for Og endnu et interessant emne
Selv har jeg været så heldig aldrig at få en skovflåt på mig, jeg går igennem skov mark og eng I bare ben. min konklusion har altid været det må være fordi jeg smører mig med så meget creme på grund af psoriasis at de simpelthen ikke kan hænge fast?
Ved at flåter ikke kan lide lavendel men jeg har endnu ikke haft brug for at smøre det på mig🍀🤞🏻
Men min mand har heller aldrig fået en flåt på sug måske er der bare nogle typer blod de ikke bryder sig om ?
Og så vi hører vi til de heldige…
Der er mange triste historier om folk syge Og hvordan sygdomme der har ligget i ro bryder ud efter de er blevet bidt af en flåt
Læste dKarin Winthers kommentar om at hendes venindes Borelia var brudt ud efter corona
Den corona har forværret mit psoriasis som der ikke har været forværret i de sidste 20 år, jeg er 100 % overbevist om at det er corona der stadig spøger og gør at min psoriasis er blevet meget slemt
Den er så atypisk som den aldrig har været før jeg har trods alt haft psoriasis i 47 år og været igennem mange frygteligeudbrud men aldrig som efter Corona
Jeg har tænkt mig og spørger min hudlæge næste gang jeg skal hos ham om at han har oplevet en forskel på folks psoriasis efter de har haft corona
men det var en anden snak
Jeg fik aldrig skrevet på dit indlæg om at du har ME da jeg første gang læste at du har ME tænkte jeg wow hvor er lise bare sej hun kæmper sig op og ud hver dag altid er ved tasterne med den nyeste viden om ALT trods ME. Jeg synes du er super sej og har dyb respekt for at du kæmper dig frem
Tænker på hvor træt jeg altid er pga fibromyalgi og hvordan det er langt mere energi dræbende og have ME
Du er sej og jeg har den dybeste respekt for dig og alt den energi og kræfter der ligger i dine studier og informationer her på siden tusind tak for det Lise 🙏🏻❤️
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Allerførst et stort og dybfølt tak for dine ord til mig. Men passion kan jo på besynderlig vis være en ‘kur’ mod udmattelse og i hvert fald er det mig en stor daglig glæde at skrive om det, der optager mig – og som I forhåbentlig kan bruge. Jeg føler jo, at I er på den anden side af skærmen ((; Men i øvrigt er fibromyalgi og psoriasis, som du også har, da måske en endnu større udfordring.
Det lyder unægtelig, som om, at der er en sammenhæng med corona og din forværring af psoriasis, men om hudlægen kan svare konkret er jo en anden sag. Jeg tænker, at psoriasis er en autoimmun lidelse og corona- og anden virus for den sags skyld svækker formentlig immunforsvaret på længere sigt. Det er jo derfor, at nogle mennesker får senfølger. Som jeg fik ME efter en eller anden virusinfektion, der mindede om influenza. Der er nok meget, vi ikke ved endnu om immunforsvar. Men fortæl endelig, hvad hudlægen svarer dig.
Tak kære Charlotte for at læse med her og tak endnu en gang for alle dine søde ord. God bedring med psoriasis’en
PS: Det er svært at svare på, hvorfor flåterne ikke vil bide på, men det kan da meget vel være, fordi du smører dig. Jeg tør ikke vove mig ud i noget bud, men det er jo bare dejligt….<3
Karin Winther skriver
De er nogen onde banditter de flåter ! Min tyske veninde hernede på Kreta , er i kraftig medicinsk behandling pga en “sovende borelia” , der vågnede til live, efter en omgang Corona.
Og jeg har allerede haft min første gæst med hjem fra tur i Lejre 😟
Flot sweater 😉
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Den corona har andet end sine egne ubehageligheder på samvittigheden ): Selv om det er virus, så aktiverede den altså bakterier. Sikke noget for din veninde, godt hun er kommet i behandling.
Jeg har i Nikko’s tid haft flåter på mig men været heldig, at de ikke ‘bar på noget’.
Sweateren er helt tilbage fra ALT for damerne-tiden og det vil sige start 80’erne. Jeg brugte den en del, da jeg var yngre, men nu synes jeg, at den kradser.
God aften <3
Karin Winther skriver
Ja ubehageligheder ! Er helt vildt heldig at have undgået corona knock knock 🙏🏼 Indtil nu! Sweatere fra gamle dage har jeg også glæde af i disse dage . Møgkoldt i bjergene med utrolig smukt, og uden flåter 😇❤️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Jeg troede jo også, at jeg skulle banke under bordet og sige, at jeg havde ungået det der corona, men i påsken ramte den altså. Tænk, at du i det, der skulle være sydens majsol må gå rund i sweater. Men smukt og dejligt <3
Karin Winther skriver
Der er kun en ting at gøre i møgvejr . Se på geder og elsk livet 😁😘
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: At se på geder er jo at elske livet <3 Sådan havde jeg et i går, da jeg så på kokammerater (: