Ugen, der gik bød blandt andet på et møde med L’Oréal Paris, der – med den dygtige makeupstylist Anne Staunsager ved pensler og farver – kunne fortælle, at den parisiske kvinde og hendes chikke look med lys hud, røde læber og nedtonet øjenmakeup er SÅ meget i fokus netop nu. Det lader altså til, at de smokey eyes holder pause et stykke tid for et mere ”groomet nonchelance” look, som man kaldte det. Og som du kan se på dugfrisk foto fra New York Fashion Week fall 2014 af Bobbi Brown for Veronica Beard, så holder looket også i efteråret. Men det er også looket, der holder hele livet, om du er tyve eller tres, så er det stadig tres chic!
Full brow ahead – En anden trend, der holder, er de markante bryn, så lad endelig pincetten hvile eller i hvert fald kun plukke hår, der breder sig for langt ned under den yderste del af brynet – og kun her!
SNUP ANNE’S TIP Det chikke læbelook som de parisiske kvinder laver det, får du mest perfekt ved at bruge læbeblyant. Og ikke bare til konturen, for som du kan se på foto, så er Anne i gang med at lægge læbeblyant på hele munden. Det giver fantastisk meget længere holdbarhed.
NY mascara blev også præsenteret, Volume Millionn Lashes So Couture. Jeg har brugt den i forgangen uge og selv jeg, der er mest til de vandfaste, må indrømme, at den giver virkelig flotte vipper. Og i pariser-looket skal de bære øjenmakeup’en alene.
OBS! Hvis din hud virker trist som vintervejret eller hysser rødblisset, så er de her farvekorrigerende CC-cremer egnet til at bringe det rette lys frem i huden. Grøn neutraliserer rødt og lilla giver et lift til en gusten hudtone.
Maj-Britt skriver
Uh bliver igen fristet- skal have ny mascara og de sidste 3 har været Max Factor 2000 Calorie- dog ikke vandfast- inspireret efter et af dine indlæg :-)! Overvejer at prøve So Couture- lidt træt af at MF tager lang tid at bygge op…. Men elsker at den ikke klumper, drysser eller smudger- OG at ups’ere kan fjernes med en tør vatpind :-)… Har So Couture også disse egenskaber? 🙂 Maj-Britt
Lise Grosmann skriver
Maj-Britt her til morgen malede jeg med vilje en del ved siden af med So Couture og fjernede det nemt med tør vatpind. Det eneste, der er med den og en anden mascara, jeg er blevet glad for – Gosh Waterproof Volume – er, at de ikke har børster men små plastpigge, som jeg synes lettere klatter. Men når jeg lige har rullet den engang i en serviet for at få overskydende farve af, så er den faktisk helt ok. Gosh giver rigtig flotte lange vipper….og jeg har altså “flueben” (: Lise
Maj-Britt skriver
Plomberingen blev brudt straks jeg læste dit svar 🙂 – So Couture var fin i 3 lag- ingen klumper, der ikke snildt ku redes ud med en tør mascarabørste, holdt HELT uden at drysse eller “smelte” og var let at rense af- win win… Tænk at jeg i hele min mascara-karriere først nu har fået øjnene op for de billigere af slagsen. Det er skisme mange penge, der er brugt på halvtrælse mascara’er fra de store mærker… Har luret på Gosh men vandfast går dårligt i spænd med min motorik- eller mangel på samme under påføringen 😉 – læste at Hanni Gohr angiveligt har samme udfordringer- og forbrug af vatpinde ;-).
Lise Grosmann skriver
Godt at høre, at jeg ikke har lokket dig til noget Maj-Britt. Men hvis du ikke har prøvet at rulle i papir, så prøv, for så tror jeg ikke, du skal rede vipper bagefter. Det er jo ikke meningen. Det er godt nok ærgerligt at fjerne farve, man har betalt for, men i det her tilfælde lidt mere til at leve med, end hvis det havde været en af de dyre (; God weekend!
Britta skriver
Tak for tips Lise, jeg skal snart have ny mascara, måske jeg skal prøve So Couture. Det er jo ved at være en jungle med alle de mascaraer, der lover mega-extra-volume-length-million-colossal-extreme og hvad ved jeg, det er godt at få en anbefaling 🙂