Foto: amedica.no/Fixer
Vores hud er som bekendt ret afvisende, så derfor findes der selvfølgelig cremesnedige metoder til at snige noget good stuff ind alligevel. For eksempel ved at fjerne lidt af det der spærrer med frugtsyre og ved at holde sig under 500 daltons, og den størrelse skal jeg vende tilbage til. Men intet slår at levere on the spot med nål. Vi kender det fra mesoterapi og ikke mindst Restylane, som i realiteten er fugt indefra.
Hyaluronsyre går igen i flere af Platinum injektionsbehandlingerne. Både på grund af effekten på hudens bindevæv (= fugt, hudvolumen, elasticitet) men også fordi hyaluron er vigtigt for transport af næringsstoffer fra blodet til hudcellerne. Og så er vi kommet til det, for de næringsstoffer og aktive ingredienser, som kan være svære at levere udefra, dem er der mange af i Platinum. Peptider og andre aminosyrer, flere vitaminer herunder C og B3, planteekstrakter m.v.
Samt nogle virkelig potente antioxidanter herunder SOD (=superoxid-dismutase), et af vores krops allervigtigste antioxidant-enzymer samt Idebenone. Sidstnævnte er Q10 på speed og en af de kraftigste radikal-gokkere, man kender. Med bonus i forbedret energiproduktion i cellerne. Så der er virkelig tale om en skudsikker vest, der er tæt på at kunne garantere huden en sundere fremtid.
Og så er der DMAE (dimethylaminoethanol) i to af behandlingerne, Fixer og Idebae. Ikke en ingrediens, der står på ret mange INCI’er og i den forbindelse mest kendt fra Perricone MD, det er faktisk nærmest blevet hans signaturingrediens. Måske har du hørt om DMAE i forbindelse med lidelser i hjernen såsom Alzheimer, hvor det gør god gavn som neurotransmitter, der får nerveceller til at kommunikere.
DMAE har ligheder med stoffet cholin, der er forstadie til acetylcholin, som formentlig ikke bare fungerer som neurotransmitter men også har betydning for basale celleprocesser. Også i huden. Tilsyneladende har hudens keratinocytter, melanocytter og fibroblaster acetylcholin-receptorer. Til de effekter, man tillægger DMAE er, at stoffet mindsker ansamling af lipofuscin pigment, som er en ophobning af molekylært affald, der har en tendens til at samle sig i cellerne, når vi bliver ældre. Wear-an-tear pigment kaldes det somme tider. Neuroner, hjerte og andre organer herunder hud samt øjne er særlig udsat.
Og nu har jeg vist ordnørdet nok, så hvad er det, man kan forvente af DMAE? Der er ret overbevisende claims for den hudopstramning, der er ellers er så uopnåelig ad kosmetisk vej. Ud over et lift, får huden også mere fylde, som vi kender det fra en yngre hud. Det gælder også kollagenfibrene, som efterfølgende strammer op. Aminosyrer øger effekten, og der er netop aminosyren acetylcystein i den opstrammende behandling Idebae.
Dermed mindskes også rynker og i det hele taget er effekten af DMAE generelt hudforyngende. Desuden er DMAE en antioxidant og virker anti-inflammatorisk. Jeg vender tilbage til Celluform, behandlingen mod fedtansamlinger og cellulite, der også er i Platinum, men læs om alle behandlinger HER
PS: N’Age har eksklusivitet på behandlingerne i Danmark men har klinikker både i København og Hellerup samt Odense, Århus og Herning.
Hør Dr. Perricone fortælle om DMAE
Anneka skriver
Wauv Lise!.. Nu har jeg set videoen et par gange. Lyder da helt utroligt at det DMAE kan trænge gennem huden og ind i musklerne.
Jeg tænker jo også på Myastenia Gravis, hvor kroppen danner antistoffer mod acetylcholinreceptorerne i musklerne.
Jeg vil ihvertfald læse mere om dét DMAE!
Hvis jeg kunne lide laks havde jeg hoppet på en af hans kure!
Rigtig god aften herinde ♡
Kh Anne 🙂
Lise Grosmann skriver
Anneka: Som med alt, der lyder godt her i livet, så er der jo også nogle, der mener, at det kan være skidt. Men umiddelbart er der flest studier, der bekræfter plusserne på hud.
Jeg ved ikke med hensyn til Myastenia Gravis, som du skriver, i givet fald ville det jo nok være injiceret eller som medicin.
Man kan købe kosttilskud men så vidt jeg ved ikke herhjemme, og man bør nok også være forsigtig i det hele taget. Cholin er også en mulighed, her er link til artikel i Sund Forskning http://sund-forskning.dk/artikler/b-vitaminer-og-cholin-for-en-sund-hjerne/
Måske kan du lide sardiner eller finde ud af at maskere dem, de er endnu bedre, fordi de er fødefisk og ikke i så stor risiko for at være tungmetalforurenede…..de lever ikke så længe.
Anneka skriver
Tusind tak for link kære Lise.
Jeg vil da langt hellere bare holde mig til Cholin så! Det ved jeg da hvad er.
Spiser lecithin granulat indimellem. Det er altså lækkert blandet i musli med bær eller frugtsalat. Giver en lidt flødeskumsagtig konsistens og smag når det får lov at stå og trække lidt.
Bliver jo også tit brugt i chokolade o.lign ?uhhh ud i køkkenskuffen ska jeg…
Lise Grosmann skriver
Anneka: Se, den lecithinvogn er jeg ikke hoppe på – endnu! Men det lyder godt, hvad du foreslår, så måske skal jeg se at få det i køkkenskuffen…(;
Anneka skriver
Ps. Så ska de maskeres i forholdet 1:10 med remulate el.a og så tvivler jeg på hvor sundt det er.
Læste Chiafrø 1-2 spsk indeholder ca ligeså meget omega3 som en hel laks. ……………….. (det var en række chiafrø ;))
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg har netop hjemkøbt sardiner og skal eksperimentere lidt (;
Chiafrø og hørfrø skal males for at frigøre fedtet ellers vil de mest have fibervirkning, hvilket heller ikke er så ringe en effekt. Omegafedtsyrer i planter er ikke de samme som i laks, så vi skal nok have begge dele.
Anneka skriver
Og KRAM ❤???⭐?
Lise Grosmann skriver
Anneka: Selv kram <3
Sidse Pipi skriver
Han er bare så interessant, og genial. Jeg købte hans bog hans bog The Wrinkle Cure fra år 2000, og levede efter den i en periode, det gav pote. Tak for en godt indlæg 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidst Pipi: Interessant! Jeg kender hovedpunkterne i Perricone’s anvisninger som har mange ligheder med dr. Weil og andre, der går efter den pro-inflammatoriske kost, mange spiser. Og det er jo indlysende, at hvis vi holdt os på sporet, så ville det også smitte af på huden….og du så og følte jo også, at det gav pote. Tak for DIT indlæg <3