40+ kvinder sætter gang i et globalt opgør

Det er på tide!

Uden at vi skal ind i en kønspolitisk debat, så er der jo biologiske omstændigheder, der gør livet som kvinde i hvert fald periodevis ekstra udfordrende. Menstruationen i de 30+ år den varer for de fleste af os. Graviditet, fødsel og amning (børneomsorg/opdragelse kan dog deles). Og så kommer tiden, hvor biologien siger: Nu har du ikke brug for dine kvindehormoner mere, for du skal ikke have flere børn. Men det er jo ikke kun fertiliteten, der ryger sig en tur.

Vi har vores peek omkring de 25 år og selv om ingen af os ældes på samme måde og samme tid, så starter forandringerne mod den endelige afvikling omkring de 45 år. Som Suresh Rattan forklarer det så godt i sin lille tænkepausebog ‘Alder’. Det gælder også mænd, men (de)ruten er ikke så påvirket af hormoner som hos kvinder.

Det er en stor generation af kvinder, der nu står der midt i livet. En stor generation, der også er på arbejdsmarkedet. Og det halter stadig bagud med den nødvendige indsigt i, at vi mennesker er andet og mere end kompetencer, vi er også biologi. Og kvinder skal selvfølgelig ikke lide i stilhed. Heller ikke når hverken pre-perioden, selve menopausen eller post-tiden melder sig og medfører et inferno af indre og ydre, fysiske og mentale forandringer.

‘Et af de sidste arbejdsmæssige tabuer’ kaldes det i artiklen HER, der omtaler initiativer i det britiske sundhedsvæsen, der som arbejdsgiver tilbyder kvinder fleksibelt arbejde i overgangsalderen, hvis deres symptomer er invaliderende. Og man gør det ikke kun for kvindernes egen skyld men også for at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Mulighed for f.eks. at arbejde hjemmefra for kvinder med generende symptomer i overgangsalderen burde jo overvejes af alle arbejdspladser. Samfundet har ikke råd til at miste deres indsats derude på arbejdsmarkedet.

Selv var jeg heldig både at slippe forholdsmæssigt nemt gennem overgangen og desuden være freelance. Og altså ikke tvunget til at fungere optimalt på en arbejdsplads og måske møde sjove bemærkninger eller løftede øjenbryn fra mandlige som yngre kvindelige kolleger, der ikke vidste en fløjtende dyt om, hvordan det føles, når ens biologi påtvinger én hedeture og hjernetåge og nogle af de mange andre symptomer. For eksempel ikke at kunne sove om natten.

Måske lykkes det at få ‘legaliseret’, at også denne fase af livet har særlige udfordringer for den biologiske kvinde. Og det er som nævnt rigtig mange kvinder, der lige nu runder de 40 år som slut-Millennials eller er Gen X og dermed mellem 43 og 58. Årene, hvor de store ændringer sker og hvor vi kvinder rammes af tidens ungdomsdyrkelse. De HER kører et tema på #middleage #millennial

Skamme os skal vi i hvert fald ikke. Vi skal lave om på det. Respekt skal jo ikke afhænge af, om man er fast i kødet og glat i huden. Genlæs eventuelt Sanne Gottlieb’s ord her på bloggen i forbindelse med udgivelse af hendes ‘Klimakteriesild’ (Grønningen1/2019), hvor hun bl.a. skriver:

“Det er mit ønske at vi tager ejerskab over denne fase af vores kvindeliv. At vi italesætter den, uden at skamme os over guirlandeoverarme og glidecremen på natbordet. For det er jo en naturlig del af det at være kvinde der ældes.

Og hvis du så har en datter der er 22, 17 eller 30, så tal med hende om det du oplever. For din egen skyld og hendes. Så hun er klar over, at en dag er det hendes tur. Også selvom det ligger mange år ude i fremtiden.

Fortæl din mand, hvordan du har det. Men lad være med at gøre dig selv til et offer. Bare sig det som det er. Og gå så ud og handl på det.  Tag ejerskab over dit liv og giv dig selv kærlighed.“

Om det skal være en krise afgøres af ens egen tackling og accept og ikke kun af omgivelsernes handlen. Og der er jo mange løsninger på god hjælp, hvis man fravælger lægens hormoner. Tjek eventuelt Femarelle®, der er udviklet af læger men ikke et hormon. Og selv om der er fermenteret soja, så er der ingen østrogeneffekt og påvirkning af brystvævet.

Og ellers er der i Klimakteriesild proffe ord fra gynækolog Christine Felding og fra psykolog Irmgard Spangsdorf. Og så har Sanne Gottlieb valgt at lade kvinder mellem 48 år og 72 år sætte ord på deres oplevelser i forbindelse med overgangsalder. Og hvis du ikke er der, så kommer du der (forhåbentlig).

FAQ: Omkring de 40 år daler østrogenniveauet  og skaber et totalt anderledes biokemisk miljø i os. Mange vil begynde at mærke forandringer i søvn, energi, humør og måske sexlyst. Og så en dag bliver menstruationerne ustabile og slutter helt. En fase, som man har delt op i før-menopause, selve menopausen med de uregelmæssige menstruationer og endelig, når de er udeblevet i et år, post-menopause.

Statistisk set sker det mellem 48 og 52 år, men der er store variationer. Personligt kender jeg eksempel på én, der sluttede sin fertile periode, da hun var 40 år og en anden, som lægerne besluttede at afslutte, da hun havde passeret de 60 år

Lige som puberteten er det en af de mest livsindgribende naturlige processer, vi alle skal igennem. Vores hormoners kommen og gåen er noget af det vigtigste for hele vores livsformåen og -kvalitet. Og vi har østrogenreceptorer i mange væv og dermed har hormonet enorm indflydelse på hele vores væren OG udseende.

Når der bliver mindre østrogen bliver der mindre af meget. Der er faktisk ikke rigtig noget sted, den ændrede hormonstatus ikke sætter sig præg. Og selvfølgelig på vores hud, som har østrogen-receptorer i både over- og læderhud. Østrogen har betydning for hudens elastiske talenter og vand i hudbassinet (hyaluron) og beskytter endog hudcellerne mod oxidative skader.

I morgen er der læsefri fra mig, og så fortsætter vi med nogle gode hudplejebud.