Desværre var jeg ikke inviteret til at deltage i nogle lectures på European Academy of Dermatology & venereology Congress EADV sidste fredag, men der var nok at se på, tale om OG fotografere*) på den tilknyttede messe. Som I kan se af montagen, så var en hel del af de brands, mange kender fra deres egen toilethylde, repræsenteret. De havde lige som Clinique god trafik af hudlæger og andre besøgende. Og det ville unægtelig være rigtig dejligt, hvis læger slap deres berøringsangst over for at vejlede deres patienter i, hvordan der er mulighed for bedre hudvelvære. Det er trods alt kolleger, der har haft fingre i udviklingen af formlerne for disse serier.
Hos Vichy hørte jeg således om den nye Dercos Anti-Dandruff shampoo med selen og mælkesyrebakterier. Vældig interessant og afgjort en shampoo, jeg vil prøve i min tossede hårbund. Som jeg har skrevet i forbindelse med hudpleje, så er jeg rigtig glad over, at stadig flere får de gode bakterier i produkterne, så balancen i huden kan holdes under stadige udfordringer fra rens og miljø. De er også nye med to produkter i Normaderm-serien, en rensegel og anti-blemish care.
Eucerin er ny med serie til den kløende hud med atopisk eksem, som rammer 70% børn. AtoControl beroliger, styrker barrieren og kan anvendes til helt små børn.
Har I i øvrigt set det nye sonic-massage hoved til Clinique beautybrummeren. Jeg testede den blot på hånden og ‘it feels good’, virkelig dejligt faktisk. Den er kommet, så hvis du ikke allerede har set – og måske købt – så er det muligt HER.
Da jeg kom til Dermapen-standen havde jeg lyst til at sige: Godt, I endelig hørte efter. For da jeg i sin tid fik Dermapen-behandling hos Akademiklinikken, sagde jeg, at nu måtte de udvikle en, der skød med hyaluronsyre, så det kom helt ned i ‘fugtmadrassen’. Den kommer til Danmark i februar 2016. Så må Restylane også hellere få lavet en til booster-behandlingerne.
Og mens vi er ved fillere, så måtte det jo komme…..filler til hårbunden. Så spændende. Selv om hårbunden takket være de store hårsække er meget modtagelig for behandling, så er det jo helt klart, at de rigtige vækstfremmende/forlængende peptider leveret on spot må være virkelig effektivt. Firmaet var der selvfølgelig for at skabe interesse for behandling/produkt, men kunne ikke svare på, om den ville komme til Danmark.
Og så var der dem her!! Det var fuldstændig umuligt at komme frem for mennesker og høre mere, men jeg leder….I skulle bare lige nyde synet af de der børstebryn!
Kaffepause må man også holde, og hvis ikke I skulle have set det, så er København med på mono-filter. Rigtig god kaffe var det. Faktisk er kaffemaskine den bedste metode, fordi vandet har den rigtige temperatur, der ikke udtrækker bitterstoffer i kaffen.
*) Jeg beklager, at Pierre Fabre foto kom med to gange i stedet for Eucerin, som derfor får sin helt egen plads. Ligeledes beklager jeg, at fotos har noget forskellig kulør, det skyldes den forskellige belysning på standene og det har jeg ikke forstand på at korrigere for.
PS: Jeg vender tilbage med lidt tips til mascara og anden opsamling, men deadline nærmede sig, for som jer, der er medlem af beautyklubben HER ved, så udkommer vi hver dag kl. 13.
GOD WEEKEND ALLESAMMEN…..Jeg er helt sikker på, at der kommer skønherligheder, man kan vinde, før den er ovre, så husk at tjekke ind . Men glem ikke at nyde efteråret, og skulle der komme sol, så smøg ærmer og bukseben op og indtag noget vitamin D, for om lidt svinder det i lagrene.
Godt, de endelig hørte efter. Var du egentlig tilfreds med resultatet fra Dermapennen? Jeg skal mandag ned og have fjernet hagehår for første gang. Jeg har efterhånden slidt så mange pincetter op og generet min hagehud så meget, at nu skal det være slut. Ja, jeg er blevet så gammel, at mine tynde lyse hår er blevet erstattet af genstridige sorte bæster. De skal væk NU. Det der har været værst for mig i ventetiden, er at lade dem være….uhhhh. Jeg fik lov til at barbere dem af, men synes alle blikke falder på min hage 😉 Det har jeg det slet ikke godt med. Jeg er yderst spændt på resultatet og hvor mange gang der skal til før de for alvor er VÆK 😉 – hvis de da vil forsvinde for altid?
