gi’ den gas ♥ Jeg deler tips!
Det er næppe forbigået jeres trendspottende øjne, at Copenhagen Fashion Week præsenterer kusinen til rød, orange, som farven næste sommer og meget gerne sammen med pink. Yves Saint Laurent har ikke levet forgæves. Han var de dristige farvesammensætningers mand. Grøn og blå, det kunne man da ikke. Jo, YSL kunne. Og ligeså blå og brun, som jeg personligt synes er fantastisk flot.
Se hele farvepaletten HER
Men det, der huskes allermest er hans sammensætning af rød, orange og pink. Og de går som bekendt igen i læbefarver. Så jeg tænkte, at med inspiration i farvevarslerne og tanke på den der ‘how-to-wear-red-lipstick-after-50’-snak men også helt generelt, var det en idé at tage en læbe-farve-snak.
Men først en lille farvesnak generelt. Farver er noget naturen bruger flittigt for at påkalde opmærksomhed, og deri ligger måske manges forbehold ved at bruge/ikke-bruge især stærke farver. Der er rigtig mange velmenende kvinder, der gennem tiden har nævnt, at jeg burde gå i noget mere farverigt end den lyse grå, jeg især holder meget af lige som hvide skjorter. Grå sweater og hvide skjorter er nok lidt min signatur – alt efter omstændigheder.
Jeg elsker farver og farvesammensætninger som YSL kunne dem, men jeg har ikke lyst til at have stærke farver på. Jeg føler mig på en eller anden måde overdøvet. Måske fordi jeg er temmelig firefarvet indeni. Til gengæld har jeg ikke det mindste mod røde læber. SELV OM jeg har smalle læber og rynker omkring dem. Hvis du er en af dem, der også gerne vil, men har lyttet til fordommene, så kan jeg måske hjælpe dig fri af dem….
Mine læber er for smalle. Det er damet. Man får gule tænder. Lyder de hyppigste.
Lutter Yves Rocher læberier. Læbestiften er en af de farvestærke, ret matte og holdbare, mens de buttede blyanter er mere transparente og bløde i konsistens. Se alle læbeprodukter HER Læg mærke til, at de har lipbalms med lidt farve (29 kr.) lige til at øve sig på røde læber ♥
# Hvis man har smalle læber og bruger en bleg læbestift, så forsvinder de jo helt. Hudfarvede læber i hud, det bliver bare underansigt det hele, hvis I forstår, hvad jeg mener. Hør nu her alle jer med smalle læber lige som mig:
Også røde læbestifter fås i alle konsistenser og farveintensiteter lige fra fra den matte og meget farvestærke, dækkende og holdbare til de bløde transparente og balms, som bare giver en anelse farve. Men farve nok til at få dig og ikke mindst din hud til at stråle ♥
# Vissevasse damet. Røde læber vil altid være ultimativt feminine. Og sexede, hvis det er det, du vil spille på. Rød er farven for energi og drama, det er kærlighedens farve og det ændrer sig aldrig uanset, hvad modetrends prøver at sælge os.
# Rød er lige som alle andre farver mange farver. Den var snirklet….Hvad jeg mener er, at rød kan være til den orange gullige side, ren rød eller til den pink blålige side.
Og nej, hvis dine tænder er gullige, så skal du ikke vælge en læbestift til den blålige side. Kontraster fremhæver, så jo mere blåt, jo mere tydeligt bliver det, at tænderne er gullige. En koralrød eller ren neutral rød vil være bedst.
Har du problemer med at farven løber ud, så fås læbeprimere, der lige som læbeblyanter kan skridsikre læbekonturen. Eller brug en af de matte holdbare underst, dup det meste farve af og så brug en ufarvet lipbalm over, hvis du gerne vil have transparent farve med glans.
PS: Der er SÅ mange flotte læbefarver og til nogle er nude bare yndigt – og i øvrigt skal man jo gøre, hvad man har det bedst med. Men man skal bare ikke undgå visse farver på grund af fordomme, der tilsyneladende aldrig vil dø.
PPS: Det gik af mode igen, men det var nu ikke så tosset det med at dele os ind i farvetyper. I husker sikkert – forårstype (det er jeg), sommertype, efterårstype og vintertype. Alle farver findes i en nuance til alle farvetyper. Der er rød, blå, grøn, brun, gul, grå osv. til os alle.
Jeg skrev om det HER, hvis du har tid. Jeg har fotograferet mine egne forårstype-farvekort, så du kan se det med, at der er en nuance til alle. Hvis du klikker på linket til slut i indlægget og klikker videre til ‘farvetest’, så er der fotos af farvetyper. Læg også lige mærke til mit svar på en kommentar om sort op til ansigtet!!
Og så GOD WEEKEND til jer. Husk skygge og NOK solcreme og de her Doozie Facial Ice Globes. Håndholdt cryoterapi. Du kan faktisk ikke undvære dem. Jeg har mine i køleskabet, men de kan lægges i fryseren. Alt, hvad du bør vide, står HER
Pernille S skriver
Du har pirket til min “røde læber lyst”. Nok een af dem som har tænkt “for smalle læber”. Det er slut nu. Tak Lise😘♥️
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Husk nu det der ‘visse vasse’ ;o) ;o) De der Yves Rocher er jo prisfremkommelige, så man ikke brænder inde med en af de eksklusive læberier, hvis man ikke kan vænne sig til at go rouge. Jeg er ret glad for deres Le Brillant 12.Rouge Bales, som er næsten klar rød, og den lægger jeg inderst på læberne og så gnider jeg den ud med en finger. Så kommer der ikke så meget farve ud til rynkerne. Har du en rød læbestift eller kender en, der har, så du kan teste, så tag lidt på en fingerspids og læg det inderst på læberne og så gnid læberne mod hinanden, så farven fordeler sig. Så får man en anelse farve, men som jeg skriver, så er det nok til at give glad glød til hele ansigtet – herunder huden. Lidt gør meget!
God søndag derude i heden <3
Nanna skriver
Hej Lise 🥰 Jeg skal til Miami i næste uge, er der noget skønhed jeg bare må købe med hjem?
Elsker alt hudpleje, især til ansigtet: a-vitamin, hylaronsyre, kosttilskud mm, maskiner, ruller, osv til hud
Lise Grosmann skriver
Nanna: Hej kære, her er jeg ikke den rigtige at spørge, men det er Anette/beautyspace. Hun var i LA tidligere på året, og du kan sikkert finde noget inspiration på bloggen allerede, men spørg hende, om hun kan give dig nogle tip. Jeg kan huske, at hun har nævnt et kosttilskud, lyma.life, på et tidspunkt men om hun har skrevet om det, ved jeg ikke. God Miami-tur <3
Nanna skriver
Tusind tak søde lise og mega god sommer <3
Lise Grosmann skriver
Nanna: Ja, det var jo ikke meget, jeg kunne bidrage med, desværre. Men fortæl endelig os andre her, hvad du ser og måske tager med hjem af spændende ting. God sommer og rejse kære <3