Foto: Jørgen Frandsen, copyright
Sommeren hilser og siger, at den er på vej og glæder sig.
I er snart så vant til, at jeg bevæger mig endog ret langt uden for rammerne af selv en holistisk skønhedsblog. Og da jeg så, at min mand, som har fotograferet stort set hvert eneste fyrtårn i landet, havde dette på skærmen, så måtte jeg bare dele det på Instagram. Det er så meget dansk sommer, at man bliver glad om hjertet, så hvorfor ikke bruge det også til at sende jer en søndagshilsen på denne grå og blæsende dag.
Rubjerg Knude Fyr er det jo, og jeg husker den noget krævende klatretur, som så mange har gjort. I dag er klitten vandret forbi fyret, som sidste år fik en trappe til toppen og sti og P-plads og alt det, man laver for sommergæsterne. Og de skal ikke vente for længe, for havet nærmer sig. HER kan du læse om fyrets fremtid.
Forresten! Jeg har tænkt på det så ofte og vist også skrevet det, men nu mindede Christina’s kommentar i går mig om det. Hun skriver, som I kan læse, at hun godt vil forklare, hvorfor hun renser 3 gange om aftenen, når makeup er indblandet og hvorfor rens igen om morgenen er nødvendigt. Den erfaring har jeg spurgt, om hun ikke vil dele med os andre. Kommentarfeltet er altid åbent for deling af erfaringer, tips og gode råd, men der kunne også være noget, som skal på forsiden. Det er jo jeres blog, som jeg ofte har skrevet.
Og lad os så slutte med dette foto af en rød glente, som en god ven, Lene Hansen, har taget og givet mig lov til at dele. Imponerende rovfugl med en vingefang på nær to meter.
Foto: Lene Hansen, copyright
Ej hvor sjovt kære Lise – vi er vilde med disse fyr! Især det ved Ringkøbing ❤❤❤❤
Karin VS: Ja, der er mange smukke fyr – og sjove fyr. Somme tider tænker jeg, at det er dumt, at man lader dem gå til, for hvis nu al den teknologi, vi sætter vores lid til i dag, den bryder sammen, så var det jo godt, om de kunne sende noget lys ud i natten.
Der må være en mus i mekanikken der spiser kommentarer 😉 medmindre Christina har skrevet under en hel anden dag.
Der er bare så smukt ved Rubjerg Knude. Må derop igen når det bliver lidt varmere (piiivski)
Kram
Anneka og Eva B: Mysteriet er opklaret, omtalte Christina-kommentar ligger i en tråd, som hun og jeg havde denne dag…..https://www.lisegrosmann.dk/goer-stadig-godt/
Der er i det hele taget fantastisk ved ‘vestervandet’, og du har jo ikke så langt. Men med den vejrudsigt og tilhørende stormvarsel, jeg hørte i går, så bliver det nok lige lovlig dramatisk. Søndagskram
Det var da mærkeligt, jeg har ikke fået nogen post fra 18.02., og der ligger heller ikke nogen inde på BB, såvidt min iPad ihvertfald ??? Men ellers ligger de jo efter dato.
Og Christina har slet ikke kommenteret i fredags – hvis nu det var bloggen fra i fredags du egentligt måske mente.
Eva B: Det er faktisk i dag, Christina har lagt omtalte kommentar, hun har været længe oppe….i går (; Og du har ret, der var ingen post i går lørdag. God søndag kære!