Jeg lægger ud med en rodebunke af tanker og et ønske
Lige som jeg sad og funderede over dagens tekst og læste lidt nyheder indløb meddelelsen om, at Lise Nørgaard er død. Et stort tab men forventeligt med en alder på 105 år. I sidste uge var det den engelske modedesigner Vivienne Westwood, der døde i en alder af 81 år. Også hun altså i den ende af livet, hvor det kan ende med at slutte.
Begge to kvinder, der skubbede godt og grundigt til forudfattede meninger og fordomme med kreativitet, passion, ambition og en vilje til at fortsætte til livet ikke var længere. De har været en enorm inspiration.
Der forsvinder i disse år rigtig mange fra en generation, der set i min optik og erfaring ikke var så fordomsfuld, som den woke del af ungdommen anklager dem for. Hvis man har været ung i 60’erne og 70’erne, så tager man for eksempel næppe anstød af nogens seksuelle præferencer. I min barndom var der i familien to mænd, der levede sammen, og i mit arbejdsliv har jeg været kollega og ven med flere bøsser (som de selv kaldte sig). Ret vild beskriver Lotte Freddie tiden HER Snup gerne denne HER med.
Og jeg kender ingen ældre/gamle, der ikke er digitale. Og lad os bare bruge Lotte på 87 år som strålende eksempel med gang i den på Instagram og hot som verdensdame på TV. Mig selv måske også – selv om jeg er yngre – egen blog, på Instagram, Facebook, Twitter, LinkedIn (de to sidste gids jeg ikke bruge). Og starten var altså manuelt tastatur, telefax og telefon med rør. Sig lige, at vi ikke har været omstillingsparate. Og jo, der har været en del præstationsangst undervejs i mit eget liv. Det har langt fra været nemt, men det gik alligevel.
Det får mig til at tænke på nogle kloge ord, som vores dronning sagde i sin nytårstale. Det kan virke bagatelliserende at fokusere på dem, når talen også var på noget så gruopvækkende som krigen i Ukraine, men i betragtning af, at de fleste medier har beskæftiget sig nyfigent med familieforhold, så har det måske mere samfundspondus med en opfordring til at række ud.
“Forskellen på unge og ældre behøver ikke at være en generationskløft. Den kan være en bro til ny erkendelse. Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger. Også de ældre generationer kan lære fra sig. Den erfaring, som de besidder, skal ikke kastes over bord. Så kan vi måske alle blive klogere på hinanden – og på livet!” Citat slut. Hele talen er HER
Og ja, citatet blev indledt med ord om den unge generations forargelse over forældres måde at leve på, det materielle forbrug og klimaudfordringer. Logisk nok har man kostet kloden mere, hvis man har levet i 87 år end hvis man har levet i 17 år. Men måske har den 17 årige i dag kostet mere end den 87 årige havde som 17 årig. Jeg havde for eksempel ikke været ude at flyve og familien havde først lige fået bil.
Der er masser at anklage men fortidens uvidenhed bør tages med i betragtning. I hvert fald gavner tunnelsyn og sætten-i-bås generationsfordomme hverken mennesker, samfund eller klode. Heldigvis er der også unge, der ser, at man kan gå over broen i begge retninger. Som for eksempel Signe Wolff Ranneberg, der i artiklen HER prikker sine jævnaldrende på skulderen og foreslår dem at stille skarpt på dominansen af sociale medier i deres præstationsstressede liv….
Hun skriver: “Nu, hvor du er befriet fra din suverænt største tidsrøver, kan du begynde at lave andre ting, som vil skabe mening og dybde i dit liv, og klæde dig bedre på til de mange udfordringer, du vil møde.
Måske vigtigst af alt: Læs en bog. Læs på toget og i bussen, læs inden du skal sove, læs når du keder dig om eftermiddagen. Gå i teatret og se noget, der udfordrer dig. Tag i operaen og oplev stor musik og store følelser. Ring til dine forældre og tal med dem. Sådan rigtigt. Gå en lang tur. Se en god film. Tag i kirke om søndagen og fordyb dig. Skriv dagbog. Læs avisen. Lav noget dejlig mad.
Gør hvad du vil, men prøv at være til stede. Hurtigt vil du opdage, at verden er fuld af andre mennesker, som minder om dig, og at du faktisk godt kan gøre noget for at få det bedre.” Citat slut.
PS: Lise Nørgaard var på Hjemmet dengang jeg kom til ALT for damerne, faktisk var hun chefredaktør i kort tid. Skarp dame med to flotte sorte kongepudler. Før da havde jeg lakeret hendes negle – Dior 102, rosa perlemor. Det var under udførelsen af en sådan opgave, at hun i samtale med frisøren sagde, at når blondt hår blev gråt, så kom håret til at ligne pis i sne. Altså det gule i det grå, og det må være der, hvor jeg er nu.
