så ved din hjerne det i løbet af 300 millisekunder
Min savnede kollega Helle Forum havde en kæphest, som hun kaldte sin passion for probiotika/mikrobiom, og jeg rider med på at spore viden på dette i forskningsforstand nye område. Lige som jeg gør på lugtesans, der har været min kæphest i utallige år. Begge dele noget, der gavner og beskytter os og har gjort det siden tidernes morgen.
Jeg blev for nylig opmærksom på studier, som Karolinska Institutet har lavet netop om det med truende fare. Og ikke overraskende, så er det at genkende og reagere på en lugt vigtigt for os som for dyr. Jeg tør ikke tænke på, hvordan lugten af brand, som jo i høj grad er noget, vi siden urmennesket har lært at reagere på, må lægge ekstra rædsel til livet for de mennesker, der lever i Ukraine lige nu. For ikke at tale om lugten af død og lyden af den. Heldige mig, hvis næse møder duften af forår og lyden af fugle.
Karolinske-studiet gik ikke som sådan ud på at studere om lugt advarer os om fare, for det ved man, men hvad der sker i hjernen og hvor det sker. Og farefulde lugte bearbejdes tilsyneladende et andet sted end de frydefulde.
Foto: pixabay.com
Ikke overraskende, så har lugte, der signalerer fare, forrang og reaktionen er ikke bare noget med at tænke ‘uha’, det udløser en øjeblikkelig handling i retning af at fjerne sig fra lugten. Og det er ikke, som man tidligere har ment, en bevidst men lynhurtig ubevidst og potentielt livsvigtig reaktion. Mere ubevidst end syn og hørelse. En indsnuset lugt når således hjerne/nervesystem på mellem 100 og 150 millisekunder og når der er fare på færde, så sker det på 300 millisekunder.
Forskerne nævner, at deres studie delvist er hæmmet af, at man må arbejde med målinger af hjernen og altså at studierne ikke er udført i det virkelige liv, hvor reaktionerne ville fortælle mere end de gør over for et givent stof næsen møder stående i et laboratorium. Men der er jo overhovedet ingen tvivl om, at lugtesansen, som aldrig sover, er mere vigtig for os, end vi gør os klart. Der står mere HER og den virkelig nørdede udgave, den får du HER.
Egentlig ville jeg skrive lidt mere om lugtesans men gemmer det til i morgen, for forårsvejret taget i betragtning, så forestiller jeg mig, at I klogt søger ud og væk fra skærm. Så god dag ♥
Foto på forsiden: pixabay.com
Selv mosegrise kan skræmmes af ubehagelige lugte. I årevis var jeg plaget af mosegrise i min have. Løsningen var at plante kejserkroner; altså blomsten. Denne handling har fået mosegrisene til at forføje sig. Det er nu ikke blomsten som afskrækker mosegrisen, men selve løget. Det stinker så skrækkeligt af gas, og det er tilsyneladende ikke mosegrises yndlingsduft!
Iøvrigt skønt med forår og duften af samme💚🌱🌷
Pernille S: Ja, uf for lugten af kejserkrone, som vi har et par arvede stykker af. Der er uden tvivl en stinker for enhver ((; For eksempel, når en gård et stykke herfra spreder gylle og den evige vestenvind sender stanken til os. Sjovt nok kan landmænd rigtig godt lide at gøre det i påsken, når landets største sommerhusområde er tæt befolket af mennesker, der gerne vil nyde det ude. Og så er tanken om de fastspændte grise jo aldeles ubærlig ):
MEN foråret er her og alle sanser får fryd <3
Du har så ret ! Jeg er søgt ud og væk fra skærm i dag. Mange vilde lortelugte i Zoo, for nu at blive i emnet 😅.
Også jeg er taknemlig for at leve i fred 🙏🏼
Karin Winther: Det er så meget ’tilgivet’ og du kom jo på lugtsporet ude i den virkelige – og hos os heldige fredelige – verden.
PS: Din første kommentar kom ikke på, fordi du har skrevet Winthee og som ny i kommentarfeltet skal du godkendes – jeg slettede i stedet…
Jeg så godt jeg havde sjusket med stavningen 😀 i al min ivrighed
Karin Winther: Du blev snuppet <3 bare jeg ikke selv bliver det en dag (;