Knastørre kendsgerninger.
Når det skal være lidt mere teknisk, så står der GAGs, som igen står for glykcoaminoglykaner, polysakkarider/sukkerstoffer, som er hjemmehørende i vores bindevæv rundt omkring i kroppen herunder i huden. Vi hører normalt bare om en af dem, hyaluronsyre, som der også er særlig meget af i huden. Og som det også altid nævnes, så har det en formidabel evne til at binde store mængder vand.
Og selv om det pynter, når der er meget af det, som i barnekinder, så har det også andre opgaver. Det har betydning bl.a. for hudens evne til at modstå tryk. Og som grundsubstans støtter det de fibre, som skal give huden styrke og elasticitet = kollagen og elastin.
Hvad vi sjældnere hører er, at det skal gøre det svært for mikroorganismer at komme ind. Man kunne også udnævne det til at være anti-inflammatorisk – i hvert fald har det betydning for at undgå inflammation og hudhys-problemer. Antioxidative evner nævnes også. Og så har det betydning for cellekommunikation, for heling og gendannelse af væv og dermed altså cellefornyelse.
Der er en grund til, at den HER vækstfaktor er omgivet af hyaluron. Så husk fugtig hud for optimal udnyttelse af de ingredienser, der skal cellebooste – f.eks. vækstvitaminet HER. Der er lidt mere hyaluronforklaring fra mig HER.
Der skal altså være vand i poolen, som en af verdens bedste cremekemikere, Joe Lewis, siger. Lige meget, hvem du er. Ung eller ældre, kvinde eller mand. At sørge for fugt i huden er ikke en forfængelig gerning, det er essentielt for hudens sunde funktion og dermed for alt, der ligger under den.
De ser forskellige ud produkterne herover, men de har det fælles, at de er stærke på fugt. Tekst til produkter nederst på siden…..
Er du ung, så arbejder huden godt på sagen hjulpet af andre elementer. Med tiden begynder det at knibe af forskellige hudstruktur-årsager. Plus de ydre med sol som skurk. Og jo også hvis man mest spiser ‘tørfoder’ (=meget tilberedt mad) og glemmer frugten og det grønne med højt vandindhold Og vel at mærke vand af slagsen, som hudlæge Howard Murad, kalder cellebundet vand. Hvilket betyder, at det ikke løber igennem som vandet, du drikker.
Heldigvis behøver du ikke lede længe efter produkter, der fylder fugt i poolen, og selv om hyaluron er stjernen på forsiden, så er der hjælpere med fugttalenter. Her er nogle af dem, du støder på sodium PCA (Pyrrolidone Carboxylic Acid), der indgår i hudens naturlige fugtfaktor ligesom urea samt glycerin, glycerol, panthenol, xylose, trehalose, propanediol. Og ser du algeekstralt og Aloe vera, så kan de også noget med fugt.
I morgen kigger vi nærmere på olier.
Tekst til produkter: New Nordic Hyaluronic Active Serum™ er ny i fugtklassen og i øvrigt parfumefri. Foruden hyaluron i tre molekylestørrelser (læs HER) indeholder den havtorn, rig på C-vitamin, samt squalane * Bynacht Hypercharged Glass Skin Serum er i sandhed hyaluronhyper med hele otte molekylekombinationer – deraf navnet ‘glass’, betegnelsen for K-Beauty trenden med glasagtig glossy hud. * AiiA Day Care Serum – læs HER om teorien bag produkterne (der kan ikke vindes længere) * Biotherm Aquasource Hyalu Plump Gel indholder på trods af sin lette gel-konsistens også fedtstoffer herunder cellesammenkittende ceramider samt seriens signaturingrediens Vitreoacilla Ferment * Peter Thomas Roth Water Drench Hyaluronic Glow Serum indeholder intet mindre end 75 procent hyaluronic acid kompleks, så der er lagt op til fugtmættet hud. Og der er også nogle af de gode cellesammenkittende fedtstoffer. Se fuld ingrediensliste HER * Clinique Moisture Surge Hydrating Supercharged Concentrate er med rette noget nær et kultprodukt, og der er fugt for hver en øre med nogle af de dygtigste i faget. Se fuld ingrediensliste HER * Og så har jeg taget Lancôme Rénergie H.C.F. Triple Serum med selv om den ikke er på hylde herhjemme før til MARTS. Glæd jer ♥ Jeg vender tilbage og fortæller mere, men kig ingredienser HER og bemærk den helt specielle og lufttætte flakon – det kan vi godt lide.
PS: Jeg undskylder, at der var problemer med nyhedsbrevet i går ♥
Pernille S skriver
Hyaloronsyre Hyaluronic Acid 2% + B5 fra The Ordinary er et godt og billigt alternativ til dyrere af slagsen. Men hånden på hjertet, så føles den ufattelig klistret. Tænker den må indeholde en høj andel af polysakkarider! Som et (dyrere) alternativ bruger jeg helst Pestle &More
Ihvertfald er min hud så fint fugtmættet; til natten forseglet med A-vitamincreme fra Beautyspace.dk. Havde jeg råd, kørte jeg rutinen sydover på hele kroppen 😉
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, den er fin, og jeg havde den fremme. Og skønne Pestle & Mortar var også i tankerne <3 Der er jo virkelig mange produkter med hyaluronsyre, fordi det blev så hypet som indgrediensen, der gav drømmehud. Siden starten har man så arbejdet med forskellige udgaver og med at hakke molekylerne mindre. Så det kommer lidt længere ned og heller ikke føles så klistret på overfladen. Følelsen fortager sig jo efter lidt tid, og så kan jeg meget godt lide den.
A propos køre sydover, så købte jeg på et tidspunkt Hyaluronic Body Mist fra Hand Chemistry, og den var jo en mulighed for at køre fugt sydover og så forsegle med din bodylotion. Den koster omkring 300 kr. men fordi den er mist, så holder den længe.
Kh
lise
Pernille S skriver
Tak for tips Lise!
Kh Pernille S