Siger aldringsforskeren.
Jeg må indrømme, at jeg lige i første omgang var uforstående over for, at nogen følte det nødvendigt pludselig at tale om deres 60-årige ret til at gå i bikini. Jamen, selvfølgelig. Hvad har de kvinder gang i, er det for at komme på forsiden? Men så fortalte en ven mig, at for eksempel Charlotte Birchow på sin Facebook havde fået rigtig mange kommentarer om, at hun ikke kunne bruge bikini i hendes alder.
Nu er body shaming jo ikke et nyt fænomen, og modspillet body positivity, altså at man skal hylde sin krop uanset, hvilken udgave, man har den i, breder sig også herhjemme. Det var lidt det, jeg var inde på HER. Og @celestebarber nyder stor popularitet på Instagram med sine look-(not)-alike opslag og videoer.
Men når alder bliver en del af ligningen, så slippes der for alvor diskriminerende kræfter løs. Ikke bare korreksende på det ydre (og det er slemt nok) men livsindgribende, fordi det i ekstra grad rammer også økonomisk, når man fyres/udelukkes fra erhvervsliv pga. alder. Det er vi mange, der kan bekræfte.
Jeg synes jo selv, at det var en strålende idé, da ALT for damerne vedtog, at de ikke ville nævne alder med mindre, det var relevant og nødvendigt i forbindelse med en artikel. Men hold da op, hvor det blev latterlig- og nedgjort af kvinder, der stadig var i overskudsalder. Og ALT for damerne overgav sig til alderstalkravet.
Vi må og skal frem til, at alder ikke definerer, hvem vi er og hvad vi kan, og jeg synes, det bliver tydeligt, når man læser de forskellige udsagn i artiklen HER. Man har blandt andet talt med aldringsforsker og dr. med. Henning Kirk, der siger:
»Aldersdiskrimination er i høj grad rettet mod kvinder. Mænd, der klarer sig godt, er ikke på samme måde udsat for diskrimination. Kvinder er dobbelt udsatte. For det første, fordi de er kvinder, dernæst, fordi de bliver ældre. Kvinde er slemt. Gammel kvinde er værre…..”, siger han.
Henning Kirk nævner noget, som man kunne ønske blev opfattet bedre af de mange diskriminerende, nemlig at man med alderen får bedre overblik og bliver bedre til at se mønstre frem for detaljer. Man bliver bedre til at kommunikere og se en sag fra flere sider. Og det kan, siger han, koges ned til noget med at have fået en masse erfaring. Og hold da op, hvor har vi brug for netop det.
I samme artikel nævner kommunikationsrådgiver Anna Thygesen en faktor, der ikke helt er trængt ind derude. Det er ellers ret nyttig statistik, hvis man har noget, man vil sælge. Hun siger:
»Kvinder over 50 år er blandt de mest købestærke. De har arbejdet i mange år og har ofte god løn og masser af erfaring. Samtidig er deres børn blevet større, så de har færre udgifter. Alligevel skal man se den her leflen over for de unge, der er meget mere flyvske i forhold til deres loyalitet over for brands,«
Nu skal vi så bare have udvidet aldershorisonten. Væk med alle de stopklodser og forhindringer. Vi er ikke vores alder eller vores udseende, men så længe diskriminationen eksisterer, så forstår man jo den enorme efterspørgsel på behandlinger. Og det skriver beautyspace noget om i dag.
Hvad mener jeg selv om, hvorvidt det, jeg gør, er for min egen eller andres skyld? Hvis vi holder os til det plejemæssige, så har det for mig meget med værdighed at gøre. Og velvære selvfølgelig. At være ren og velplejet føles bare bedre. Når vi kommer til behandlinger, så er det ret minimalt, hvad jeg har fået lavet. Faktisk kun lidt Restylane i et par surerynker på hagen, ellers er jeg min udgave af mig med en velplejet hud. Men ja, jeg fik det lavet for at omverdenen ikke skal tænke: Bør hun ikke skrive i Ældresagen!
