Lykke er en by i Danmark

Så hvordan kunne det ske. Det, der skete i går? Forskeren her har i hvert fald et (bedre) bud på lykke!

I fredags var København i tour-eufori. Folk jublede. De stod sammen. Tæt. Som vi ellers næsten havde vænnet til, at vi ikke kunne. Ikke måtte. Men vi har lagt angsten for smitte bag os. Indtil vi i går blev smittet med angsten for at dø på en tur i et butikscenter.

Man siger ude i verden, at lykke er en by i Danmark. Og det er jo velkendt, at vi topper den ene lykkemåling efter den anden. Og man behøver ikke kigge langt ud i verden for at forstå hvorfor. Og prise sig lykkelig.

Vi er nok en del, der lige nu forsøger at forstå, hvad i alverden, der får noget menneske til at gå bevæbnet ind noget sted og begynde at skyde omkring sig. Skyde andre mennesker. Efter overvejelser og forberedelse, ifølge politiet. For tre mennesker endte livet, fire blev hårdt såret, og for mange, mange andre vil livet for altid været ændret. De har oplevet det, ingen skal opleve. Og så i et af verdens lykkeligste lande.

Jeg læste en meget interessant artikel i Information (jeg håber linket giver adgang), hvor den hollandske lykkeforsker professor Ruut Veenhoven* (World Database of Happiness), fortæller, at første skridt mod lykke netop er at blive født i det rigtige land. Lykkelige lande er typisk rige lande med store frihedsgrader, velregerede og demokratiske og i reglen uhyre tolerante, forklarer han.
* Ruut Veenhoven er sociolog og regnes for en verdensautoritet inden for videnskabelig undersøgelse af lykke i betydningen subjektiv glæde af livet.

Men der er også en kulturel forklaring, og den har overraskende nok noget med klima at gøre. At leve i et koldt klima krævede tidligere en højere grad af samarbejde, især mellem mænd og kvinder. Ellers kunne man ikke overleve. Dette skabte en mere egalitarisk kultur (=social lighed for alle), som vi i dag nyder frugterne af, fortæller Veenhoven.

Og så er sundheden – og dermed en af forudsætningerne for lykke – betydelig bedre her end i tropiske lande. Når noget som det, der skete i Fields i går, sker, så tænker man jo ikke mindst på psykisk sygdom. Nogle mennesker kan arve depressive sygdomme, men de udgør undtagelsen, og Veenhoven’s skøn er, at det drejer sig om 20 procent.

Ifølge ham er den største årsag til, at folk i den udviklede verden føler sig ulykkelige ‘moderate, psykologiske begrænsninger’. Personlighedsfaktoren tæller 20-30 procent. Folk kan være neurotiske eller socialt hæmmede, men i mange tilfælde vil dette kunne klares med terapi.

Det er i høj grad muligt selv at forbedre sin lykke, siger Veenhoven, og en af de ting, han anbefaler er at hjælpe andre. Lykkelige mennesker er mere givende i deres nære venskaber, bedre elskere, bedre forældre og bedre kolleger. De er også bedre samfundsborgere, mere velorienterede. Modsat må den dårligste vej til lykke være at gøre andre mennesker ulykkelige. Endsige tage deres liv fra dem.

Desværre tyder seneste opdateringer på YouTube-videoer fra den unge mand, der formodes at stå bag angrebet i Fields, på, at han ‘don’t care’, som titlen er på flere videoer, han har lagt op. Videoer hvor han bl.a. poserer med sine våben. Helt klart et ulykkeligt og plaget menneske, som måske er svigtet i psykiatrien, men det kan de pårørende til de døde og de sårede og for altid mærkede i Fields næppe bruge til noget.
* Personen bag angrebene i Fields var/er ifølge berlingske.dk under behandling med medicin, der anvendes mod ‘svær depression, afvænning fra narkotikaafhængighed, psykotiske lidelser som skizofreni, bipolar depression og mani.

På få dage mødte vi livets kontraster. Hverken dem, der oplevede tour-suset, og slet ikke dem, der var i Fields, eller de flere tusinde, der sad spærret inde afventende i Royal Arena, vil nogensinde glemme. I begge tilfælde var det imponerende at se, hvor fantastisk man tackler euforiske menneskemængder og katastrofer i et land som vores. Vi bør alle være lykkelige over at være netop her.