Da jeg valgte at stoppe som kosmetolog inviterede Lise Nørgaard, der på det tidspunkt skrev til Politiken, mig til interview, fordi min forgænger også var stoppet, og hun mente, at da vi var intelligente unge piger, så måtte der være noget galt med den uddannelse. Her mistede jeg min gode relation til Inge Dreyer, der faktisk havde givet mig en uddannelse, hvis niveau ville holde i dag. Du voldførte mig lidt Lise, men hvil i fred ♥
Peace and love !! ❤️
Og jeg elsker at høre små historier fra dit Liv. Du har lakeret negle på Lise Nørgaard 😀 engang og blevet interviewet af hende i Politiken. Og hun voldførte dig lidt. Det må da findes i arkiverne 😉
Er sikker på at den pæne dame var klar til at komme videre. Sikke et langt Liv hun fik.
Klima, familiestridigheder, generationskløft og gå over broerne i begge retninger. Krig. Krige. Der er nok at gå i gang med i 2023 . Der er brug for at gøre sig umage.
God nytår igen Lise.
Karin Winther andersen: Ja, vi er nogle, der kan huske mantraet og John Lennon, der næsten blev synonym med det. Jeg finder ofte tilbage til Imagine (1971) og hører den faktisk nu, mens jeg svarer dig <3
Ja, jeg har min egen lille historie med Lise Nørgaard. Og milde ja - sikke et liv, to verdenskrige og en totalt forandring af stort set alt. Ikke alt til det bedre. Der er, som du skriver, nok at gå i gang med og ikke mindst at gøre sig umage. Du får også lige et godt nytår mere <3
https://www.youtube.com/watch?v=rAn-AWXtHv0 Link til Imagine!
Uark.. jeg kom lige til at slette min lange (kloge naturligvis) kommentar! 🙄
Men kort; SKØNT at læse dit og Lotte Freddies skriv!! Og som ung i start firserne var der altså også højere til loftet og mere frihed.
Tiden går ikke altid kun fremad 😉
Rigtig godt nytår kære Lise 🌟 Smuk start! 🔥🧡
Anne: Uark….øv øv øv, for hvor ville jeg gerne læst den. Og på trods af irritation er du så sød at sende roseord til mig og helt berettiget til Lotte. Mht. det woke er det jo sjovt, at hun – der var så utrolig smuk og i et job, hvor ’tilbuddene’ må have været mange – kun har oplevet en klam herre og at en kollega smakkede en anden, der fik fingrene hen, hvor de ikke hørte til.
80’erne var da også bragende fantastiske, det var min absolutte storhedstid på ALT for damerne (; Og du helt ret, tiden går ikke altid fremad, faktisk virker det indimellem som om vi går baglæns. Godt nytår også til dig kære – og tak igen for ord <3
Du lægger ud her i det nye år i vanlig skarp stil Lise. ELSKER DET♥️
Din navnesøster var på mange måder en bemærkelsesværdig kvinde. Alt der stikker ud. Går mod strømmen. Taler lige ud sf posen – den slags mennesker har jeg altid fundet dybt facinerende. Husker en fest jeg deltog i for 6 år siden, hvor Lise Nørgaard svang sig i armene på en to meter høj studie-vejrvært. Tænkte “nu knækker hun”, men hun holdt. Ikke kun hele natten, men også de næste 6 år! Imponerende..!
Vores dronning er god til taler. Dette år ingen undtagelse. Dele vandende gør hun. Jeg elsker hende.
Som ung i 60erne og 70erne ser jeg mine unge år passere revy i dine sjove og kloge betragtninger. Nok har vores generation lavet meget lort i den, men hvor befriende at læse dine resonementer ift dagens unge. Lad os mødes på broen, med hver vores livserfaring fra begge sider…
Slutteligen, efterkommer jeg Signe Wolff Rannebergs opfordring til at tage fat i en bog. Influenzaen vil ikke slippe sit nytårstag, så roen ved at læse “Vand til blomster” er en lise for sjælen.
Godt Nytår kæreste Lise🥰
Pernille S: Tror du lige, at JEG er glad for det, du skriver her <3 Jeg sad undervejs og sagde til mig selv: Stop Lise, det her bliver til noget konejammer. Men det gør mig både ked og vred og rigtig ærgerlig, at der skabes skel mellem ung og ældre, som tiden faktisk har mindsket, så vi burde lytte og lære af hinanden. Og med den store ældregeneration derude på arbejdsmarkedet bliver der jo også flere skillinger til de unges uddannelse m.m.
Lise Nørgaard var en ener og selv om jeg synes, at min ungdom var opad bakke, så har hun jo haft virkelig meget imod sig dengang i 40'erne og 50'erne, hvor kvindesynet unægtelig ikke passede til hendes ambitioner. Men hun holdt også til den dans. Man (jeg) kunne jo godt tænke sig (mig), at unge i højere grad kunne de historier og ikke bare skændede fortidens skulpturer.Om end det var forkert, så kan ingen af os lave det om, kun blive klogere.
Jeg beundrer også vores dronning, hun er intelligent og kan vores historie og hun havde modet til at træffe en beslutning, der jo skulle træffes, så vi ikke får lange rækker af prinser og prinsesser. Det vil jo udvande kongehuset. Hun viste også mod i sin tale på flere områder, og det med generationer synes jeg var en af dem. Vi skal jo have generationerne til at mødes, men vi skal også have banket arbejdsgivere til at stoppe med deres alderssortering. Samfundet har ikke råd til det.
GOD BEDRING kære, og "Vand til blomster" er da den rigtige healende bog.
Godt nytår også til dig med en kærlig hilsen fra mig