I har læsefri fra mig i morgen ♥
Julia Venus skriver
Love it, når han siger:
“ …man kunne ønske blev opfattet bedre af de mange diskriminerende, nemlig at man med alderen får bedre overblik og bliver bedre til at se mønstre frem for detaljer. ”
Jeg tænker i den grad der skal fokuseres på Tankemønstre…
Jeg spekulerer over om “hvide danske kvinder” i disse situationer kommer til at begrænse deres udsyn/selvsyn fordi de fokuserer de samme steder hen ifht. dameblade, reklamer etc.?
Når jeg fx. ser på andre mere eksotiske kulturer fx. blandt mange syd- og afroamerikanere…så bliver der ofte fremhævet barm, røv og krop i bikini i en helt anden grad end i lille Danmark😂
Kan det tænkes at ..fordi I taler ind i den fælles unge/ældre diskurs så forstærker I selv problemet omkr. alder? Jeg tænker ikke selv specielt over min alder (er 51)….men ok jeg lever også et mere utraditionelt liv end gennemsnittet. Og jeg skal sgu ikke tænkes på som “ specielt købestærkt segment” (hvilket jeg i øverligt heller ikke er😄)…glem alt om at prøve at målrette “jeres salgskampagner” til min alder.
Det kræver mod at turde skille sig ud fra mængen. Er vi modige kvinder? Eller offer-kvinder…som reklamebranchen og ældresagen skal ha lov at styre?
Jeg vil sgu da hellere være sexet, lidenskabelig, filosofisk, livsglad, selvglad, madglad, vinglad, menneskeglad og ha mit dejlige liv fyldt med kærlighed og spændende samtaler …end blive set på som “det købestærke segment” der går til menospause yoga.
Undskyld mig – ved godt du synes Spa-branchen har været smarte m. menos-pause yoga. Aldrig om jeg kunne finde på at deltage i en så segmenterende form form form for arrangement. Men igen..noget med at jeg ikke er god at lave “smarte” marketingkampagner😅😎
Når dét er sagt. Så er det vigtigt at vi ikke udskammer os selv eller hinanden. Og vores tankemønstre og måden vi taler om os selv og andre bidrager hertil.
Og du skal sgu da ikke skrive for Ældresagen….selv om de repræsenterer et købestærkt segment 😂
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Ja, det er jo lige nøjagtig spot on, hvad han siger der. Jeg tænker også ofte på, at man frasorterer ansøgere af en vis alder, fordi man ikke mener, de er omstillingsparate. Hallo….har de ikke netop vist det ved formentlig at have skrevet en digital ansøgning. Da jeg var barn…..vi tager ikke det hele, men der var f.eks. ikke fuldautomatiske telefonnumre, jeg lærte blindskrift på en manuel skrivemaskine, der var noget, der hed telefax osv osv osv. Og i dag har jeg en blog og er på Instagram osv osv osv.
Så nej, i min optik har det ikke noget med ‘hvide danske kvinder at gøre’, og problemer med bladoplagene tyder på, at en del af dem ikke lader deres udsyn bestemme af dameblade. Det var måske en fordom fra din side Julia <3
Det har selvfølgelig noget med kultur at gøre, men det har allermest noget med fordomme at gøre. Fordomme om alder. Formentlig holder respekten for alder – som vi også havde engang i vores kultur – bedre de steder, du nævner. Måske også ude i Østen. Men det ved jeg ikke nok om.
Det med røv og barm, har måske også noget med klima at gøre ((; vi har jo kun en meget kort sommer at flashe i. Og det, jeg ser her i landets største sommehusområde tyder ikke på problemer med at vise det frem. Det er som en stor nudiststrand det hele.
