Marie Brodersen. Cand.merc, journalist/redaktør, blogger og nyslået iværksætter med speciale i K-beauty. Jeg vil gerne tilføje….dygtig og dedikeret, sjov og smuk. Det sidste på den der franske måde, hvor man ligner en million med bare lidt rød læbestift. En høj, flot pige som vil vække opsigt derude, hvis drømmen om at rejse ud og forhandle brands in real life i Sydkorea går i opfyldelse. De vil simpelt hen give Marie, hvad hun peger på.
Jeg har kendt Marie fra hun trådte ind i det beautyforum, hvor jeg har været længere end hun. Jeg lavede også skønhed på ALT for damerne før Marie, omend jeg ikke blev redaktør som hun. Men Marie fik smag for det skønne allerede efter sin cand.merc. uddannelse og studiejob på et mediebureau. Hun kom nemlig til møde hos en af landets største distributører af kosmetik, som også har den nok mest dynamiske ejer/leder i branchen, nemlig Ellinor Sæther (som jeg også må fortælle jer om). Netop her hos Sæther blev det, at Marie fik erfaring som produktchef.
Og nu er hun sin egen produktchef med sine egne brands, som bl.a. har fundet vej til hylderne i Magasin. Efter ikke engang et år som Danmarks K-beauty-specialist, det er dygtigt. Men hvordan i alverden kom hun på at vende blikket mod Korea, som endnu kun var noget relativt få havde spottet som en coming-up trend. For en ting er at skrive om trends noget ganske andet er jo at satse penge på det.
Så Marie, hvorfor K-beauty?
Det var faktisk tilfældigt. Efter at have svinget mellem tvivl og lyst til at blive selvstændig og bestemme selv, fik min mand via sit job en kontakt i Sydkorea og kom på deres mailliste. Der foregik en masse korrespondance om samhandel inden for forskellige brancher rettet mod Danmark og en dag handlede det om skønhed. Lang historie kort….jeg blev nysgerrig og der blev skabt en kontakt. Barriererne var mange….lang ventetid, problemer med at få prøver for ikke at tale om sproget, for engelsk er ikke det foretrukne på produkterne, så der skal laves specielle labels.
Når man bliver optaget af en idé, så ser man det over det hele, og pludselig var den her – K-trenden. Og når selv store brands som Lauder og L’Oréal siger, at de kopierer K-trenden, så er den ude og ikke kun for firstmovere. Jeg faldt i første omgang over to mærker – Dr. LaPrin og GX8, som er råvarespecialist og har solgt til L’Oréal. I øvrigt har det serum bragt min egen hud i balance, så den ikke får udbrud længere.
Nu har jeg så også taget S.W Basics ind, som er et amerikansk naturbrand. Men det er helt klart Korea-delen, der interesserer mig mest. Jeg vil gerne have nogle professionelle mærker – nogle K-udgaver af Lancôme med design og marketingmuskler. Nogle af de store mærker derude har egne konceptbutikker. Min drøm er selvfølgelig at komme derud og få hul igennem til en aftale om forhandling af et begrænset sortiment.
Og fremtiden, er den også the Korea way?
Jeg vil gerne klare mig med K, men jeg er også nysgerrig, for det er jo sjovt at kigge efter nye mærker!
Når I nu besøger beaumonde.dk, for det gør I selvfølgelig, så vil I se, at Marie også forhandler 4D Korea, en beautybrummer med børster i tre forskellige farver til rens af huden og makeupserien Look-At-Me (begge fra Sydkorea). Samt Gooseberry undertøj, som jo også er tæt på huden.
Jeg har ikke spurgt Marie om favoritter, for jeg tror, at de allesammen er hendes beautybabyer så nyt som det hele er. Men jeg kan fortælle jer, at jeg har fået mig et par K-favoritter. Ud over Dr. LaPrin, som jeg skrev om blandt andet HER, er jeg totalt benovet over Inner Nature Magic Lifting Serum 8.8, som jeg havde ’gemt’ for at fortælle om den, når jeg nu fortsætter temaet om det svære løft.
