For et overskueligt beløb får du noget fantastisk i egne hænder
Her i formiddag havde jeg endelig tid hos Michael Cohrt, ‘min’ dygtige fysioterapeut, osteopat, kraniosakralterapeut, IMT (integrativ manuel therapy), kinesiolog mm. Han skulle kigge på årsagen til, at jeg i december fik det der ikke var influenza men nervebetændelse. Det værste har fortaget sig i mellemtiden, men jeg er stadig ‘elektrisk’ i benene og har døde puder under fødderne plus et par andre gener.
Vi talte som altid undervejs, for Michael er så utrolig klog. Vi mødtes første gang nogle få år efter min ME-diagnose, hvor læger ikke var til megen hjælp men det var han. En af de ting, vi talte om, det var stress-reaktioner.
Stress er jo vældig oppe i tiden – igen – og godt for det, men vi hører det altid defineret som kæmp eller flygt men sjældent den tilstand, der jo er årsag til så uendelig meget i krop og knold – nemlig ‘frys’tilstanden. Og den statiske stress-tilstand går rigtig mange af os rundt i. Ud over, at vi ikke er vores egen sunde udgave, så ligger problemerne klar til at slå til næste gang livet udfordrer os. Men de, der kan arbejde på det autonome nervesystem, de kan bryde blokeringen.
PS: Der står en del HER om vores autonome nervesystem og reaktionsmønstre i forbindelse med bl.a. stress.
Michael arbejdede i dag både på underdelen af mig (rygsøjle), på brystkasse og med kraniosakralterapi, og jeg sidder her og er snurrende afslappet. Det er utroligt, hvad den type behandlinger kan, som læger ikke kan. Please, lad os få dem ind i sundhedssystemet, så os, de hjælper, også kan få gavn af vores skattekroner.
Kraniosakralterapi har jeg også oplevet hos Sahar’s lige som I sikkert har læst Anette/beautyspace fortælle, hvor fantastisk det virker. Og nu kommer vi endelig til min anbefaling, for Sahar holder nogle zoom-kurser, som godt nok ikke går på det, for det kræver en uddannelse, men hun har f.eks. et kursus i ansigts reflexology, altså at arbejde på reflekszoner og energiblokering i sit ansigt.
Og så er vi tilbage ved stressens mange symptomer og tilstande, der alt for ofte bliver så kroniske, at vi affinder os med dem. Fysiske som psykiske og unødvendig tidlig ældning. Men både selve berøringen, hudens mange sensorer og viden om, hvor reflekszoner ligger kan afhjælpe rigtig meget.
Husk også åndedrættets enorme indflydelse ♥ og overvej at inddrage aromaterapi. Ingen steder finder du mere seriøs vejledning end hos selveste Robert Tisserand – HER links til hans blog! Naturdrogeriet har fine æteriske olier.
Jeg indsætter fotos lånt fra Sahar’s Facebook og som det ses, så er kurset på engelsk (Sahar taler dansk hvis der er spørgetid efter zoom) og skal bestilles på sahars.dk Der er hele tiden meget at bruge penge til, men de 349 kr. uddanner jo egne hænder til her-og-nu og altid lindring. Der er også zoom-kursus i selvmassage, mens chakra kræver, at man møder op i København.
Pernille S skriver
Hvor er det godt du er i gode hænder Lise hos Cohrt. ME er ikke at spøge med, og desværre ikke noget det etablerede sundhedssystem er flinke til at tage hånd om, endsige alvorligt!
Ønsker dig lindring og helse. Knus🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: ME mødes med arrogance. Somme tider tænker jeg grimt, at enhver af de læger psykiatere og psykologer, der taler sig kloge på, hvordan det føles og hvordan det er at leve med, de burde prøve det – bare sådan et årstid eller så. Grimt tænkt, men jeg har dæleme også siddet og stået overfor nogle stykker af dem og er blevet ydmyget med deres belæringer om, hvordan jeg har det og hvad jeg bare skal gøre.
Jeg håber, at corona-senfølger, fordi det har større fokus, kan tvinge flere læger til at forstå, at en infektion kan meget mere end give hoste og feber. At vi taler neurologisk autoimmun lidelse, som halverer ens formåen i livet – hvis man ikke er rigtig uheldig, og ME tager det meste.
Undskyld Pernille, nu fik du lige sat tændstikken til bålet i Lise ((; Knus og tak for dine søde ord <3
Karin winther skriver
Den lille kære Michael Cohrt, så vildt dygtig !! Åhhh så mange han har hjulpet, og heldigvis uddannes der nye, som kan være med til at løfte opgaverne 🥰😌. For der er lang ventetid …..
Dejligt at du også bliver hjulpet, Lise! Det lyder væmmeligt ondt, med nervebetændelse.
❤️❤️❤️❤️❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Åh, du kender ham – og ja, han er vildt dygtig og har hjulpet mange herunder mange børn og gravide i øvrigt. I går var der såmænd repræsentanter for begge i konsultationen. Jeg er jo gammel ‘kunde’ og var såmænd heldig selv om jeg ventede på tid i en måned. Og ja, da det meldte sig, det nervebetændelse, fik jeg da noget af et chok, for mine hænder rystede, så jeg ikke kunne skrive og troede, at jeg havde fået Parkinson. Men meget gik i sig selv og nu klarer Michael resten <3 og TAK for din søde deltagelse <3
Karin winther skriver
❤️🙏🏼
Det er forfærdeligt at få ødelagt sin livskvalitet, på alle måder !! Fysiske onder sætter sig jo mega hurtigt psykisk, og da især hvis man ikke bliver taget alvorligt.
Ja , har kendt Corth og hans resultater i mange år. Vi sendte mange ulykkelige forældre den vej, og det yngste barnebarn har også været i hans magisk dygtige hænder . Og så “ordnede” han lige noget for Liv “bare sådan” 🙃😅, med venstrehåndet, mens jeg sad starstruck med lille Eddie.
Håber du får behandlet alt dit onde væk, både ME og nervebetændelse !! ❤️