Lise her har det regnet hele dagen, så alt har været pakket godt ind. Ingen D-vitamin her. Jeg har fået lavet en kæmpe portion kartoffelsuppe…uhmmm. Det sidder jeg og spiser nu.
Jeg har haft mig en fridag idag. Sovet længe, trisset rundt i nattøj til middag og ellers bare lavet så lidt som muligt. Jeg har haft frygtelig travlt den sidste måned og samtidig med det oplevet perioder hvor min hjerne ikke helt kunne følge med. Det er en følelse af at hjernen \’hopper\’ ud af skallen og tilbage igen. Det giver en lille snert af at være svimmel og alligevel ikke. Mine øjne kan også flakke lidt i perioder. Ved ikke lige hvorfor. Blodtrykket har også været lavt, så kaffe og saltlakrids har været på menuen for at få det op igen. Nogen siger, skavankerne begynder lige så stille fra de 50 år 😉 Jeg skal komme efter dem, skal jeg.
Jeg har en masse poser med lakrids i forskellige indpakninger jeg skal hygge mig med i aften. Lakridspiberne er desværre spist 🙂
Min ynglings kaffe, friskmalet og i stempelkande det er min absolut bedst kop. Rigtig god aften til alle hver og en. I morgen vil jeg ud at bruge penge. Trænger vist til nye briller 😎
Helle: Jeg synes, at det jeg så, tegnede godt, men jeg skulle have haft mere end de 3 behandlinger. Det dobbelte havde været mere passende. Man kan jo ikke forlange, at folder, som huden har været år om at grave dybe, kan prikkes væk i en fart.
Selvfølgelig kan dine hagehår fjernes varigt. Men som du sikkert har fået fortalt, så vil hårenes vækstcyklus jo gøre, at du skal efterbehandles, når dem, der var undervejs og i dvale, stikker spidsen frem.
Det regnede også en stille finregn her i går og den slags vejr kalder jo på at gå i hyggedvale som du gjorde. Men det lyder også som om, du trænger til noget mere af den slags. Bare være ikke skulle gøre noget eller tage stilling til noget. De symptomer, du beskriver kender jeg kun alt for godt, så tag nu og lyt, før tilstanden gror fast.
Jeg har piratos i bilen, fordi jeg ofte om eftermiddagen mærker mit lave blodtryk, og så kan en enkelt sætte lidt mere fut i sagerne, så vovse og jeg kan gå vores tur uden svimmelhed. Men det bliver ved én piratos og så den søde hyggepibe om aftenen. Lakrids er ikke løsningen!!
Ikke noget med skavanker fra de 50 år, jeg synes, jeg fornemmer, at du som tidligere gymnastikinstruktør må være ret fit, så yes….kom efter dem! Men lad ikke store mængder kaffe og saltlakrids være dit våben. Jeg kan ikke huske, om du dyrker/har dyrket yoga, men det er jo en kendt sag, at øvelserne bl.a. kan påvirke blodtryk gunstigt. Åndedræt og meditation også. Nu lyder jeg som et helt ugeblad….og jeg tror godt, du selv ved det.
Jeg elsker det, når du lyder som et ugeblad 😉 Tak for dine altid søde og ærlige svar. Jeg ved det hele godt, og nej, kaffe og lakridser er ikke løsningen.
Jeg SKAL have bestilt tid til et gennemgående sundhedscheck ved lægen. Jeg har også en aftale med chefen om, at jeg i ny og næ holder mig en forlænget weekend og kan jeg mærke det snerper til i hverdagen, smutter jeg tidligere. Trækker stikket og gør noget godt for mig selv. Jeg laver en smule yoga/meditation herhjemme og gå til noget specifikt golf fitness. Lange raske tur på golfbanen bliver det også til så længe det ikke står ned i lårfede stråler. Det er den bedste terapi for mig.
Rigtig god aften 🙂
Helle: Det lyder som det helt rigtige…et sundhedstjek. Og med en god chef og ellers sunde vaner, så skal det nok gå i den rigtige retning, så du ikke længere er lakridsafhægig (((;
Hjæææælp! Mine arme ville ryge strakt i vejret hvis nogle pegede på mig med den Dermapen!!
