Lad os tro på det denne gang

For det er på alle måder på tide

I går var jeg til et af de særlig dejlige pressemøder. Ringere blev det jo ikke af, at København viste sig med blå himmel og jeg skulle vejen forbi pladsen, jeg tidligere skuede ud over fra min fjerdesal. Jeg var heldig. Porten stod åben, og selv med tiårs afstand var det som at komme hjem. Én gang københavner altid københavner.

Og heldet fortsatte, for der var dejlige kram i vente fra yndlingskolleger. Fem af os sad på række på en bænk og blev ‘filmet’ af kolleger som nogle andre kendisser, og det er nogle af dem jo også. Silke Grane og Anette @beautyspace jo i den grad.

Foto lånt fra @ibbyheart

Anette sad på min højre side, og så sagde hun pludselig, at hver gang hun så mig, så tænkte hun på, hvor fin min hud var. Og pointen var/er forklarede hun, at der ikke er lavet hiv og hejs eller har været lamme-eller fillernål i gang.

Samtalen udvidede sig til andre på bænken og vi var alle enige om, at vi ofte, når vi så før/efter fotos af modne/ældre kvinder, der havde fået forynget udseendet med kosmetiske behandlinger eller egentlig facelift, tænkte, at de var smukkere på førfoto. Der, hvor ansigtet afspejlede levet liv.

Jeg, der oplevede at blive fyret fra et blad, fordi man ville have en yngre, der kunne gå på TV (nej, det var ikke Anette), ville da i den grad fryde mig, hvis det endelig slog igennem som en holdningsændring. At alder er viden og erfaring, og at vi ikke skal bekæmpe livets ydre landskab, for at møde respekt. Ikke leve i en evig gransken af, om vores ansigt afslører, at vi er ‘gamle’, så vi får stemplet ‘dur ikke’.

Foto @mariarothmar

Men til gengæld jo selv afgøre, hvordan og med hvad vi ser den udgave af os selv, som vi føler os tilpas i. Føler man, at rynker er for synlige, så skal man ikke fordømmes for at få dem mindsket. Men det skal aldrig (mere) være omgivelser – endsige adgang til arbejdsmarkedet – der får én til at vælge den løsning. Og a propos arbejdsmarkedet…. har de så overhovedet råd til at miskreditere pga udseende og miste erfaren arbejdskraft.

Men kom en kirurg for eksempel og tilbød at lave ‘klemme i nakken’ operationen med mig som ubetalende model, så ville svaret (hvis kirurgen var dygtig, selvfølgelig) være et ja. Men ville nogen fille mine rynker om øjnene, så ville svaret være nej.

Jeg er i den grad nået en alder, hvor jeg er under afvikling, men så længe jeg er nysgerrig og flittig og kan lægge ny viden til alt det, jeg har opsamlet gennem et langt arbejdsliv, så skal hverken antal fødselsdage eller antal rynker begrænse mig. Kun en ting må jeg acceptere som begrænsning, og det er, hvis ingen længere gider læse #liselongskriver.

PS: Man skal ikke glæde sig ukritisk, fordi man ser brands og firmaer markedsføre sig med modeller i moden/ældre udgave, det kan være age-washing, som forsker i modebranding på Aarhus Universitet, Dorrit Boilerehauge, siger HER til ALT for damerne.

Og mødet, jeg var heldig at være inviteret til, det var en præsentation fra Plan Organic. Et firma, der samler på brands (er dansk agent for), der går økologisk seriøst til opgaven at lave kosmetik. Den til hud all over og den, der giver livet og huden kulør. Og når man går seriøst til den opgave, så gælder det selvfølgelig også hensynet til miljø.

Hvis du har det på samme måde, så er her nogle eksempler med min anbefaling. Men besøg også deres side og læs dig overbevist.

PS: Bemærk lige Saal&Co, det er en spændende nyhed, som din hud godt vil møde ❤ Og hvis du tænker uha! alutuber, så er materialet 100% genbrugeligt.