Serum 8.8 har ’det hele’, det vil sige alle de elementer, der indgår i cosmeceuticals, altså synligt hudforbedrende sera: EGFvækstfaktor, tetra- kobber m.fl. peptider, B3=niacinamid, fermenterede (og ikke-fermenterede) planteekstrakter, flere aminosyrer, adenosin (vigtigt for cellens energiomsætning samt DNA/RNA) og fugt er der også sørger seriøst for med glycerin, hyaluronsyre og Aloe vera.
Lad mig bare sige, at der er nogen, der skal beauty-oppe–sig rundt omkring i leading brands, for det her serum kan noget lift, som i de fleste tilfælde bliver ved drømmen, når det drejer sig om kosmetik. Marie gav mig – som gammel kosmetolog – også seriens Magic Lifting Pack, en vandmandsagtig gelemaske til professionelt brug. Hallo piger, det er ren askepot. Endnu er masken ikke ude mange steder, men indgår i behandling hos ’I Gode Hænder’, Frederiksberg – Caroline Bjerring, Vejle – ’Beauty Skin’, Horsens og flere klinikker er på vej.
OG SÅ LIGE TIL SLUT….husk at kigge ind i morgen, for Marie/beaumonde er i det gavmilde hjørne!
Ja, nogle gange fortjener produkterne, der ikke blev kærlighed ved første møde, at få en ekstra chance. Eller i hvert fald en reel en. Og det er jeg som sagt glad for, jeg gav Benton.
Måske også fordi, jeg er typen, der har det bedst med at bruge det op, som jeg nu engang har taget hul på. Selvfølgelig med mindre produktet ligefrem er uudholdeligt evt pga duften.
Christina: Bruge op er vel af mange grunde en god idé…med mindre selvfølgelig, produktet af en eller anden grund ikke lever op til forventninger eller måske ligefrem ikke forliges med ens hud.
Hmmm…. Bruger nu Lings peptide serum Crease & Uncrease (håber jeg har stavet rigtigt) oven på DualMoisture og under dagcremen… Vil Magic Lifting 8.8 serum være mere aktivt virkende? Har aldrig brugt noget med EGF (er bange for at prøve Bioeffect, da mange har fået problemer med udbrud og uren hud efter de har prøvet – og det har jeg også tendens til, så..). Men så vil jeg nok være nødt til at skifte dagcreme – bruger nu Exuviance, hvor der er frugtsyrer i.
GX8 serum lyder også fristende, nu, når Marie siger, hun nemlig ikke får problemer med udbrud mere…
Karoline: EGF er i absolut højest koncentration og sin helt særlige DNA-lig form i Bioeffect, mens Magic Lifting 8.8 indeholder mange flere ingredienser. GX8 har jeg ikke testet, men når Marie fortæller mig, at den hjalp hendes hud – som jeg har set havde problemer – så er det helt sikkert rigtigt og værd at prøve, hvis du har udbrud ud over det kortvarige månedlige, som mange har lært at leve med.
Jeg kan i øvrigt ikke forstå, at Bioeffect skulle give urenheder….epidermal growth factor, hyaluron og glycerin lyder jo ikke ligefrem bakterie- eller talgprovokerende.
Men frugtsyre creme er vel stadig no go – altså ovenpå begge sera med EGF?
Karolina: Helst slet ikke noget ovenpå EGF, hvis du vil have bonus for pengene. Men du kan jo bruge frugtsyre aftenen før, så huden er optimalt beredt.
Kan du fortlle lidt mere om den vandmandsmaske?
Marlene: Undskyld, dit spørgsmål havde forputtet sig i alle vind-kommentarerne. Nu ved jeg ikke rigtig, hvad du mener med ‘mere’….om det er, hvordan den føles eller!?
