Vi skal snart tilbage til en verden med kram og kindkys siger en ekspert i bakterier.
Et dejligt minde fra august sidste år, hvor Otto krammer lillebror Hugo ♥
Vi skal snart tilbage til en verden med kram, kindkys, håndtryk og uden sprit, siger professor Oluf Borbye Pedersen til Dagens Medicin. Og da han er en af de fremmeste forskere* i mikrobiom, så det er selvfølgelig med tanke på konsekvensen af afstand og afspritning for de bakterier, der lever i og på os.
*Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research
“Hvis vi ikke på et tidspunkt, når COVID-19 er under kontrol igen, får lagt de nye hygiejniske rutiner på hylden, kan jeg derfor være bange for, at vi om fem til ti år kommer til at se en stor stigning i antallet af personer med (de*) folkesygdomme, siger Oluf Borbye Pedersen.
* næsten alle kroniske sygdomme fra diabetes til depression
Professor Borbye frygter, at nogle mennesker vil holde fast i overdreven hygiejne og siger: “Vi skal passe på, at vi ikke bliver bange for at røre ved hinanden. Nærkontakt er med til at give en mangfoldighed af sunde bakterier. Sammensætningen af bakterier i tarmene er samtidig resultat af alle de bakterier, som vi kommer i kontakt med i vores omgivelser.”
“Det betyder, at hvert håndtryk, hvert kram og hvert kys bidrager positivt til stor mangfoldighed i tarm-mikrobiomet, mens social distancering, antibiotika og håndsprit bidrager negativt.” siger professor Borbye. Men det skal nok lige bemærkes, at Borbye ikke fraråder gældende corona-regler om afstand og afspritning, men bare bekymrer sig for, om vanerne bliver hængende.
PS: De HER skriver noget om betydningen af biofilm.
Det hjerte, som grenene danner er ikke hjulpet frem med Photoshop, billedet er, som det var, inklusive den brune rumpe på fire ben, der går på stien. I øvrigt udløser socialt samspil mellem mennesker og deres kæledyr også oxytocin, skriver BioNyt
Meget a propos landede BioNyt-Videnskabens Verden i min postkasse med en artikel om oxytocin, som er meget mere end et kram, skriver de på forsiden. Og i tilknytning har de en artikel om fænomenet skovbadning/kram et træ. Og lige nøjagtig opmærksomhed på, hvad naturen yder på velværekontoen, det tror og håber jeg dette coronaår har etableret i mange flere end før. Jeg tror også, det kunne få flere til at holde af stilhed.
Bio-Nyt nævner, at både skovbadning og oxytocin har betydning for mindre stress, styrket immunsystem, anti-inflammatorisk virkning og forbedret hjertekarsundhed. I øvrigt er oxytocin et sandt anti-aldringshormon med vækstfremmende effekt på knogler, muskler, hjerte, hud, slimhinder m.v. Og ja, sex er sundt, som Brostrøm sagde. Skulle det resultere i en lille Hugo, så stimulerer oxytocin veer under fødsel og amning, ligesom det er vigtigt for etablering af relation mellem mor og barn.
Linket HER er ikke til artiklen men handler om oxytocin.
Det er godt nok nogle grelle farver. Det er en affotografering af et foto fra 1999, og jeg sidder stadig og kigger på hav stort set hver dag. Oplader de indre lykkebatterier.
Dejlig weekend til jer, og kan man tro meteorologerne, så bliver det med sol ♥
Ole Terney skriver
http://Www.BioNyt.dk/oxytocin
Se videoen
Lise Grosmann skriver
Ole Terney: TUSIND tak for det link – tænk, at du har kigget med her (:
Karin winther skriver
Jeg tænker ofte på, hvor længe vi mon vil være om, igen at leve det frie “normale” liv. Når tiden er til det. Vi savner det jo allesammen. Imens vi venter er skovbade dejlige. Jeg gjorde det før corona og jeg bliver ved med det. Den lykkerus er dejlig. Glæder mig til at der også er et grønt tag over mig, mens jeg krammer. 😁💚
God week end
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Jeg har det som dig og frygter lidt, at vi har vænnet os til at lægge afstand til andre mennesker, vi gør det automatisk, og det kræver en bevidst handling at ophæve automatikken. Det er jo ikke overfor familien, det bliver svært, men i det daglige sociale samvær med andre.
Jeg krammer mine egne træer men snakker mest til skovens og andre træer og buske og fugle og…..Og JA, det bliver vidunderligt, når vi igen har grønt tag, og mange steder er knopperne svulmende klar. God weekend og tak endnu en gang for en dejlig kommentar <3
Karin winther skriver
❤️
Pernille S skriver
Jeg går så absolut med dig og Oluf Borbye Pedersen 😉
Når jeg skal kontrollere en patients puls ifm blodtryksmåling, får patienten et lille omsorgsfuldt klem i hånden. Utroligt så taknemlig patient og jeg kan være, når nu der ikke må gives knus 🥰 Lad os for alles ve og vel få tiden med kys, kram og håndtryk tilbage hurtigst muligt🙏🏻
Imens må vi tage imod hvad moder natur byder os af grønt for øje og sjæl. God weekend Lise🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Åh, Pernille, hvor jeg godt kan sætte mig ind i, at et lille klem kan betyder meget. Du er virkelig et af de mennesker, der kan gøre en stor forskel for et medmenneske, der er i en situation med smerter i krop og sjæl. Jeg håber, at der er rigtig mange, der gør som dig.
Og ja, jeg vil også snart kramme igen, jeg er et krammemenneske, og jeg ser end ikke familien i byen. Ham lille Hugo på billedet har holdt sit livs første fødselsdag uden at jeg kunne kysse hans runde bløde kind.
Men jeg fik tanket lidt oxytocin med havet og i skoven i dag. Tak for kloge og kærlige ord <3
Liv Davids skriver
Det er så spændende, den forbindelse der er med de bakterier vi udsættes for og vores sundhed.
Jeg bor tre minutter fra Hareskoven og min glæde ved træer bliver bare større og større.
Jeg holder især af at komme der, hvor der er grantræer. Her er der altid den blødeste mos, og grenene giver ly til dyrene i regnvejr.
Jeg har haft mange lykkestunder i naturen. En af dem jeg ikke lige glemmer er dengang min hund og jeg, lagde os i lyngen efter en dejlig gåtur ved Vesterhavet, Klitmøller.
Den klare himmel, duften af lyng, havets brusen, solen og sommervarmen, det var perfekt i al sin smukke enkelhed.
God weekend til dig og dine 😊
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Ja, det er vanvittig spændende og allermest næsten, at der er en forbindelse fra tarm til hud til hjerne. Og forskerne er jo kun lige begyndt.
Åh, Hareskoven….stor og pragtfuld med majestætiske træer. Mine svigerforældre boede tæt på skoven og min mand boede der fra han var lille (før der kom villekvarter).
Når du fortæller den historie med dig og din hund og at I lagde jer i lyngen bliver jeg helt åhhhh, for jeg kan forestille mig det – hvilken lykkerus, du har været i, det er strømmet med oxytocin <3 Og ja den slags stille enkle oplevelser bliver i sjælen.
God weekend og tak for at dele et smukt minde <3