Listen bliver nemlig stadig længere!
I mine yngre dage havde jeg af årsager, der aldrig blev fundet, hyppigt nældefeber. SÅ ved man, hvordan det er at have kløe og hvor svært det er at lade være med at sætte negle eller hvad som helst i huden og bare kradse løs. Jeg fik lavet forskellige allergitests blandt andet en, hvor lægen prikkede forskellige ting ind i huden på min ryg og satte plaster over. Det kløede sindsygt, jeg kunne nemlig ikke tåle plasteret (;
Nå, det hørte åbenbart min ungdom til og jeg har ikke (gen)oplevet det i mange år. Og heller ikke min mangeårige allergi over for bynke, der næsten tog synet fra mig på grund af hævede øjenlåg. Også dejligt at være vokset fra.
Gå væk kløe…..!
Men så heldigt går udviklingen i hudproblemer ikke generelt. I går var det ‘world eczema day’, og det er blevet lidt en bunkebetegnelse for kløe og skællende hud. Og hyshud ser vi jo en hel del mere til lige som hudlæger i den forbindelse kan berette om et broget og ofte samtidigt billede af hudsygdomme.
I nogle tilfælde forvoldt af en ‘presenning med huller i’, som hudlæge Johan Milling Holk Poulsen kalder det med kraftig henvisning til den daglige nedbrydning af hudbarrieren, som sker med heftig rens, skrub osv. Vi baner altså somme tider selv vejen for vedvarende hudproblemer, fordi hudbarrieren ikke kan opfylde sin beskyttende opgaver = holde på fugt og afvise skadevoldere af alle slags. Hvis hudbarrieren er svækket kan ting, der normalt ikke ville være et problem blive det.
Men tilbage til eksem, hvor den mest kendte form – selv om den ikke er den hyppigste – nok er kontakteksem, som altså er blevet lidt en fællesbetegnelse for hudhys, som jo også kan opstå ved udtørring, der får huden til at skalle og blive rød. Men egentlig kontakteksem skyldes, som navnet siger, at huden reagerer på kontakt med noget, som den ikke kan tåle. Derfor er det ofte hænderne, der rammes. Årsagen kan være irritation eller egentlig allergi. Og det bør man få udredt, for det kan ikke umiddelbart skelnes ud fra eksemet.
Effektive bud på lindrende pleje ved eksem og andre problemer med rød, kløende og skallende hud. Det er vigtigt at bruge denne type produkter, der reparerer, lindrer og holder hudbarrieren intakt. Der er taget højde for, at produkterne ikke indeholder stoffer som parfume, der kan fremkalde reaktion fra udfordret hud.
PS: BAK Serum for Atopic Skin arbejder ved at tilføre levende probiotiske bakterier for at genoprette hudens mikrobiom.
Men den hyppigste eksemsygdom er faktisk børneeksem (atopisk dermatitis), der også er den mest hyppige hudsygdom i det hele taget. Det er en arvelig hudsygdom, og på trods af navnet kan den faktisk følge én hele livet selv om det altså hyppigst er børn.
Børneeksem skyldes altså ikke allergi men øger risikoen for at udvikle nedsat modstandskraft over for alt fra pollen til fødevarer og også over for at udvikle allergi. Det kan jo føles lige generende men forskellen er, at allergi er sygdom i immunforsvaret.
I sin bog GLØD skriver hudlæge Christian Grønhøj en del om både hudens mikrobiom, altså en intakt ‘flora’ af hjælpsomme og beskyttende bakterier, virus m.m. Men han skriver også meget om tarmens mikrobiom og dets betydning for immunforsvaret. Under alle omstændigheder betyder kost meget i forbindelse med børneeksem lige som ved andre inflammatoriske hudsygdomme.
Måske overraskende for mange nævner han – ud over allergi over for bestemte fødevarer – at sukker og andre ‘hurtige kulhydrater’ kan forværre børneeksem. Så sodavand og slik er rigtig skidt, mens grønt er godt også her og lige så fiberrige brødprodukter samt fisk, som indeholder de gode omega-fedtsyrer. Det kunne også være en rigtig god idé at supplere med kosttilskud med probiotika, som også Johan Milling Holk Poulsen nævnte. Og så er søvn også her en vigtig faktor.
PS: Det er vigtigt at få udredt eventuel allergi over for fødevarer.
Det er ikke lige den her type kulørt kost, der gavner hud- eller anden helse….
PPS: Er du gravid eller har du en baby, så er amning, hvis du kan, noget af det vigtigste du kan gøre for at styrke dit barns immunforsvar. Her et lille citat fra bogen ‘Magtfulde mikrober’ af professor Oluf Borbye Pedersen, som er en af verdens mest banebrydende og indflydelsesrige videnskabsmænd på området:….
“Oveni hatten er modermælken en diamantgrube af immunceller, der virker som et beskyttende skjold mod infektioner og allergier, mens barnets eget immunforsvar er under udvikling. Immuncellerne beskytter mod alt fra mellemørebetændelse, forkølelse og diarré til allergisk eksem.”
Annette skriver
Kære Lise
Tak for din hjælp, hvor er det godt at have dig.
Din blog og bloggen Mad for Livet er mine absolut foretrukne
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Tak kære, det er jeg glad for <3
Annette skriver
Kære Lise
Tak for at skrive om eksem. Jeg har i min familie især 1 voksen, som har eksem og kløende hud. Praktiserende læge skriver engang imellem recept på noget salve, som hjælper en tid. Men selv om personen dagligt bruger de fede cremer, som netop skulle være de rigtige, kommer eksemet tilbage. Jeg vil prøve at nævne den orangefarvede, du viser, den har jeg ikke hørt om før.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Anette: Kære Anette, det er sikkert noget hydrokortison, lægen udskriver, og det jo fint som lindring, men hvis løsningen kunne ligge et andet sted, ville det være bedre for huden. De serier, jeg viser har alle specialprodukter til hud med eksem eller andre gener. Bak arbejder på en lidt anden måde med probiotika. Hvis det er til hele kroppen, så forslår den lille tube ikke meget. Så har de en bodylotion, som ikke indeholder de levende probiotiske bakterier men et ekstrakt af dem (postbiotika=ferment lysate) – altså stoffer/næring der styrker hudens egen mikroflora. Læs om den her https://bakskincare.dk/collections/atopisk-tor-og-kloende-hud/products/postbiotic-body-cream
Mange hilsener, lise
nanna skriver
Ja, jeg har uhyggelig kløende tør hud. HELE tiden. Min mor siger, det ligner jeg har 90-årig ben. de skaller, de e hvide, de klør. det er klør over alt på min krop, ryg, mave, altid. øv. det er så generende. creme hjælper 🙂 men det kan jeg ikke have på hele tiden.. må have utrolig sensitiv hud.
Lise Grosmann skriver
nanna: Det lyder ikke rigtigt, du må få en hudlæge til at kigge på, om der er noget i din barrierefunktion, der ikke funker. Og du har selvfølgelig gennemgået dine egne vaner/rutinere, eller….? Gør du for meget eller forkert, som udfordrer din huds immunforsvar. Det lyder ikke som om din mor kender det fra sig selv men derfor kan der jo godt ligge noget arveligt i det som ichthyosis.