Nu ved jeg jo ikke andet end hvad du viser på din Instagram med hensyn til din livsstil, men ved ud hvad….min er måske mere utraditionel end din (;
Hvad inddeling af os i segmenter angår, så er det jo noget, der sker enten du vil være i et segment eller ej, det er måden reklame/marketing kører på og har gjort det, så længe jeg kan huske. Også trendforskere inddeler os allesammen. Jeg har ikke tal på de 'optrædener' af sådanne, jeg har oplevet i mit lange medieliv.
Jeg tror, at du faktisk deler din trang til at være mange i én med rigtig mange ikke bare kvinder. Hvem vil ikke gerne være alt det, du nævner. At føle sig som offerkvinde er noget, jeg for længst er kommet over, men ting gentager sig og nu er der mange slagse ofre.
Men jeg føler mig som offer for fordomme over for min alder. Her stopper det woke. Du er bare boomer, og det følges af et læs fordomme, der i hvert fald rammer forbi mig og min person. Det kunne jeg tale længe om (;
Og SPA-branchen, de skal bare overleve. Men man skal ikke overse betydningen for den menopause-ramte i at få nogle dages afslapning og selvforkælelse og samtidig være sammen med kvinder, der forstår, hvilke problemer man står med.
Med hensyn til Ældresagen, så glemte de at passe tidsånden, så jeg tror slet ikke, at mine skriverier vil ramme deres målgruppe (;
Kærlig hilsen
Lise
Julia Venus skriver
Tak for din ærlige respons på mit…der på ingen måde var personligt rettet imod dig andre specifikt. Prøver at se det lidt fra et metaplan…og ja det var nok lidt provokerende input til debatten;) ved selvfølglig godt at det ikke har noget m. hudfarve at gøre…omend jeg jo ikke rigtig kan spejle mig danske danske damemagasiner, da man sjældent bruger brune modeller. Men det mig nu ikke noget.
Jo – det er en nok lidt “fordom” fra min side…men ja – det var mest ment som en provokation. Jeg tror det har mest med diverse kulturer at gøre…varme/kolde klimaer eller ej…NY, London, Paris er glimrende eksempel på fantastisk diversitet og mangfoldighed der går på tværs af aldre, køn, farver etc.
Jeg er helt med på diverse segmenteringer …og du lever måske langt mere utraditionelt end jeg;-) Det er ikke det væsentlige for mig. Og sikkert heller ikke for dig. Vi er begge bevidste forbrugere – du endnu mere end jeg- særligt inden for hud/hårpleje – fordi du har 1000 gange mere viden end mig. Hvilket jeg og mange andre nyder godt af. Tak for det!🙏🏽
Når alt dette er sagt – så er jeg oprigtigt interreseret i hvordan man kan ændre tankemønstre og diskurser, så de bliver mere fri de gamle patriarkalske konforme normer som jo netop kan blive undertrykkende hvis man identificere sig med dem.
Har haft så mange – selv yngre (i 20’ og 30’ erne) danske kvinder i terapi, der er aldersforskeækkedeog fikserede. Jeg får kommentarer om at jeg ikke har særlig mange rynker fra kvinder i alle mulige aldre. Og ja – det er altså primært “hvide” kvinder…for de fleste asiatiske fx. ser “yngre” ud end de fleste etnisk skandinaviske. Dette er så ikke kulturelt men genetisk. Men begge er måske 50 år. Og jeg synes det er ærgeligt at den ene eller anden part udsættes for whatever fordom baseret på fysiske sammenligninger.
Men det er en realitet at vi bliver vurderet på vores udseende. Og det er disse selvfortællinger og segmenterings-identificeringer som som kan blive for snævre til at vi hver især som individer føler vi kan blomstrer som…mennesker. Desværre. For jeg synes jo alle fortjener at føle sig værdsæt og dejlige. Men det starter i os selv. Mener jeg. For så kan vi langt bedre stå fast når der kommer nogle og prøver at diskriminere (hvilket jeg som etnisk minoritet kender udemærket til).. Så kan vi smile inden i og udenpå. Velvidende hvor dejlige vi ved vi er. Og måske endda flytte os fra de der sigter efter laveste fællesnævner.
