Det kan både være hyggeligt og livsklogt
Jeg tænker mig, at I følger beautyspace og måske også på Instagram, hvor Anette i dag har lagt et virkelig hyggesjovt indlæg op om at være overtroisk og praktisere ritualer inden hun går på i Go’ Morgen Danmark. Læs det og kommentarerne, det er ikke bare underholdende, det er også en livslære. Jeg ved ikke, om nogen kan sige sig helt fri – om det nu er det ufravigelige indhold i en ‘gøgler-kasse’, som Anette afslører, eller at man ikke går under et stillads.
Jeg plejer at sige til mig selv og dem, der måtte undre sig over mine særheder, at det gør ikke så meget, at man er tosset bare man selv er klar over det. Der er for eksempel en psykiater i beautyspace-kommentarsporet, der – som jeg læser det – med humoristisk blink i øjet skriver, at det er det, man inden for psykiatrien kalder tvangspræget adfærd. Og det er det jo.
For mig er det for eksempel tvangspræget, at jeg hver aften siger godnat til Nikko’s foto. Og hele vinteren, når jeg tændte stearinlys på det møbel, hvor billedet af min mor hænger, at jeg så snakkede lidt med ‘Musse’, som jeg kaldte hende. Aldrig glemt altid elsket.
I al den tid, jeg har boet her og ofte har kørt langt, har jeg altid, når jeg kørte op ad den hjemlige vej sagt: Tak fordi jeg kom hjem! Gakkelak måske men taknemlighed føles ikke som det, der har skadet mest i mit liv. I øvrigt snakker jeg også med fuglene og siger tak til skovens træer og ligeså havets hav. Hvis naturen er ens ven, så er man nok utilbøjelig til at gøre den skidt.
Nogle er lige nu ved at opsætte mange mure og des vigtigere er det måske, at vi bryder ned i vores eget liv og gør, hvad føles godt. Husker at tale med hinanden. Og lytte til hinanden. Huske at lade den, der har det svært, få frihed til at fortælle følelser uden at vi byder ind med løsninger. Nærvær er gratis og noget af det nemmeste.
Jeg håber, at vejret holder i påsken, så hjertets snak kan nyde sol og varme. God påske allesammen og tak for at læse med ♥
SÅ fint og rigtigt et skriv Lise…
God påske til dig og dine🌼🌼
YB: Det er jeg glad for, at du synes <3 Og dejlig påske også til dig kære <3
Åh Lise! Velkommen i de tossede’s klub❤️
Og det Nikko billede❤️❤️❤️ God påske i dit skønne sommerland🐣💛
Pernille S: Smil og tak <3 og det er ikke så tosset et sted at være, for det fremkalder gode - og sunde - smil at være småtosset. Dejlig påske også til dig og forhåbentlig med vejr til havesysler <3 <3 <3
Jeg siger altid farvel til min hamster inden jeg går på arbejde, og fortæller hvornår jeg kommer hjem igen🐣🐣
Susie: Og ved du hvad, jeg tror, at den fornemmer det – jeg gjorde det samme med Nikko-hund <3
Ønsker dig en rigtig dejlig påske med alt hvad dertil hører 🐤🐣🌼🏵🌞
Marlene H: TAK kære <3 Vi snupper det hele - choko, sild og nok også en snaps.
Haha tvangspræget …. Jaja . Læste det godt, og vi må jo bare le kærligt og holde sammen.
Jeg sidder med nypudsede vinduer og legede at jeg samtidig rensede verden for diverse, og om snart skal jeg også lave mit “pas på huset” ritual, mens jeg lægger vandresko og badetøj i kufferten.
Rigtig dejlig påske og hvis ikke vejret holder, ber jeg i det mindste om regn ☺️🌧️
Karin Winther: Undskyld svartid, jeg fik hul i hovedet i bogstaveligste forstand under udførelse af praktisk arbejde (en plade gokkede ned i knolden på mig). Og lige a la dine tanker, så sad jeg, mens jeg ømmede mig i selvmeelidenhed og tænkte på’verden’ og så var det jo ikke så galt. Ikke at jeg har i sinde at ofre mig endnu en gang. I øvrigt har jeg også pudset vinduer, men til Kreta skal jeg ikke. Foreløbig god påske i glad forventning <3