Og ellers ordner teknologien det sikkert snart
Hvad vi dog finder på. Teknologisk ikke mindst. Milde moster. Gør plads, for kunstig intelligens er klar til at indtage hus og hjem og hoved. Som om det ikke var galt nok og mange allerede flygter ud i skovens dybe stille ro for at genfinde meningen med livet.
Foto: pixabay.com
I har sikkert selv læst en masse om elektronikscenarier, hvor huset og dets installationer taler med hinanden hen over hovedet på os. Babyalarmen dæmper lyset og spiller beroligende musik, når baby græder. Vinduerne lukker, når det bliver regnvejr. Lyset indretter sig efter, hvad du ser på Netflix. Vaskemaskinen tjekker strømpriserne.
Og imens kan vi så snakke med google på smartphonen, som 40 procent åbenbart allerede gør i USA. Alt sammen ifølge artiklen HER. Og jo jo google oversætter, så tjek du bare hoteller og restauranter i Italien til forårets ferie – på google kan alle flydende italiensk.
Det lyder måske ikke så skræmmende, men personligt bliver jeg totalt skræmt over det, de kalder metaverset, hvor den ‘fysiske og den digitale verden smelter sammen’, som det beskrives. Når jeg ser billedet i artiklen af en gruppe mennesker omkring et bord og alle med de der megastore skærmbriller på, så får frygten virkelig fat. Bag dem kan man åbenbart – er planen – bevæge sig rundt som en digital figur ‘og gøre det, som man også kan i den virkelige verden’. Jamen, så lad os blive i den. Den virkelige verden.
Hvis ensomhed er en større dødsårsag end rygning og overvægt, så er digitalfri nærhed måske det, vi har brug for mere af. Og når man tjekker nytårets sædvanlige tips til et sundere liv, så fylder netop mental sundhed mere end sædvanligt. Skilles ad kan det jo heller ikke, for negative følelser – om det er ensomhed eller stress – kan man blive fysisk syg af.
Foto: pixabay.com
Et af de råd, jeg har læst, er faktisk gammelt, men det gør det jo bare bedre, at det har overlevet, og det går ud på, at man efter en stresset situation, hvor følelser ofte raser i hovedet på én, tvinger sig til at fokusere på åndedrættet. Det kan måske skubbe til initiativet, at forskning viser, at kronisk stress ælder kroppens celler med rigtig mange år. Mellem ni og 17 år nævner Jesper Dahlgaard, der forsker i mental sundhed.
Så hvis chefen igen igen har været umulig og uretfærdig, så brug et par minutter på efterrationalisering, hvor du lukker øjnene og lader følelserne melde sig, og tal til dig selv, som du ville gøre til en ven i samme situation. Og så tager du fat på vejrtrækningen. Den dybe slags fra maven.
Bente Klarlund, som senest har skrevet bogen ‘Yngre med årene’, understreger også fokus på det, der giver mening i livet. Og sex og søvn selvfølgelig. Under samleje udskilles væksthormon, som giver spændstighed til hudens elastikker. Jeg tør ikke sige, om det HER er lige så effektivt, men et skud dopamin og serotonin skulle være inden for egen rækkevidde. Og søvn – vi ved det alle – er noget af det allervigtigste.
Et af rådene må jeg dog undvære, for det er at få børn eller børnebørn, står det refereret, men det første er jo en forudsætning for det andet, og jeg har ingen af delene. Men et andet af hendes råd følger jeg mere ivrigt end de fleste, nemlig at opleve ærefrygt og lade sig henrykke. Hej kæmpesmukke træer, jeg kommer om ikke så længe ♥
PS: Jeg skal fortælle jer noget om svampe, der vælter én totalt bagover!
Foto: Jeg har ikke leget på Photoshop, det hjerte tegnede sig, da jeg kiggede op. Jeg sagde pænt tak ♥
Også Nicklas Brendborg superforskeren i nærmest at ældes baglæns og en egen ambition om at blive mindst 100 år, nævner negative følelser og ensomhed som en farlig faktor. Og altså ifølge forskning værre end overvægt og endog rygning. Hans egen bliv-gammel-strategi består bl.a. af løb to gange om ugen og ligeså styrketræning to gange om ugen. Og to aftenfaster, hvor han dropper dagens sidste måltid.
Hans vigtigste råd er ‘grøntsager, motion, søvn og at mindske ensomhed. Og til sidst kan man tage fat på kostilskud og tandtråd.’ Det sidste fordi studier viser, at bakterier i munden kan have betydning for udvikling af demens og hjerte-kar-sygdomme. Hans eget kosttilskud er loppefrøskaller for tarmens bakterier. Han drikker ikke alkohol og ryger selvfølgelig heller ikke.