Nå, men til start indgår den altså i professionelle behandlinger og prisen vil ligge på omkring 500 kr. for en 45 minutters behandling. Den er, som du kan se på foto, en tyk gelé, som man lægger i et godt lag. Den kan godt prikke lidt i huden. Undervejs kan man også mærke, at huden strammer sig så at sige, hvilket også ses bagefter. Og selvfølgelig vil alle effekter blive tydeligere ved regelmæssig behandling.
Den indeholder alle de peptider, du kan læse om i beautypressen, dem, der snakker huden bedre til at rydde op og forny-glatte og klare sig op. Den indeholder forskellige fermenterede ekstrakter, der aktiverer enzymer i huden, som yderligere booster de naturlige celleprocesser. Der er salicylsyre, som renser i overfladen og ned i porerne. Samt grønt ler, som jo også er kendt for at rense effektivt og forbedre huden.
Der er anti-inflammatoriske planteekstrakter som ginseng, pragtskjolddrager og haveportulak. Samt niacinamid/B3, som både indgår i energiproduktion i cellerne og anvendes for at skabe balance i pigmentet og gøre huden mere klar.
Så er der glycerin, hyaluronsyre og rosenvand, som står helt oppe under vand. Rose er kendt for at virke foryngende og beroligende på huden – og fugtende selvfølgelig.
Og hvis du spørger mig, hvordan jeg så ud bagefter, så var huden lidt rød og føltes ‘aktivt’. Da rødmen havde fortaget sig så huden mere finporet og glat ud og den virkede også opstrammet. Men selvfølgelig er det ikke en effekt, der holder efter én behandling.
Tak for svar 🙂 Det var indhold og effekt, som jeg var ude efter. Den lyder til at være god.
Smuk og cool dame! Og så mange gode produkter.
Jeg får lyst til alt, men især den 4D brummer, en form af børste har længe stået på min excel liste af vil-ha’ produkter. Er det den du skrevet om før, hvis jeg husker ret?
Helene: Jo, jeg har skrevet om 4D brummeren, jeg tror de ekstra børstehoveder er kommet til sidenhen. Men det er jo praktisk, fordi den også egner sig til mandehud og familiens teenager, hvis der er en sådan, så kan alle bruge samme maskine og have hver sin børste.
Eej, toner specialist er jeg vist ikke. Det er der andre, der kan kalde sig længe før mig.
Men du har i hvert fald lært mig om fordelene ved dem og vigtigheden af dem. Plus sørget for, at min horisont blev udvidet – kraftigt.
Jeg husker godt mit chok og nærmest forargelse over ingredienser som snegleslim og bigift. Og et par måneder efter stod Benton’s Aloe BHA Toner så alligevel hjemme på hylden.. Ja, man har jo som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, ikk?
I starten syntes jeg ikke, den var så god i forhold til en anden, der bare siger ‘dingdinge-Ling’. 🙂
Men jeg blev ved med at bruge den, også selvom Dr. LaPrin’s Antioxidant Boosting Toner stod og fristede lige ved siden af. Og nu er jeg så gået hen og blevet rigtig glad for den. Også rent prismæssigt!
Samlet vurdering, siger du!?
Det må jeg overveje. Føler mig nu stadig lidt som en grønskolling på området i forhold til så mange andre. 🙂
Og Kosé: En fugtbombe uden lige og min hud slubrer den i sig.
Det er altså også noget af en imponerende ingrediensliste, de har sig.
Christina: Lidt review fik vi da lokket ud af dig – og til ikke-indviede, så er -dingdinge-Ling så vidt jeg husker (; Dual Moisture (men Ling-serien har også egentlige tonere eller hydrators, som Ling Chan kalder dem). Dual Moisture Emulsion tager toneren til næste step med glycerin, hyaluron, ginseng ekstrakt og squalane oil udvundet af oliven og perfekt til at barrierebeskytte at fugten bliver i huden.
Og Christina….en grønskolling i hudpleje kan jeg med min dog begrænsede viden om dine vaner ikke gå med til (; I øvrigt dejligt at vide, at Benton vand ved nærmere bekendtskab.