Mht. til min kommentar om menospause retræte…ja selvfølgelig SPA branchen skal også overleve. Er jo selv vild med at bruge det😍
Og det er godt at vide at man er omgivet af velmenende og dygtige specialister og at man kan udveksle med ligesindede.
Siger bare at titlen (ikke indholdet) ikke lige appelerer til mig;-)
Nå men lang tråd. Tak for at du altid svarer. Også på de mere provokerende indlæg, som du slet ikke nødvendigvis er enig i. Tænker at dialoger og debatter som du netop ofte åbner op for med dine dybsindige indlæg…kan give grobund for endnu mere udvikling hos os læsere:-)
Håber jeg fortsat er velkommen til at besøge din spændende og altid indsigtsgivende blog …selv om jeg ikke altid er enig i alle anskuelser?
Kh. Julia
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Lige hurtigt og så vender jeg tilbage: Du er så velkommen og det er så dejligt, at du har lyst til at kommentere og også give udtryk for uenighed. Men jeg tror, vi taler forbi hinanden <3
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Jeg har da på ingen måde opfattet dine kommentarer personligt eller provokerende, og det tror jeg heller ikke, at andre har – jeg har i hvert fald ikke fået noget brok fra nogen (;
Mht. til danske dameblade og lad os tage deres blogs og Insta-profiler med og ligeså kosmetikbranchen, så tror jeg, at man er godt på vej til at være hele vejen rundt både, hvad hudfarve og etnicitet angår.
At billedet i Danmark ikke har været helt på højde med USA, UK og Frankrig – for eksempel – afspejler jo, at de sådan helt på landkortet har andre naboer og i øvrigt efter koloni- og slavetid har haft indvandring, som har givet et andet ‘gadebillide’ end hos os her i Skandinavien.
Til gengæld synes jeg ikke, at man kan sætte DK bagerst, hvad angår en forholdsvis favnende respekt for kønsdiversitet i alle kulører. I hvert fald ikke i min tid. MEN der vil altid og alle steder være diversitet – om man så kan sige – i opfattelse og accept af forskellighed. Se på USA!
Jeg tror desværre, at menneskemønstre altid vil være sådan, at det er et godt men uopnåeligt ønske, at alle skal føle sig værdsatte og dejlige. Selvværd skal skabes tidligt i livet, det går lidt lettere med selvtillid, for den kan man lære og somme tider endda købe sig til. Somme tider! Og der kan så være endnu et problem. Men udgangspunktet er at vokse op som elsket i eget værd.
Jeg er ikke rigtig stødt på de patriarkalske normer, som du omtaler – end ikke min mor. At kvinder – især kvinder i erhverv – kan være fokuseret på deres alder og udseende det er der, som jo aldersforskeren gjorde opmærksom på, god grund til. Og det kniber alle steder. Da jeg havde svaret dig i går stødte jeg på en artikel på berlingske.dk (indsætter link nederst) om kønsfordeling i tv-serier, og man er pænt oppe omkring halvdelen til kvinder men ældre kvinder er stort set fraværende, som de skriver. Fra cirka 40-års alderen begynder kvindelige karakterer at forsvinde. Så hvis man gerne vil blive i sit job, er der en reel grund til at gå op i sit udseende. Desværre. Endnu kan firmaer snige sig til at udlukke ansøgere på alder, men jeg tror ikke, at nogen tør gøre det på hudfarve nu om dage.
God weekend kære og ja, du er så meget og altid velkommen <3
https://www.berlingske.dk/aok/nu-er-der-omtrent-lige-mange-kvinder-som-maend-i-dine-tv-serier-men-en-gruppe
Julia Venus skriver
Hej Lise, tak for mange gode betragtninger. Det bliver lidt “smalt” at fortsætte tråden her (bogstaveligt talt:)
…tror du har ret i at vi taler lidt forbi hinanden. Lad os følge op hvis vi mødes face til face…det er nogle interessante temaer synes jeg.
