Det blæser, det er råt og vådt og selv om ude – i min verden – altid er bedst, så trækker den slags vejr ikke så meget. Hygge derimod. Brændeovn og stearinlys (fy!). Varm te med nybagte boller. Eller kaffe-kage. Yoga og meditation. Hver især har sine hyggetraditioner. Og lidt K-beauty sheet-mask-skønhedsvaner passer rigtig godt ind.
Man behøver jo ikke kalde det selvforkælelse, hvis man har problemer med begrebet, og egentlig heller ikke spekulere på, om huden nu har gavn af det. Det har den, gavn. Omend det selvfølgelig er et kick med udløbstid. Kun de gode daglige vaner virker på lang sigt.
En sheetmaske er grundigt præpareret med ingredienser, og så længe den ligger på huden, så er fugten spærret inde og intet kan fordampe. Der er kun en vej, og det er at lagre sig i hudens øverste celler, og så svulmer de lidt op. Så er det en hyaluronmaske som den på foto, så vil man opleve en dejligt plump hud.
Sædvanligvis fordeler man overskud på huden, når man har fjernet masken, og så er det en god idé at forsegle fugten med fedt, altså en creme eller olie. En maske er fantastisk til party-prep, sådan lidt a la askepot. Oh K! serien her er der masker til det hele – hud, hår, øjne, hænder, fødder. De kan købes i Matas og på matas.dk
Skriv et svar