Men vores krop har kendt sammenhængen altid
Trendpersoner har brug for stadig inspiration og rykker derfor lidt rundt til verdens få tilbageværende naturlige levesteder og livstraditioner. For eksempel italesætter etnolog Julia Lahme, at Maorifolket i New Zealand har fået en skov juridisk anerkendt som en person lige som deres leder nu kæmper for at opnå det samme for hvaler.
Jeg er på sin vis enig, dyr er liv i egen ret. Kun en tåbe respekterer ikke naturen. Og om ikke andet, så bør man gøre det, hvis det at være med på trends betyder noget. Fordi “naturen i sig selv er ved at blive en af de mest indflydelsesrige megatrends”, siger Julia Lahme, som også introducerer BodyCentricLiving, hvor hun og yogaekspert Trine Hedegaard ” deler ud af viden om krop, kulturhistorie og yoga”. Alt ifølge dagens Lahme-MiniMagasin i min indbakke.
Og så er vi næsten tilbage ved overskriften. Vi smutter lige fra Maori-land over det store hav til yoga-og-meget-mere-landet Indien. Og man må sige, at AYU er kommet på det perfekte tidspunkt med budskabet om tusindårgammel ayurvedisk visdom om, at vi alle er sammensat af de fem elementer luft, vand, ild, jord og rum. Og hvis du tænker ah, det er noget med Kapha, Pitta og Vata, så er det helt rigtigt.
For nogen tid siden var jeg på besøg hos min tidligere kollage og nu indehaver af beaumonde.dk (bemærk de mange parfumer, det er et nyt speciale!) Marie Brodersen, og hun præsenterede mig for AYU. Hun, der har kendt mig i mange år, gav mig også min dosha-diagnose – at jeg er Vata. I hvert fald dominerer Vata i/på mig. Alene beskrivelsen ‘let, tynd opbygning – svært ved at tage på i vægt’ men også de øvrige karakteristika passer ganske godt.
Siden blev jeg kontaktet af Signe Nordal, kvinden bag AYU, der i forbindelse med sit arbejde regelmæssigt har besøgt Indien og altså blev inspireret af Ayurveda til at skabe AYU. Signe spurgte, om hun måtte sende mig nogle produkter, og jeg takkede ja til Vata Body Mist og Perfume Oil, fordi de to produkter ville komme tættest på mig, om man så kan sige. Og de har været dejlige at blive duftkrammet af.
Duften er anderledes end de citrus, jeg normalt har valgt som parfume, men jeg hygger mig i den, og min næsen fangede en livslang favorit – vetiver* ♥ Og så er der lavendel, som er en tryg kending, der har lullet mig i ro mange gange igennem årene. Jeg har tænkt over, at de mere varme og krydrede noter, der er i Vata-duften, måske netop skal balancere en indre syrlighed og giver mig noget mere power (;
* vetiver er en klassisk elegant note a la citrus møder trænoter, og den betegnes som ‘grøn, let woody, jordnær, røgnoter’ og nok mest kendt fra ‘herredufte’ og de cologner, som jeg er lidt vild med.
Misten indeholder glycerin, en af de mest stabile hudfugtere, og kan altså bruges både på hud men også sprayes på håret. Olien anvendes på indersiden af håndledet, hvor den let optages. Og hvorfra det er nemt at tage et snif, hvis der bliver ubalance i ens dosha.
Der skal ikke meget til at overbevise mig om det fornuftige i hverken ayurveda eller essentielle/æteriske olier og ingen af delene er nyt for mig. Hvad indisk visdom angår, så var yoga en vigtig del af min barndom fra stor pige til teenageårene. Mine forældre ‘gik til’ yoga og min mor blev yogalærer. Sagde læreren, men hvor meget autorisation, der var i det, ved jeg ikke. Men jeg kan huske hendes notesbøger med mærkelige tegn og forklaringer, så måske har hun også lært om doshaer.
