De har noget fælles – ud over at de har holdt længe
Jeg sad i morges og læste en gammel historie i avisen. Om James Price’s youtube-kanal, som journalisten, Joachim Talbro Paulsen, beskrev som ‘kopattesalve til en sprækket sjæl’. Tydeligvis vidste journalisten altså, at denne legendariske Helosan-salve kan noget særligt med sprækket hud. På kopatter men også på vores hud. Salven blev lanceret i 1947, og den er stadig i videste forstand hele familiens creme. Så hvis vovsepoterne revner pga vintervej og saltede veje, så grib efter den. Og i øvrigt også hvis dine egne poter eller anden hud har behov.
Og det ledte så mine tanker til Elizabeth Arden Eight Hour. Hvis man kender lidt til Arden-historien, så ved man, at hun var meget glad for heste – raceheste vel at mærke. Og her begynder så historien om Eight Hour, for en af prusserne fik hul på benet og det krævede en indsats, som blev kultcremen. Hestens skade helede, cremen fik en tur gennem laboratoriet i 1930 og resten er kosmetikhistorie af de unikke. Jeg skrev lidt mere HER.
PS: Eight Hour er faktisk ikke en creme i almindelig forstand, den er nærmere en salve, for den indeholder ikke vand. Af en eller anden grund indeholder den en del parfume men også en ingrediens, der har fået sin revival. Nemlig amerikansk olie=Ricinus communis (castor) seed oil, og her skal man nok finde en væsentlig årsag til de helende talenter – om det så er prusseben eller hud på os mennesker.
Disse to nærmest historiske produkter fik mig så til at tænke på endnu en udødelig creme – selv om den ikke har en forhistorie i dyreriget. ‘Den blå’ behøver man bare sige, så vil – måske endog yngre – vide lige nøjagtig, hvilken creme, der hentydes til. Er man nået voksenalderen fase 3 eller 4, så er man slet ikke i tvivl, for man har duften i næsen stadigvæk efter at være blevet smurt utallige gange med den snehvide creme. Den kom i 1911 og forblev i generationer cremen for almindelige mennesker til ansigt- og al anden pleje, og i øvrigt er den stadig Nivea’s bedst sælgende. Få historien HER.
Ud over en fantastisk historie så har de nogle ingredienser fælles. Vand (minus Eight Hour), og her er Nivea unik, for det var den første creme, hvor man lykkedes med at emulgere de to forskellige kemiske størrelser, der er basis for en creme. En vand-i-olie-emulsion med andre ord, og hemligheden var Eucerit®. Nivea indeholder også glycerin, lanolin og panthenol, som er tre dygtige ingredienser.
Men den ingrediens, jeg specielt tænker på, det er den nok mest forhadte. Tankevækkende, som den dukker op i alt, der kan hele sart, udtørret og endog syg hud. Det her er tre virkelig sæsonaktuelle produkter. Vælg din favorit og sørg for at have den i husapoteket, for man kan aldrig vide, om der kommer en sprække.
PS: Jeg har ikke glemt Skin Food <3 men den tager vi en anden gang. I øvrigt indeholder den ikke mineralsk olie, hvis du sidder og tænker over det. Men lanolin, så hvis du er til det veganske, så er den ikke for dig selv om lanolin er en fantastisk ingrediens (udvindes af fåreuld). Det sender mig tilbage til Inge Dreyer’s Kosmetologskole, for hun lavede egne produkter herunder en lanolin- og en lecitincreme, og dem har jeg masseret meget hud med. Lecitin udvindes af æggeblomme eller sojabønne.
GOD weekend og advent med en kærlig hilsen fra mig og et tak for at læse med <3
Liv Davids skriver
Det er jo hele tre favoritter du har med her. Nivea creme har jeg altid, den vil jeg nødig undvære når huden er tør. Eight Hour creme har jeg også altid, jeg foretrækker dog den med meget lidt duft.
God weekend til dig 💜
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Vi er ikke alene, og det er jo fantastisk, at så gamle produkter stadig er storsælgere. Jeg forstår ikke, hvorfor den oprindelige Eight Hour har så mange duftstoffer i, stakkels frk. Ardens heste (;
God weekend kære <3 lise
Karin Winther skriver
Åhhh de 3 er bare blevet købt så mange gange.
Kopattesalve lærte jeg at bruge i Norge i 1969-70 som solcreme 🙄 og aftersolcreme! 🤷🏻♀️
Nivea fik jeg bragt fra venner i Tyskland, min favorit var den lyseblå bodylotion 😌 kan stadig huske den glatte, smeltende fornemmelse.
Eight hour . Elizabeth Arden…… det var sådan en man købte i lufthavne!!
Jeg skal SÅ meget ha en helosan i skuffen til vinteren! ☺️🙏🏼👵🏻
God week end 🎄💫⭐️
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Der kom du rigtig på rejse i mindeland. Hyggeligt <3 Du kan købe din Helosan i byggemarkedet (; Det lagde jeg mærke til, da jeg googlede for info og pris osv - sjovt jo, men den er såmænd nok populær hos håndværkere og ikke så 'tøset' som creme ellers kan forekomme.
God weekend kære <3 lise
Karin Winther skriver
❤️🎄⭐️
Anne Sofie A skriver
Eight hour salver brugte jeg også år tilbage på vores heste til skinnebens sår ex.
Nivea – den blå bruges endnu. til at lægge flyvsk hår ned bare ganske lidt selvf. 😀
God weekend til dig.
Lise Grosmann skriver
Anne-Sofie A: Sjovt, at du også har brugt den på hesteben. Og det med Nevea på flyvske hår, det må jeg da teste – tak for det tip og god weekend <3
Pernille S skriver
Tak for en hyggelig creme tur down memory lane! Er familiær med dem alle. Det er man vist i min årgang 😉
Med års mellemrum kommer Eight Hour salven i mit husapotek. Den er ganske fortræffelig. Læbepomaden har været en trofast følgesvend gennem mange år, nu afløst af Tromborg Lip Balm. Den er mere duftneutral end Elisabeth, som har en – for mig – noget skarp duft og ditto smag, når man af vanvare kommer til at slikke sig om læberne!
I dit lille potpourri kan tilføjes Mentholatum. “Salven med de mange gode egenskaber” som det siges i markedsføringen. Ved forkølelser er den eminent til at smøre under snudeskaften, for at undgå rød og irriteret hud.
God weekend og advent kære Lise
🩷🕯️🕯️🌲
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Med alderen bliver der flere og flere lane’er at forvilde sig ned ad (; Vi kender selvfølgelig Helo’en, men jeg tror, at især Eight Hour og Nivea har lidt kultstatus også hos de unge, fordi makeupstylister bruger dem. Tromborg er nok bedre end Eight Hour på læberne, for så god den mineralske end er ved huden og jo også på læberne, så hævdes det jo, at man ikke skal spise den. Omend det må være begrænsent, hvad der ryger ned. Og det gør der jo også med læbestifter.
Fortæl lige mig om Montholatum, som farmor introducerede meget tidligt i mit liv, og den står på hylden. Selv om det er en del år siden, at jeg har brugt den. Men godt du minder mig om den, for jeg pudser så meget næse for tiden, så den svier og bliver tør…..lige noget for Mentholatum.
GOD weekend kære <3