PS: Nicklas Brendborg, som følger forskningen bedre end de fleste, tror, at der inden længe kommer lægemidler til at bekæmpe aldringen og så skulle der være mulighed for at leve til vi er langt over 120 år. Jeg er ikke rigtig inden for målgruppen, og det er ikke fordi jeg ikke under andre at blive virkelig gamle, men hvor skal alle være?
Det var noget af en longskriv-start på det nye år, så I har læsefri fra mig i morgen ♥
Anette Kristine Poulsen skriver
Vedkommende og interessant læsning som altid. Og gisp ja. Hvor skal vi alle være? Godt nytår kære Lise.
Lise Grosmann skriver
Anette Kristine Poulsen: Sjovt, at man aldrig hører/læser nogen nævne det. Reflektere over, at de nok ikke er alene om længe-lever-ambitionen. Godt nytår også til dig og tak for at kigge ind <3
Karin Winther andersen skriver
❤️❤️
Jeg gik netop i skoven og tænkte på, at træerne er det vildeste selskab. Under kronerne stod hvide hjorte rumper, og i skovbunden fandt jeg de første små bitte ramsløgskud. Bare et enkelt havde størrelsen til at komme med hjem på kartoflerne!! Hvad skulle jeg dog med metaverset 👀👀👀😳. Jeg elsker den ægte vare og er dybt taknemlig for den. Sådan med vejrtrækning helt ned i maven !
( Jeg vil nøjes med snart at lokke nogen med ind og se den nye Avatar ☺️🫣 )
Måske det ældste barnebarn kan lokkes ⬆️ Du har jo heldigvis dine kære nevøer, at glædes med😍 ved jeg.
Ps
Jeg drømmer heller ikke om at blive 120 år, apropo ungdommelighed og helbred. Men andre må gerne 😄😉
Og ØV. Har vi allerede fri i morgen 😘
Karin
Lise Grosmann skriver
Karin Winther andersen: “Har vi allerede fri i morgen 😘” DEN skal i glas og ramme (: <3
Jeg var også i skoven i dag, og jeg ved ikke, hvad der griber dem her i Odsherred, men i den ende af skoven, hvor jeg ikke havde været for nylig, var de OGSÅ i gang med at fælde. Og der ligger stadig stakke af stammer, som har ligget nu i tre år. Jeg er grrrrrr...... ): Og jeg glemte at lukke øjnene og trække vejret ned i maven!
Avatar....Det var meningen, at nevøerne i julegave skulle have haft en omgang bowling med deres farmor og mig i DGI-byen og så skulle vi se Avatar bagefter, men den går, så vidt jeg kunne se, kun om aftenen. Jeg tror ikke rigtig, at yngsten på 8 år kan hænge på både med aftenfilm og så engelsk tale og en oversættelse, som han ikke kan nå at læse, så jeg droppede det. Kender du til film, der passer en 8 og en 12 årig, så sig endelig til!
De slipper også for mig som 120 årig (; God aften kære <3
Karin Winther andersen skriver
Jubii glas og ramme ❤️😉
Nu er min teenager syg 😬men håber han når at blive rask mens Avatar stadig går i Imperial. Det er storslået at se film der.
Desværre er det ned ad bakke med film til de yngre, Lise. In my opinion! Ihvertfald hvis jeg skal se med. Jeg orker snart ikke flere rabalder animationer. Måske forbarmer jeg mig over den nye bestøvlede kat, men ved ikke om den lige holder til din aldersgruppe ?
( går jo desværre glip af Antonio Banderas lækre stemme med yngste drengen 🥲😁 på 5, kan nogen dansker matche den 🫣 og må man overhovedet sige det, mere 😂)
Lise Grosmann skriver
Karin Winther andersen: Yeah!!! <3
Jeg håber med dig, for jeg synes, at det er sværere at finde film til teenagere end de små - men så er det jo dem op til 5 år. Som den bestøvlede kat, der netop nok ikke passer til de to, jeg skal finde noget til. Førhen var det nemt at finde noget fælles, men når man er 12 og meget gerne vil være teenager og ens lillebror ikke rigtig hænger på, så er det svært.
Jeg har tjekket alle biografers program og nu Imperial en ekstra gang. Og også Cinamateket, fordi der måske var en gammel film. Nix.
You like Banderas kan jeg læse, som jeg ikke lige kan huske, men her må man godt sige (;
Karin Winther andersen skriver
😀❤️
Maja skriver
Tak for de kloge og søde ord, kære Lise ❤️. Ja, jeg er også blandt dem der aldrig får børnebørn af naturlige årsager, men så er det skønt at man har let til begejstring og lyst til at nyde livets andre glæder. Et rigtig skønt og lykkebringende 2023 til dig.
Lise Grosmann skriver
Maja: Tusind TAK for dine dejlige ord <3 Livet er fuldt af glæder og de behøver ikke koste andet end at sanse dem, og vi er heldige, at vi kan begejstres. Skønt og lykkebringende 2023 også til dig kære.