Find de forskellige mists HER og de forskellige olier HER. Produkterne er ikke voldsomt dyre og selv om det, at jeg har fået produkterne forærende, kan få det til at virke som sponsoreret reklame, så er det faktisk en stor anbefaling fra mig. Og ved du ikke rigtig og har nok på hylden, så overvej misten. Det er dejligt at miste sig på kroppen og du får duft i diskret men virkningsfuld mængde og 100 ml holder længe for de 220 kr.
Karin winther skriver
Yoga er en dejlig metode til nærmest alt. Tænk at dine forældre gik til yoga!
Jeg er, nok ikke så overraskende, slet ikke vild med ayurveda produkter der dufter, og de fleste teer i den genre 😅 er også alt for meget duft og krydderi for mig. Men Naturen som megatrend lyder opløftende. Der får jeg duftene in natura, og nyser over birken, der er kommet på mærkerne nu. 😍😅
Heldigvis, tænk jeg kan stadig dulme generne fra pollen, med en opvarmet propolisstofplade, lagt på brystet, og den duft beroliger mine slimhinder så dejligt imens 🙏🏼.
Jeg glæder mig til at få bestilt de nye magnesium piller, a propo gårsdagens emne, søvn. Dejligt at du har fået et ritual der lykkes. Meget inspirerende ❤️❤️
Jeg elsker min sovemaske fra The
Beauty Sleeper, som jeg har været heldig at få i gave ☺️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Yoga-trenden blusser op indimellem og havde et moment dengang – selv om det ikke lige var i mine forældres sociale lag. Vi var såmænd også vegetarer en tid, og DET fik virkelig folk til at løfte øjenbrynene.
Nej, det er nok ikke lige dig, der skal have justeret dosha med AYU. Men er Pukka-teerne ikke OK? Dem solgte vi mange af, da vi havde vores lille gårdbutik.
Du har vist klogeligt valgt naturen som din personlige trend i mange år – selv om dette og hint driller en periode men så arter sig.
Fantastisk med din propolis-behandling <3 Jeg bliver ved at glemme, at jeg vil prøve at tage propolis lige som engang - måske kan det lindre mig indvortes. Og ellers må jeg jo prøve din metode til de trængte lunger.
Når du måske på et tidspunkt skal købe magnesium og gerne vil natberoliges, så har de glycinat bestemt gjort en positiv forskel for mig. Sammen med Weil-pusteriet. Og jeg har forsøgt at læse mig klogere på, om hjernen kan tåle det, og det kan den men uden overdrivelse, som han selv fortæller i sin video.
Så de seneste uger har jeg været begunstiget med god søvn hver nat, og det virker jo i sig selv søvnbefordrende at tro på det.
The Beauty Sleeper ser god ud og har elastik omkring nakken. I vinter har jeg ofte bruge Doozie men nu er den lovlig varm.
God aften <3
Karin winther skriver
Det er så vigtigt med god nattesøvn 🧚🏿♀️ Og host host kan ødelægge meget ! Så glæder mig over min opvarmede propolisplad☺️
Mange af Pukka teerne elsker jeg, men ikke dem med kanel og kardemomme, nelliker og jeg ved ikke hvad. Min svigersøn elsker den slags….. puhhhh hah. 😅
Jeg trækker mine yndlings i koldt vand i solens varme, på Kreta, blander med grøn te og citron til de vildeste isteer 😇.
The Beauty Sleeper er så smuk i silke ! Og kølig i starten !
(Jeg turde næsten ikke vaske den )
God aften ❤️ Jeg er havearbejde øm 😅
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Tak for dejlig hilsen. Læste lige en artikel i Ugeskrift for Læger om, at mange tror, at de har astma, men at de simpelt hen glemmer at trække vejret rigtigt. Du, der kan yoga har styr på det, det ved jeg nok, men mon alle læger husker at spørge deres patienter, hvordan de trækker vejr…(;
Jeg er heller ikke til kanel og kardemomme – meget mere ingefær, grøn te og noget citrus, som du laver din Kreta-version.
Når min gamle sovemaske er endegyldigt slidt op, så må jeg kigge på Beauty Sleeper – og silke er jo rigtig godt mod hud. forstår helt det med vaskefrygt (;
God dag fra en udkanten <3 hvor det stormer og river i alle de spæde lysegrønne blade - på kastanjen f.eks. ):