Det her er nok det vigtigste for din hud
For nylig skrivesnakkede jeg med Charlotte Vedel, som er førende ekspert i mikrobiologi og COO hos Lactobio, der har skabt den danske hudplejeserie Bak Probiotic Skincare, som en af verdens foreløbig få med levende bakterier. De nyder stor opmærksomhed i industrien internationalt, og det bliver man jo lidt stolt af, at Danmark med så mange stærke spillere derude gør sig særligt gældende.
Charlotte Vedel synes, at mikrobiomet burde fylde hele skønhedsbranchen, og det er vi på sin vis enige i, men jeg deler ikke hendes opfattelse af, at det ikke er kommet så langt på forbrugerniveau.
Foto: Esse Skincare
Hvis vi taler levende probiotiske bakterier i hudplejen, så er det ganske rigtigt begrænset til de få, for det er en svær øvelse, men når det kommer til præ (pre-)- og postbiotika, der gør det lettere at være ‘de gode’, så synes jeg faktisk, at der allerede er mange produkter og jeg ved, at endnu flere er på vej. Der er faktisk rigtig spændende ting på vej ikke mindst fra Esse.
Af simpel nødvendighed begrundet i stadig større viden om årsagen til mange hudproblemer. Da jeg for godt et år siden interviewede hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus, som har udviklet MDerma, fortalte han, at 79 procent af os mere eller mindre vedvarende har problemer med huden. Og han nævnte to afgørende ting, nemlig fugt og god barriere til at holde huden i balance.
Og vi har faktisk en dobbelt barriere. Hudens yderste celler og det, der holder dem sammen, forsvaret og beskyttet og næret af de milliarder af bakterier o.a. som udgør hudens mikrobiom. Og denne ‘mikroflora’, som det ofte kaldes, skal vi med vores hudpleje sikre er rigeligt repræsenteret ved at skrue ned for skrubberiet og op for det, der giver dem gunstige vilkår. Pro-, præ- og postbiotika.
Men for mig nye løsninger både på sundheds- og hudplejeområdet er på vej. Med et middel, vi kender alt for godt til lige nu, nemlig skabe afstand og i overført betydning give de problemskabende bakterier mundbind på.
Blokere bakteriekommunikationen og forhindre dem i at samle sig i flok. Inden for medicinsk forskning taler man om kommunikationssystemer som ‘drug targets’ bl.a. i forbindelse med systisk fibrose. Slut med antibiotikaresistens en dag i en stadig nærmere fremtid.
Måske vil vi ikke ligefrem læse Quorum Sensing på cremens label, men vi vil møde ingredienser, som spænder ben for superspredning af problemmagere på vores hud. En rødalge nævnes for at kunne regulere biofilmdannelsen og den kloge Dr. Murad arbejder såmænd med Quorum Sensing-teknologi med japansk/koreansk rød fyr i Clarifying Oil-Free Water Gel for at bremse akne.
Lidt FAQ-nørd!
“Oprindelig blev systemet med en “auto-inducer” opdaget i 1960’erne af amerikanerne Hastings og Nealson i bakterien Vibrio fischeri. Denne bakterie lever i havet, og kan udsende lys, men gør det kun, når bakterietætheden har nået et kritisk antal.
