Hvor mange af jer kan sige jer fri for af og til at have en øm muskel eller et led, der gør av. Hvis man løber er det næsten uundgåeligt ikke at løbe ind i smerter (; Eller måske være uheldig at vride om eller falde og slå sig. Det kan i øvrigt ske for os alle. For mig er skuldermusklerne et ret ømt punkt efter mange år ved tastaturet.
Siden tidernes morgen – tror jeg – har Arnica, som på dansk kaldes guldblomme, været lindring mod netop den slags. Trætte, smertende muskler, forstuvninger, kvæstelser. Og a propos mit skriv forleden om homøopati, så anvendes Arnica her mod chok, kvæstelser og smerte – selv om man ikke må lave anprisninger. I mit gamle lægeplante-leksikon fortælles, at den tyske filosof og digter Johan Wolfgang von Goethe drak te af guldblomme på sine ældre dage for at lette sin angina pectoris. Faktisk var Arnica montana vældig udbredt i europæisk naturmedicin engang.
[Comfort Zone] er en italiensk serie. En ualmindelig dejlig serie med stærke spa-traditioner og allerede for flere år siden ude med budskabet, at hud er vores udvendige hjerne så at sige, den fortæller om vores følelser og dermed er huden også et socialt organ. Men men…..det var Arnica, det drejede sig om, og i Natural Remedies Arnica er der, som du kan se på foto af emballagen, hele 10% ekstrakt. Det er meget, og det bør understreges, at man ikke skal smøre den på hud med rifter eller på anden vis skadet barriere.
Arnica-cremen indeholder foruden Arnica (økologisk) æterisk olie fra eucalyptus og kanel samt glycerin, mandelolie og sheasmør. Den koster 165 kr. og fås bl.a. HER
HeLene skriver
Idag har jeg dog kun ondt om tid… 😉
Men jeg har længe villet tippe om en god øjencreme der lindrer og kan bruges (af mig, vel at mærke-alle må jo teste på sig selv) tæt på øjet og på tørre irriterede øjenlåg. Nuxe Nirvanesque Yeux 1st wrinkles smoothing eye contour creme. Har lige brugt op min anden pakning af den og er så glad. Nu skal jeg teste en anden øjencreme, men er sikker på at jeg kommer at bruge den her igen og igen. Den har hyaloronic acid og peony. Lækker tynd men cremet og fugtgivende konsistens. Over and out.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, tid er tidens luksus og mangelvare……des mere tak fordi du tog dig tid (;
Og tak for tip om øjencreme, Nuxe Nirvanesque er i det hele taget en dejlig serie og Nuxe et spændende brand. Og selvfølgelig kan en øjencreme bruges tæt på øjet og på øjenlågene ellers skulle pokker ofre sig en øjencreme!