Er iøvrigt helt enig med Eva! – og også Helene mht “sundt” fredagsguf 🙂
Rigtig god weekend 🙂
Anneka: Jeg tror, at fillers er kommet for at blive stadig mere avancerede, men man behøver jo ikke lægge hud til…
Jeg bestemmer her, og jeg siger, at is og lakridspibe er sundt fredagsguf ((;
God weekend også til dig og alle jer andre!
Hi hi tak Lise! 😉 Jeg HAR endda noget sød lakrids!
Anneka: Man har vel sine søde laster (;
Kære Lise, jeg bliver nogle gange lidt nysgerrig på din baggrund og interesse for hudpleje – især din meget nørdede tilgang ( du vil vide det hele ned i små detaljer ! ), som jo er superskøn for os følgere. Vi får en meget bedre viden om hudpleje, makeup, sundhed generelt og NEWS ! Og det er altså fedt at føle sig hudgodt klædt på, både mht normativ viden og hvad der aktuelt rører sig i beautyverdenen – har i samme forbindelse iøvrigt lige købt mit første snegleslimprodukt; Bentons Snail Bee Essenze.
Men nu vil jeg vide lidt mere om den kære Blogmutter ! Har du for eksempel altid skrevet om hudpleje ? Hvordan fik du lige den interesse ? Hvilke aviser/blade har du i din karriere skrevet for ? Uuuuh, hvor er jeg nysgerrig men det er bare fordi jeg ( vi ) er glad for Blogmutter !
Glæder mig til skønherligheder-giveaway & mascaratips og til lidt mere info om chefen 🙂
Eva: Jamen, hvis bare én læser spørger, så er det vel ikke pinligt at skrive om sig selv (; Jeg tager den for sig selv! Og TAK for alt det søde, du skriver <3
Benton var den, jeg testede....fint produkt (hvis du ikke fik læst min Benton-historie, så ligger den under "Det var grænseoverskridende"). Fortæl gerne, hvad du synes, når du har brugt den en tid.
PS: A propos, at du glæder dig til giveaway osv, har du så bemærket, at jeg altid er bagefter...lover mere end jeg holder inden for tidsrammen, men meningen er god nok (og der kommer gaver nu)!
… og *thumbs up* for den kaffe, sådan laver jeg også mit nu om dage! Filter kaffe rocks! Økologisk og fairtrade naturligvis!!!
De øjenbryn, måske misser jeg noget, men de forstår jeg ikke? Halloween costume??
Men børstehovedet til Clinique, det står på min ønskeseddel da jeg fik testet det i NYC og blev helt *hjerter i øjnene* Dog har de jo anden strøm der så det måtte vente. Det virker bare så lækkert hjælpe på at skyde ingredienserne i den dyre hudpleje længere ind i huden eller bare for velvære. God weekend, endelig fredag som står på “sundt” slik, stearinlys, hudpleje og familiehygge.
HeLene: Jeg har ikke haft tid til at søge mere, men populært var det hos messe-gæsterne, skal jeg love for. Jeg stod der med de stærke briller og tænkte, er vi ude i extensions til bryn (; eller noget selvklæbende. Nej, der må være en bedre forklaring, og jeg må prøve at finde den (jeg kunne heller ikke få fat i noget brochure, der stod mennesker allevegne). Men de er da grumme nok til Halloween.
Sonic massageren kørte jo på dansk strøm i Bella, så den er lige til at skrive på excel-arket eller juleønskesedlen, hvis man kan vente så længe.
Og med få dyr hudpleje ned, tænker du nok på Dermapen’en, der skyder med hyaluron, men Clinic Sonic gør helt klart også noget forbedrende i retning af bedre udbytte af hudplejen. Jeg føler stærkt for at lægge hud til begge dele – jep, også de grumme nåle, som jeg jo har været under før. Hyaluron er fantastisk i min skønhedsopfattelse….det har straks-virkning ved at plumpe huden og langtidsvirkning, fordi det er et naturidentisk stof, som får huden til at være lidt mere generøs med egenproduktion.
Jeg er ikke kommet (tilbage) til filterkaffen endnu, jeg er så glad for at male bønner og lave i stempelkanden…..øko og fairtrade forstås! Men jeg venter pænt til vandet er faldet i temperatur fra kogende.
Jeg har lige været ude i den stille dejlige regn med vovse og nu skal der fyres med stearin og hygges igennem i aften med is og lakridspibe ((;