Faktisk kan man tale om dobbelt op på forebyggelse
I sidste uge fik vi næsten en hel april måneds regn og påsken var heller ikke for generøs med sol, men nu er den her. Og det kan nok lokke tøjet af mange, så kuløren kan komme til at matche det, der ligner sommer med bar hud. Men tøv lige og få en reminder til ovevejelse, for selvbruner giver mere end farve.
Det kan være bøvlet – og det synes også mange af jer, har I fortalt – men jeg synes, at med de mange selvbrunerdråber til at mixe i creme til ansigt og krop på mere eller mindre daglig basis, så er der jo ikke problemer med at farven striber. Man bygger bare lidt kulør ind i huden samtidig med, at man alligevel smør sig. Der er også mange produkter, hvor man har lavet det mix.
Billederne herover har jeg vist før, de er fra Pestle & Mortar og viser før/efter brug af deres Glow Drops. Og det er lige det, de gør – giver huden et let gyldent glow. Det er så fint ♥ Man bestemmer selv glød-graden alt efter om man mixer 1-2 dråber i sin creme for let glød eller måske 8 dråber for at få mere farve.
Rudolph Care har en omfattende serie solbeskyttelse samt flere bud på selfbruning.
Og der er overbevisende gode grunde til at gøre det. Allermest den fordel, at selvbrun-farve rent faktisk giver en let SPF-effekt, altså en UV-beskyttelse, som svarer til den, en let solbruning af huden, giver uden de risici det indebærer. Og ud over at snydefarven beskytter direkte mod UV, så virker den også beskyttende på et andet niveau.
For man fristes ikke så meget til at snuppe lidt for længe i solen for at få den farve, man ville ønske, at man allerede havde nu, hvor varmen tillader at blotte hud. Professor og overlæge Hans Christian Olsen Wulf, hudafdelingen Bispebjerg Hospital har i mange år anbefalet selvbruner og især til lysfølsom hud, fordi farven beskytter.
At kalde Coola ekspert i selftanning er næsten en underdrivelse – og så har de noget grej, man bare må eje. Handskens ene side (øverste foto) er perfekt til den afstøvning af tørre overfladeceller, der altid er en god idé før man selvbruner. Der er tips om how-to HER
Nok den del af os, hvor vi er mest motiverede for at selvbrune, det er benene, fordi de skal helt forfra med farve på denne årstid. Og som jeg fortalte HER, så er netop benene hos kvinder det sted, man ser melanoma, så det ligner en rigtig god idé at komme i gang hurtigt med at lægge en sund bund, om man så kan sige.
Her er selvbruner før/efter fra coola.com – flot farve helt uden risiko!
I videoen HER får du den gode forklaring på, hvad DHA/dihydroxyacetone er for et stof, leveret af dygtige kemiingeniør Cecilia Demant i Skønhedslaboratoriet produceret af videnskab.dk
Professor Wulff om selvbruner-myten:
Det er nok de færreste, der forbinder selvbruner med solbeskyttelse. De fleste bruger selvbruner creme af kosmetiske grunde for at se brun ud, før man har haft lejlighed til at komme ud i solen. Men faktisk har forskerne på Hudafdelingen opdaget, at selvbruner yder en ret effektiv beskyttelse mod solens stråler.
Ifølge Hans Christian Wulff gennemførte forskerne nogle forsøg med hårløse mus, som blev smurt ind i selvbruner og udsat for stråler. Forskernes antagelse var, at selvbrunercremen kunne være skadelig, men modsat forventningen tog det længere tid for selvbruner-musene at udvikle kræft. Selvbrunercremen yder nemlig en beskyttelse mod solens stråler, som endda er mere langtidsholdbar end virkningen fra solcreme. Ifølge professoren er selvbruner creme så effektivt, at det kan være en god idé at benytte den som beskyttelse, fx før man rejser sydpå i den mørke tid.
Kis skriver
Hej Lise – godt med reminder og inspiration til at prøve nye produkter. Jeg har gode erfaringer med Clarins Radiance-Plus Golden Glow Booster for Face og Rudolph Care Hint of Summer – det giver ikke så meget men det er pænt til os meget lyse. Tænker jeg vil prøve Coola til mine ben – da kan Vita Body Blur også noget hvis man er lidt sent ude.
Lad os huske at nyde lyset og forhåbentlig også snart lidt varme. Godt forår alle sammen. Kis
Lise Grosmann skriver
Kis: Dejligt, at du synes det og tak for at skrive det <3 Clarins Golden Glow er jo kult og Rudolph Care nærmer sig, og de gør det begge fint netop fordi de giver det gyldne og ikke maler brunt. Men der er jo rigtig mange specialister - Vita Liberata, som du nævner og James Read ikke at forglemme.
Det er sådan en vidunderlig tid lige nu selv om vinden stadig er kold. Godt forår også til dig kære
Ellen Marie skriver
Jeg synes også ideen er god, men jeg kan ikke lide lugten af selvbruner, og så synes jeg, der er en tendens til afsmitning på sengetøjet. Er der nogle, der ikke lugter og ikke smitter af?
Ellen Marie 🤔😊
Lise Grosmann skriver
Ellen Marie: Har du prøvet nogle af dråberne – f.eks. Rudolph Care, som Karin her fortæller, at hun bruger!? Jeg har lige snuset, og de lugter fint i min næse. Desuden skal de i creme/bodylotion, så tror jeg ikke, at du vil fornemme noget lugtubehag. Processen skal man selvfølgelig lave i god tid før man klæder sig på, så farven kan sætte sig i horncellerne (:
Karin Winther skriver
Det er ret genialt ! Bruger selv Rudolph Care dråber, og må hellere gå i gang ☺️ 🙏🏼 Det er jo nærmest win-win
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Ja, du, der skal sydpå, må hellere komme i gang (; og det er jo faktisk win win…