Tag langsynsbrillen på, for vi skal mange år tilbage
Jeg bruger noget af energien på at rydde op her i ferietiden, så jeg ikke læsebelaster jer med for meget nørdet longskriv. Og under oprydningen stødte jeg på en mappe på ‘skrivebordet’ med fotos, som jeg har taget til en Facebook-side, Lone Ans gruppen, der viser klip fra fortiden – modeller og artikler, der viser dem og dermed os, der ‘stylede’, skrev og fotograferede. Det er jo sjovt, når man var der, og jeg må se at få sendt sagen her og mange andre.
Papiret er i sandhed ikke hvidt, men de her billeder er blandt dem, jeg er særligt glad for. De er fra et skønhedstillæg på 47 sider, og jeg kæmpede hårdt for at få lov at lave skønhed i sort/hvid, for det ‘gjorde man ikke’ og jeg kæmpede næsten endnu hårdere for ikke at vise produkter med etiket og navn, for det gjorde man i den grad for at please annoncørerne.
Modellen hedder Ida Simonsen – eller gjorde dengang – og vi arbejdede ofte sammen. Også i farve (smil), og hun havde det mest vidunderlige kastanje-rødbrune hår med krøller. Og den fineste hud. Det med huden var vigtigt dengang, for vi fotograferede jo på film og der var ikke noget Photoshop og anden mulighed for korrektion.
Man kunne lave et testklip af filmen og så få lysnet eller ‘mørknet’ i fremkaldelsen, det var det – resten var op til fotografens teknik. Og den her fotograf, Jørgen Frandsen (I ved ham husgartneren, jeg er gift med) var sublim. De var vilde med ham i trykkeriet, for der var det guf (kontrast) i farverne, som de skulle bruge til det dybtryk, som man arbejdede med dengang.
TÆNK, hvad der er sket på så forholdsvis kort tid. Jeg mener, jeg sidder her jo endnu og skønskriver men alt er i mellemtiden blevet digitalt og om lidt er det kunstig intelligens, der laver det hele. Det er jeg glad for ikke at skulle opleve.
Jeg kæmpede i øvrigt også hårdt for tekstindholdet, som ikke helt fulgte den skønhedsskriv-standard, nogen prøvede at sætte. Ikke mindst bladets journalisthold, der havde en nedladende tilgang til ‘skønhed’, mente, at den slags skulle køre efter deres reality-skabelon, altså med dybdeinterview med personer om deres appelsinhud og ikke med faglige bud – måske endda videnskabeligt underbyggede – på at gøre noget ved noget. Holdet fra dengang må have kvababbelse over, hvad man i dag kan og gør for at fjerne spor af hvadsomhelst.
Skønhedstillægget er fra ’88 og kommer altså med mit bud på ’90’ernes ansigt’, og nu kan I jo ikke læse teksten på billederne her, men jeg kommer omkring sammensmeltningen af medicinal- og kosmetikbranchen og ‘cosmeceuticals’. Den forudsigelse holdt jo omend det tog lidt længere tid.
Jeg har sikkert også skrevet ting, som jeg i senere klogskabs lys ikke er enig i – f.eks. kan jeg se, at jeg skriver, at man skal rense hud om morgenen. FY Lise.
Hvis du læste til ende, så tak for at være med ad min memory lane. Måske er du en af dem, der læste med dengang. En ting må man sige om det digitales overtagelse også af produktion af blade og magasiner, kvaliteten blev noget bedre end det her grumsede papir, som jo ikke er blevet pænere af at ligge i mit arkiv i så mange år.
Kære Lise – skønt at genopleve – og ja den gang købte jeg ofte Alt for Damerne og især når der var lækre indlæg om beauty. Den gang var jeg også stor fan – og skønt med skriv der prioriterer farligheden frem salg.
Bliv endelig ved – og nyd sommeren.
👍🍦🍉🌻🍍 knus Kis
Kis: Kære Kis, ikke mindst for mig er det jo dejligt, at mange af jer og jeg har fulgtes ad siden ‘damerne-tiden. Og de solgte dæleme godt de skønhedstillæg – og allermest, når det var hår/frisure. Der var jo oplag på 200.000, og det er der bestemt ingen, der bare nærmer sig i dag. Fantastisk at have oplevet.
Jeg fortsætter lidt endnu, kan måske slet ikke holde mig fra dig (; God sommer også til dig – knus, lise
❤🌟🙏 Synes du var – og ér sej Lise, at du står fast og holder ved dig selv.
Det var også den tid hvor man sendte fysiske breve (papir og konvolut) til damebrevkasser .. husker jeg som 13 årige skrev til skønhedsbrevkasse i ALT for de damer 😉 At jeg var 13 år og om man kunne få rynker på kroppen? For jeg havde fået to under den ene balle 🥺 Fik et brev retur med posten “at jeg nok var for ung til at få rynker, men at det kunne være strækmærker og at det var helt normalt hvis man havde tabt sig eller taget på, uden at huden kunne nå at følge med” (ca)
🙂
❤ kram
Anneka: Det er mig, der skal lave tusind takke-emojier, som jeg ikke har her. Men INDERLIGT tak for ord, der gør bedre end du måske tror <3
Mit skønskriveri på ALT for damerne begyndte med brevkassen samtidig med, at jeg stadig var chefens sekretær. Der var somme tider mange konvolutter med lange skriv, og de blev besvaret på en IBM med kuglehoved. Hvem der end har svaret dig, så var det jo klogt og helt rigtigt. Hyggeligt tilbageblik - tak for det også! KRAM <3
✉ 🙂 TÆNK at det alligevel kunne have været dig der svarede..
Åh ja IBM med kuglehoved hihi
❤
Anneka: Ja, hvis vi er slut 70’erne, så kan det godt have været mig. Men da jeg for alvor begyndte at lave skønhed fra ’80, da blev det for meget og andre overtog brevkassen. Men kuglehovedet levede jo længe (; God aften kære <3
1979 🙂 🧡
Anneka: Ja, så er det sandsynligt. Hvor er det sjovt, og det føles også lidt uvirkeligt at have siddet der og vejledt en ung Anneka, som nu læser med hos den gamle skønskriver <3
Kære Lise, det var hyggeligt at komme med på denne erindringstur.
Jeg har gennem tiden gemt mange af dine artikler, for jeg lærte meget af dem, og du var altid grundig og ordentlig.
Diverse tillæg og artikler er efterhånden gået til af slid og ælde, og så er det godt jeg kan følge med her og på Instagram 😊
Liv Davids: Tak kære Liv – tænk, at du har gemt artikler <3 Jeg har jo også gemt noget af det og kan godt se, at det krøller lidt i kanterne. Så jeg må give den gas her, før også jeg går til at slid og ælde (; God dag kære <3
Hvor er det fint at komme med på Memory Lane 😍
Karin winther: Og hvor er det sødt af dig at skrive <3 Jeg har fundet en hel bunke udklip på 'loftet' men jeg skal prøve at styre mig <3
Det er vildt, hvad der er sket på de år 🤔😳 et dejligt skriv ned ad memory lane 😍
Linda Nedergaard: Ja, det er nærmest ubegribeligt. Tænk sig, at teksten blev ‘sat’, at der var et trykkeri engang. Og tak for at dele oplevelsen <3
Tak Lise for at dele et godt tilbageblik.
lise lotte asmussen: TAK kære, og vi delte jo en del af det – ikke mindst på IN…..