Den her blogpost har jeg længe haft planer om – og glædet mig til. Tal lige om et par kvinder, der er brændende beautynørder med flair for at finde det, de andre ikke lige har. Det, de selv brænder for. En, der har været med længe og en, der tog shopspringet for nylig. De er bare så seje begge to. Og så pokkers good looking. Men det manglede bare med egen skønshedsshop! Du skal nu møde Charlotte Møller og Marie Brodersen, der begge har valgt at blive chef i eget liv og gå efter det, de synes er fantastisk. Lige nu. For når man er chef, bestemmer man også hvor længe nu varer.
Hvis jeg nu siger (skriver) House of Stars Cult Cosmetics, så ved jeg, at rigtig mange af jer sige yeah! I kender selvfølgelig Charlottes webshop og mange af jer har måske også været omkring butikken i Randers. Og hvem havde så lige regnet med det. At der ligger landets mest supercool beautybutik i en mellemstor østjysk by. Fordomme! Hvem mig i udkants-Odsherred? Never! Og en dag damper jeg derover og powersnakker med Charlotte in real life, som vi gjorde det i telefonen i går.
Blandt andet om butikken i Niels Hemmingsensgade i København, som jeg husker. Man var simpelt hen yt, som det hed, hvis man ikke havde været forbi parfumeri Charlotte Møller. For det rygtedes hurtigt, at hos Charlotte kunne man få alle de hothippe brands fra USA, som ingen andre havde. Sådan er det stadig, og det naturlige spørgsmål til Charlotte er jo:
Hvor og hvordan finder du de der brands?
Jeg er bare altid gået efter det usædvanlige, men det skal være rigtige prof ting, lavet af passionerede mennesker. Jeg tror, det stammer fra min tid i New York, hvor jeg tog min makeupartist-uddannelse (Charlotte er også kosmetolog, red.). Jeg rejser meget og har altid gjort det. Nu surfer jeg også på nettet. Jeg ved ikke….jeg har bare altid fundet.
Jeg var den første, der havde Murad i Danmark og jeg har været på kursus hos ham. Jeg var også en af de første, der havde Ole Henriksen, som jeg også har besøgt flere gange. Og jeg var nr. 2, der fik Cult51 og den første i Europa. Jeg er meget til engelske og amerikanske mærker.
Det er ikke for at være særlig, selv om det selvfølgelig er fedt at være først, men det skal kunne noget. Jeg vælger kun det, jeg synes er fantastisk. Jeg har 15 mærker, ingen andre har. Men jeg har noget i alle prislag og til alle aldre.
Og med så mange brands og butik i Randers – som alt andet lige ikke er Strøget i København – er det vel tilgiveligt at spørge, om der nu også kommer nogen?
Det går intet mindre end fantastisk. Der kommer busser med piger – også fra København. De vil over og snakke og se og røre. I vores branche ser man med fingrene. Og så er der jo webshoppen, som også går forrygende.
Jeg måtte jo også lige vide, om Charlotte havde nogle favoritter blandt sine mærker?
Ja, Cult51. Det er den bedste creme, jeg har prøvet. Den indeholder 35 ingredienser med 51 fordele og man har uvildige kliniske tests bag.
Og HER kan du læse internationale magasiners lovprisning af Richard Mears, manden/kemikeren, der har kreeret cremer for nogle af de bedste i verden, men allermest er berømt som manden bag multitalent 3D natcremen Cult51, som (blandt 50 andre ting) forbedrer energiniveauet i huden med 65%, og så er cellerne jo sat på sporet af den tabte ungdom.
Og – fortsætter Charlotte – så synes jeg, at Eight & Bob har en fantastisk historie om den franske aristokrat Albert Fouquet, der lavede unikke dufte til eget brug, mødte en unge John F. Kennedy….og resten skal du læse HER, for det er virkelig en fantastisk historie.
Jeg har ladet mig fortælle, at hos Charlotte & Co er det ikke kun butikken, der har stjerner, man føler sig særlig som kunde, fordi alle, der kommer hos House of Stars, behandles som stjerner. Det er værd at rejse selv til Randers efter (; for kundeservice og ikke mindst den professionelle og entusiastiske slags er ved at være en sjældenhed.
I MORGEN skal du møde K-beauty-specialisten m.m. fra beaumonde.dk, Marie Brodersen.