Bakterier føler om de er mange nok (dvs. at “quorum” er nået), ved at hver bakterie udsender et signalstof til omgivelserne. Pseudomonas-bakterier udsender f.eks. homoserinlaktoner, andre bakterier bruger andre signalstoffer. Den enkelte bakterie kan både føle stoffet fra sig selv og fra naboerne. Når signalet bliver kraftigt nok er det tegn på, at der er mange bakterier tilstede. Dette igangsætter så en række angrebsprocesser hos alle bakterierne. De udfører nemlig alle samtidig den handling, som signalproteinet giver ordre om – det er igangsætning af en lang række enzymreaktioner inde i bakterien, som både angriber vævet og forsvarer bakterien:
Bakteriernes signalmolekyler kan ud over quorum sensing-virkningen (dvs. at fortælle bakterierne at de er mange nok til et fællesangreb) også hæmme immunforsvaret:
….ved at fremkalde selvmord blandt makrofagceller og neutrofile celler,
….ved at hæmme værtens produktion af “immunsignalstof IL-12”,
….ved at klippe modtagemolekyler af immuncellerne, så de bliver “døve” for bakterieinfektionen,
….ved at stimulere produktion af “immunsignalstof IL-8”, som tiltrækker hvide blodlegemer af den type, hvor cellekernen er uregelmæssigt formet. Når sådanne hvide blodlegemer er blevet tiltrukket, udsender de ilt-radikaler, som burde dræbe bakterierne, men i stedet beskytter bakterierne sig ved at danne mutationer i et gen (mucA), som styrer slimdannelsen, hvorved bakterierne bliver i stand til at lave slim, i form af alginat. Bakterierne i slimen er godt beskyttet, da slimen holder immuncellerne på afstand. Bakteriens slimstof bærer desuden acetylgrupper, som stopper de forsvarende enzymer (immunforsvarets “komplementsystem”), og de beskytter bakterien mod immunsystemets antistoffer.”
Kilde for mere læsning HER Siden ser lidt fjollet ud, men jeg har holdt BioNyt i mange år og tør godt love seriøsitet.
Karin winther skriver
Så er året lissom i gang Lise ❤️😅
Godt Nytår 💪🙏🏼
Det er da en ren gyser med den Quorum Sensing !
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Ja, jeg tænkte, at efter alle de her læsefri dage, så skulle der noget rusk til. Jeg tror, jeg vil tage noget praktik i dag <3
Karin winther skriver
❤️🙌
Pernille S skriver
Du lægger hårdt ud, Lise! Godt nytår😅
Det er med at holde tungen lige i munden, oven på dette biokemiske minikursus!
Hvilke andre producenter har gode mælkesyrerbakterier-produkter, end Bak og Esse du kan anbefale?
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jamen, er det ikke spændende – tænk, at vi går rundt der som de rene talebobler (;
Hvis det skal være de levende, som i Esse og Bak, så er der Mother Dirt og Yun, men jeg må indrømme, at det ikke er sikkert, at jeg er opdateret plus, at der er problemet, at mange kalder deres produkter probiotiske selv om det faktisk henviser til levende bakterier og ikke for eksempel fermenter.
Men hvis du vil have mikrobiomhjælpsomme ingredienser, så kig hos beaumonde.dk og spørg endelig Marie Brodersen, hun er klog på hud og sine produkter, der mange af dem er til at betale selv med en imponerende ingrediensliste.
Kh
Lise
Pernille S skriver
Tak Lise! Jo så absolut spændende! 😁
Daniela Fraser skriver
Men ved du, hvad den store forskel er på Esse og Bak?
Esse bruger tre forskellige typer af mælkesyrebakterier og Bak en.
Men hvad kan de hver især?
XD
Lise Grosmann skriver
Daniela Fraser: Mig bekendt har Esse ikke egne patenter, mens Lactobio er et bioteknologifirma med forskning. Til Bak har man isoleret 1000 mælkesyrebakterier og herfra har de så bl.a. patenteret en stamme, der er særlig effektiv mod gul stafylokok. De gennemfører studier bl.a. i samarbejde med Bispebjerg Hospital på de hudproblemer, der er tale om. Men ud over akne, rosacea og eksem, så er der også rens og produkter til almindelig styrkelse af huden, herunder tør hud. Jeg forestiller mig, at der kommer flere hudplejeprodukter fra dem.
XL (hihi XL den er til at misforstå og jeg er jo temmelig XS)
Daniela skriver
TAK 🙂
Der står nu altså XD (kys fra Daniela 😉
Lise Grosmann skriver
Daniela: Ja, selvfølgelig gør der det, men så skulle jeg gøre det samme og skrive kys fra Lise, og det blev jo til XL fra en x-small….det var bare pjat <3
Daniela Fraser skriver
😀 😛