Tak for link!
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Kære Julia, hvis man ser på vores kommentarsnak emne for emne, så er det jo – lige fra det kulturelle til det personlige – store emner, og der ville være noget galt med os begge, hvis vi mente, at vi kom til bunds med en smal tråd <3 Men interessant er det, for det involverer følelser, som vækker kærlighed og had og somme tider fører det til alvorlige konflikter.
Kirsten Hansen skriver
Nu må jeg da lige komme med min kommentar. Gammel, ja, men med et langt og begivenhedsrigt bag mig. Jeg har behandlet mig selv ( og mine kære godt). Er stadig på arbejdsmarkedet! Arbejder administrativt 3 dage om ugen. Alle mine kolleger, er yngre og unge mennesker. Vi lærer af hinanden. Al den snak om, at man skal være ung hele livet, passer jo ikke. Nyd den tid, du er her. Oplev og udforsk muligheder, som du kan være en del af. Det er min opskrift. Jeg er gift med en dejlig mand – og har for nyligt fejret 77 års fødselsdag.
Lise Grosmann skriver
Kirsten Hansen: Dejligt,at du kommer med en kommentar. Og jeg er så enig i hvert et ord.
Det er derfor, at jeg til hovedrysten for mine yngre kolleger hele tiden siger, at tallet er uvæsentligt, det siger ikke noget om, hvilket liv, man har levet, endsige om det, man lever nu.
Men ikke desto mindre eksisterer diskriminationen ude i samfundet og alt for ofte jo netop baseret på tallet. Som du kan se af den tossede bikinisnak. Det er – selv om det heller ikke kommer nogen ved – end ikke noget med, hvordan vedkommende ser ud i bikini, men alene det med at ‘du er 60 år’.
JA, vi skal nyde den tid, vi får tildelt og behandle andre og os selv ordentligt. God aften og tak for at kommentere!
Pernille S skriver
At føle sig set som gammel startede da jeg var i 30’erne. Dengang blev jeg tituleret med et “De” af bagerjomfruerne😂 Ak ja!
På min arbejdsplads er der sjovt nok ikke speciel skelen til ens alder. Mange kunne jeg være mor og bedstemor til, men i vores arbejdsfællesskab er der ingen ulighed som bunder i aldersforskel. Det er ret skønt faktisk! 🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det var godt nok tidligt at kommer i kategori ‘De’ og måske endda frue. Det var jeg selv vældig stolt af, når ekspedienter kaldte mig frue, hvilket jeg ikke var på det tidspunkt og i øvrigt kun 20+.
Indenfor dit område og pædagogområdet tror jeg ikke, at noget har lyst til at flere skal forlade faget endsige har lyst til at fyre dem. Man har jo endda forsøgt at lokke pensionerede ind, og det er nok ikke nogen tosset idé med erfaring, når alt er tids- og personalepresset. Men i min branche, der trives aldersfacisme jo glimrende, og det er der mange, der tjener rigtig godt på. God dag kære
Liv Favids skriver
Endnu engang tak fordi du berører et vanskeligt emne, som vi er nødt til st forholde os til.
Det er ret skræmmende, hvad dr. med. Henning Kirk siger.
Jeg kan godt blive lidt nedtrykt, på en dårlig dag, over sådanne fakta, for jeg er 58, kvinde og bestemt ikke slank, hvad jeg da også har måtte høre for.
Jeg ønsker venlighed og mildhed overfor vores menneskelige skævheder.
Tak for din stemme, Lise.
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: TAK fra mig, jeg er så glad for at ramme noget, der interesserer. Og ja, det er grumme ord, der kommer fra en studeret mand. Jeg kan kun tilslutte mig dine ønsker om venlighed over for de skævheder, vi nu hver især er født med eller lever os til. Selv er jeg både ‘for gammel’ og mager, som især andre kvinder ynder at kalde mig. Man spørger sig selv, hvad folk får ud af at kommentere andres udseende….