🙂 Er de generelt mere effektive de K beauty produkter eller hvad kendetegner dem?
Anneka: Det ER ret imponerende INCI-lister, der er på i hvert fald Marie’s serier, for jeg kender jo mildt sagt ikke al K-beauty. Prøv at klikke dig ind på linket og se indhold i LaPrin ampullerne (klik på ‘detaljer’ nederst), det er jo lutter hudgodt – en fantastisk ‘natur-møder-hightech’ formel…..http://www.beaumonde.dk/brand/dr-laprin/dr-laprin-nutrient-soothing-ampoule-4x5ml.html
Og jeg ved godt, at Japan ikke er Korea, men det smager da lidt af fisk…eller sushi…eller noget i den stil, ikk? 🙂
Christina: Jamen, det gør det da….smager lidt af den samme mht. hudplejetradition. Nu er det bare Korea, der hyper i øjeblikket, men et brand som Shiseido (og Kosé) gør det unægtelig også godt.
Hun er super sej, hende Marie.
Og med det blik – og sin højde – er hun da sikker på ikke bare at få hul igennem. Men brænde sig ind i hjertet og hukommelsen på selv de køligste forretningsmænd. Hvis Marie siger ‘hop!’, vil de spørge ‘hvor højt?’ og kaste det særlige sortiment efter hende. Bare vent og se.
Når det kommer til Dr. LaPrin, kan jeg her sige, at alle produkter været på huden. Altså håndryggen… 🙂 takket være Magasin. Endnu har jeg kun toneren, men resten er selvfølgelig skrevet på ønskelisten. Temmelig spændende lyder nu også den Serum 8.8 sammen med den magiske vandmand.
Jeg var jo selvfølgelig i Magasin tidligere på ugen og skulle finde lidt fra Philosophy. Der var flere produkter, der ikke var at finde, så som Microdelivery Peel og Help Me. Så jeg startede med den skønne cleanser Purity made Simple.
Og så videre til den K-beauty-hylden med Benton – som jeg også har toner fra – og de smukke Dr. LaPrin produkter, der i øvrigt var rykket en plads op af og dermed havde givet plads til japanske Kosé Cell Radiance.
Dem har du jo også fristet med for en uge siden, såå.. Ja, altså! Der var jo den her lille pakke med halv størrelse af Rejuvenate & Firm Intensive Serum (15 ml) og Replenish & Renew Moisturizing Cream (15 ml) begge med ‘Rice Power extract’. Til 300 kr. Og en stor serum (30ml) koster 560,- . Super, når man ikke har prøvet mærket før og dermed ikke ved, om det siger Bang!
Det gjorde det, skulle jeg hilse og sige. 🙂
Hoold nu op! Min hud er fugtmættet i tiiimevis. Fra tidlig morgen til sen aften. Og det er kun indledningen. Jeg kunne sagtens fortsætte, men skal nok skåne jer. 🙂 Endnu et yndlingsmærke…
Christina: Ja, jeg tror det også…at Marie ‘får hul igennem’ med sine ønsker, hvis hun kommer derud.
Du er snart toner-specialist, kan jeg læse. Det kunne da være, at vi skulle have en samlet vurdering fra dig på dem, du har prøvet, så andre, der er i tvivl, kan få lidt at gå efter!?
Jeg har selvfølgelig prøvet Kosé….den løftende serum med cremen over, og du har helt ret, man er fugtbevaret den ganske dag og kunne sikkert være det natten med, hvis ikke det lige var fordi, der skal renses, før der skal soves (;
Thumbs up til Marie, hendes sider i Alt for Damerne har jeg altid nærlæst som det første. Superspændende sortiment i butikken ☺️ skal helt sikkert have prøvet bla. Laprin på et tidspunkt !
Eva: Det gør en gammel skønskriver som mig rigtig glad…at du nærlæste skønhedssiderne først, det er sådan noget, redaktørerne aldrig tror på. Og ja lov dig selv at prøve LaPrin, du kan jo starte med toneren!