Jeg håber, at mange af jer har været forbi the great beauty party i Magasin. Det er intet mindre end imponerende. Så meget farver, lyd, lys og indtryk og for mig så mange kendte ansigter, at jeg krammede mig rundt fra den ene smukke stand til den næste. Faktisk nåede jeg overhovedet ikke dem alle af selv samme grund. Jeg ikke bare longskriver, jeg snakker også for meget. Jeg fik da knipset lidt ind imellem og til jer, der ikke sådan lige kommer forbi er her lidt stemning.
Yves Saint Laurents smukke stand er det første, der møder øjet……mon damerne her ved, at de er i hænderne på YSL Key Makeupartist Marina Andersson!
Men så fik jeg øje på de her to….
Og Frida Stiil Vium, der tryllede sin streetart på 100 signerede og nummererede Naked paletter. Følg hende på FB og Instagram som fridastiilvium.
Hvem ka’? Bobbi Brown ka’! Så smukke….
Ja tak, jeg tager den med med det samme…
Ud over, at der gik søde smilende piger rundt med bakker FULDE af Magasin flødeboller, så tog disse sexede herrer sig af at udskænke champagne. Man behøvede intet mangle….
….heller ikke på Café Lancôme!
A propos Lancôme så se her, hvad du skal ønske dig – 658 kr. (Værdi 3.277 kr.). Eksklusivt i Magasin. Se nederst, hvad der er i!
Lancôme havde en af de største og smukkeste stande i det 2000 kvadratmeter store beautyland.
Julen var begyndt i Magasin her med toilettaske i Hvass&Hannibal design.
Og så er der Magasin-forpremiere på en ret fantastisk maske, Life Plankton Integral Recovery Treatment over-night maske, som de syntes, jeg skulle gå hjem og prøve, da de hørte, at jeg havde haft strøm til huden. Genial pensel, men jeg fortæller mere…..
Og hvem kan gå forbi Armani – og slet ikke uden at røre. Jeg pudsede og pudsede fedtede fingre på den sorte Night Light palette, som jeg også må fortælle mere om, jeg tror aldrig, jeg har set noget lignende <3
Armani nu også som stearinlys. Og se lige de to komplementære priveer (beklager billedkvaliteten) er de ikke smukke?
Og den her er stadig en af verdens mest sensuelle dufte….Nu i glasflakon, mens den som bekendt oprindelig var i plastik med sort kvast.
Min ledsager konstaterede meget rammende, at der er noget Dubai over Decléor’s stand, men de laver ikke desto mindre fantastiske olier og i det hele taget en fantastisk serie og nu altså i Magasin.
GOD AFTEN OG GOD WEEKEND <3 I hører ikke mere til mig før mandag!
Lancôme julekalender:
Visionnaire Serum 7ml Génifique Serum 7ml Tonique Douceur 7ml Effacernes Concealer 5ml La Vie Est Belle Body Lotion 50ml Absolue Dagcreme 5ml Crayon Khôl Mini Absolue Natcreme 5ml Blush Subtil Trésor EDP 7,5ml Visionnaire Day Creme 15ml Rénergie Eye Multi-lift 15ml – Fuld størrelse Teint Miracle 5ml Mini Absolue Rouge 132 Mascara Hypnôse 2ml Ô de Lancôme Shower gel 50ml Mascara Hypnôse 6,5ml – Fuld størrelse Hydrazen Masque Nuit 15ml Artliner 01 La Vie Est Belle EDP 4ml Absolue Precious Cells Day Cream 15 ml Galatéis Douceur 15ml Mini Lip Lover 316 Cushion Compact 02.
Behøver ikke tage helt til storstaden. Fik det hele her på meget flotte billeder. Ah, jeg gad nu godt have været der alligevel. Det er et beauty-slaraffenland 🙂
GOD SØNDAG til alle
Helle Rick: Du fik hverken flødeboller eller champagne. Og ja, det var beauty-slaraffenland. God søndag også til dig!
Må med stor skuffelse fortælle om min oplevelse i Magasin. Var der i fredags med en veninde. Der var ingen overraskelser, men en masse der havde nok i sig selv. Ingen til at ekspedere i de små nicher, og i EA stod der 4 damer som ikke vidste om de skulle svare på mit spørgsmål. Vi fandt en ældre herre som ingenting viste om den parfume vi gerne ville prøve….. Ærgerligt når man tager helt fra landet og ind til den store by.
Rie Dyrnes: Åh, det var da rigtig øv, synd om jer. Det var også fredag, jeg var derinde, og jeg så kun personale, der knoklede med at vise og fortælle og i det hele taget så glade ud – selv dem, der var Halloween-malet.
Men det var kaotisk og de har også skullet til pause, så måske har I været uheldige her. Men Magasin kan jo ikke snyde med alle de events og konkurrencer, de havde nævnt på deres side. Ærgerligt var det for jer.
Er langt fra København, så det er dejligt at følge med i hvad der sker i hovedstaden.????
Anette Ninon: Jeg håber, jeg fik lidt at fornemmelsen med. På den ene side fantastisk at være i og alligevel er man glad for at få det stille i sine sanser igen efter et stykke tid. Men gaver, tilbud og events var der OG flødeboller <3
Dejlig billedrejse, tak for at få følge med. God aften!
HeLene: Du er jo en af dem, der ikke har så langt og hvis du tager derind, så håber jeg dæleme, at de stadig går rundt og byder på flødeboller…..åh, jeg gad godt en nu. God søndag kære!
Sikke spændende billeder, Lise. Jeg HAR booket mig på en skøn Sisleÿ aftale på onsdag m 2 timers læring om individuel hudpleje og oh fryd..goodiebag. Nu var det sådan en dejlig oplevelse at møde dig og støtte et vigtigt arrangement, så jeg turde godt igen. Omend vist bare for min egen skyld denne gang.
Magasin laver altså nogle fede ting, ligeledes faktisk også club Matas som stod for Anettes touring i foråret. Desværre kom vi for sent til salget af en nylig Burhan G koncert, men nu er jeg temmelig obs på mulighederne for fede og lærerige oplevelser til billige penge. Det er bare om at tjekke tilbuddene ud og tage en hurtig beslutning ?
Eva B: To timer med Sisley lyder skønt – og kan blive dyrt. Alene at gå gennem Magasin kan blive dyrt. Men der er så også gaver og tilbud alle steder, så jeg har aldrig set noget lignende. Og du har ret, hvis man er vågen, så er der jo hele tiden events og rabatter – somme tider som Anettes og Sisley, så man også bliver klogere og hygger sig.
Carina C: Er det ikke klogere at gå der ind sidst på måneden ((;
Det har du ret i, – men så er det vel slut med flødeboller og champagne.. (;
Carina C: Ja, de bliver jo nok ikke ved med de gratis serveringer….I not know hvor længe (;
Tak for kaffe, – det ser sandelig godt ud. Godt det er lønningsdag! ?
???