Christina hansen skriver
Neeej, så blev jeg lige taget i at lyve. Og så en mandag morgen af selveste blogmutter, der helt åbenlyst har super hukommelse. I hvert fald i forhold til en vis anden…
For ja, jeg vælger nu at kalde det hukommelsessvigt, træthed (tidspunktet for kommentaren taget i betragtning), eller muligvis overflod… I hvert fald kunne jeg gå lige ud i skabet og finde en vis Rapid Collagen Infusion fra Murad og de to Wild Rose minier fra Korres (24-hour moisture and brightening cream og Advanced repair sleeping facial). Plus en lille Glam balm Lip fra Rodial!
Er forklaringen mon godkendt, hvis jeg fortæller, at jeg har haft den førstnævnte i en evighed, men først lige taget den i brug? Ikke kan lide nummer to og derfor kun har givet dem ét enkelt skud i bøssen hver?
Og hvis den tredje rent faktisk ikke er hudpleje som sådan, men ‘bare’ en læbepomade? For læber er jo ikke hud…?? 🙂
Lise skriver
Christina: Næ, nu tillægger du mig et talent, jeg ikke har…hukommelse (; Det forekom mig bare usædvanligt, nærmest utænkeligt – med det kendskab jeg har fået til din skøntrang gennem kommentarfeltet – at du ikke skulle have prøvet nogle af de mere gængs mærker. Det havde du altså også….og nu kan jeg huske (; vores ordveksling om Korres natmasken, som jeg var begejstret for (igen igen!), mens du ikke syntes så godt om den.
I øvrigt var der noget med, at du testede zen-sleeping og jeg glemte !! at delagtiggøre andre i dine erfaringer. Det må jeg se at få rettet op på.
Christina hansen skriver
Mens nogen siger ‘yeah!’, siger jeg ??? ‘okayyy, interessant!’ Er jeg nu bagud – igen?
Jeg kender ikke særlig mange af mærkerne og når det kommer til hudpleje udvalget, kan jeg præstere at indrømme, at en smule Tromborg er det eneste mærke, jeg har haft på huden.
Skal jeg udforske de øvrige mærker, bliver jeg nødt til at hoppe med på en af de busser der. For jeg skal også se og røre. Og ikke mindst snuuuse først. Ikke kun huden, men også næsen er i særlig grad med til at afgøre, om et produkt skal have det grønne lys.
Men det lyder bestemt som om, det ville være hele turen værd.
Lise skriver
Christina: Du var så ikke den eneste her i kommentarfeltet, der ikke kendte star-shoppen, men kan det virkelig passe, at du beautynørd kun har prøvet Tromborg, der er trods al flere serier som også føres mange andre steder…..Murad, Rodial, REN, Korres.
Busturen må du selv lave, hvis ikke du kender nogen, der sælger billetter (; For du har ret, hvis det ikke er et produkt af dem fast på hylden, så må man snuse og se og røre, for at overbevises om, at det udmærker sig til en plads på ens hud.
Anneka skriver
Jeg bor heller ikke sååå langt fra Randers! ..Jeg må indrømme jeg hverken havde hørt om butikken eller hende. Men godt du holder os ajour kære Lise! 🙂
Den creme lyder spændende. Vil jeg læse noget mere om.
Jeg er mørbanket af at arbejde i haven. Får sikkert en god nattesøvn.
Zzzzz fra Anneka
Anneka skriver
…der er da rigtig mange lækre mærker i den shop!
Lise skriver
Anneka: Åh….have, det er min dårlige samvittighed, men i det mindste er det grønt også det mellem det, vi dyrker og planter (;
Du kan jo samle appetit på webshoppen og så gøre, som Charlotte fortalte, at man mange gør, de tager af sted nogle veninder og får en i bogstaveligste forstand skøn dag ud af det.
Anneka skriver
…Også min! :/ Men det behøver heller ikke være perfekt 😉 der skal være lidt “forfald” i en have til pindsvin og andet godtfolk
Lise Grosmann skriver
Anneka: Vi har desværre ingen pindgrise, vi er omgivet af landbrug, og de store maskiner er ikke de søde små dyrs ven!
HeLene skriver
Smuk kvinde, spændende butik, og jeg eeelsker den jakke hun har på *love it*
Jette V skriver
Jeg bor ikke så langt fra Randers – må se at komme derop en dag :)!
Lise Grosmann skriver
Jette V: Ja, hvad venter du på (;