Kun på ét område er det klart den bedste fremgangsmåde
Jeg – og sikkert også I – ser jævnligt billeder og videoer, hvor en person lægger makeup. Og det er næsten mere reglen end undtagelsen, at der sker med en klat foundation på hver kind, en i panden og en på hagen. Det er jo fotogent og ser lidt sødt ud.
Foto: IDUN Len Tinted Day Cream giver flot dækning og fin fugt plus cellestimulation med flere mineraler * Clinique even better clinical erum foundation SPF 20 er seneste udvidelse af en fantastisk serie. Indeholder hyaluron, C-vitamin, niacinamid, antioxidanser, linolsyre, salicylsyre, mælkesyreferment m.fl. Dækker flot. Og hvis du synes, flakonen har en sød facon, så skruer du bare det øverste af, renser og genbruger. * it Your Skin But Better CC+ Color Correcting Full Coverage Cream SPF 50 (se/læs nedenfor) * it Cosmetics Bye Bye Under Eye Full Coverage Anti-Aging Waterproof Concealer er, som den slags produkter ofte er, tæt i konsistensen, så lad endelig være med at sætte klatter, dut i stedet på med en fingerspids. Concealeren er vand/tåre/svedfast. Vælg en tone lysere end den omgivende hud til de mørke rande.
Men det er ikke den bedste metode. Jeg tror faktisk heller ikke, jeg har set professionelle makeupstylister dutte foundation i ansigtet på modellen. Personligt synes jeg, at makeup’en kommer til at ligge flottest, hvis jeg fordeler foundation mellem fingerspidserne og så fordeler på huden. Og her er det en god idé at stryge udad/nedad, så de små dunhår i ansigtet bliver lagt ned og huden ser jævn og glat ud.
Det er faktisk også bedst at lægge sin serum og creme på den måde. Altså fordele lidt mellem fingerspidserne og så stryge på huden. Og her er opad fint. Det giver i det mindste fornemmelsen af, at man hejser huden op – hvis man har brug for det.
Men lige nøjagtig med én creme, nemlig solcremen, er det en god idé at dutte rigtig mange små klatter rundt i ansigtet. Man bør som bekendt bruge en lille teskefuld solcreme i ansigtet, og det kan være rigtig svært at få fordelt den jævnt, så al hud får lige meget.
For når det gælder solcreme, så er netop det vigtigt, mens man jo ikke nødvendigvis bruger lige meget makeupcreme alle steder i ansigtet. Og har man områder med særligt behov som mørke rande under øjnene en pigmentplet el.lign., så er en concealer, som har flere pigmenter, bedre end et tykt lag foundation.
Bruger du makeupsvamp eller pensel, så tag en klat foundation på håndryggen og dup heri og smør på. Det er godt altid at huske, at det er nemt at lægge til men svært at trække fra, når det gælder makeup. Så byg gradvist op. Og husk at din foundation skal have din hudtone, så tjek farven på kæbekanten, så du kan se den op mod både ansigt og ned mod hals. ♥
Og har du svær rosacea, som Jamie Kern Lima, der har skabt it Cosmetics, så fortvivl ikke, for synlig for omverdenen behøver hudens rødmen ikke være. JKL bruger netop CC+ Cream, der, som det ses, dækker fantastisk. Og har du kun brug for det på f.eks. kinderne, så mix med lidt creme til resten af ansigtet og få en lettere foundation.
Pernille S skriver
Tænk der skulle gå så mange år førend jeg får lært hvordan jeg lægger makeup på 😆! Tak for pålægningstip med nedadgående strøg, når vi taler makeup. Og ikke klatte. Det har jeg gjort. Ups! Meeeen – jeg påfører altid dagcreme først, så cremen lettere lader sig blende. Embryolisse er en favorit.
Een skal lære så længe een lever. Sådan er det og tak for det Lise🥰
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Og du har sikkert set forrygende ud (: Men modsat solcremen, hvor laget skal være mindst lige tykt over hele ansigtet, så har man jo steder, hvor lidt er nok, når det gælder makeup. Det er nemmest at styre med fingerspidserne og customized dosering. Og ja ned med de dunhår…..glatte glatte! Og jeg er så enig i, at Embryolisse er en favorit.
Een er glad, hvis een stadig har noget at lære fra sig <3 Kh lise
Pernille skriver
Hvordan så når man bruger creme/makeup med solfaktor er alm solcreme så stadigt nødvendigt?
Lise Grosmann skriver
Pernille: Man bruger sjældent så meget af en makeupcreme, som faktor er regnet ud efter – og det er altså det med en teskefuld cirka. Men hvis man bruger tilstrækkeligt, så er der ingen forskel på SPF om det er i en solcreme eller en makeup. Men der kan være forskel på filtrene og dermed UVA-beskyttelsen. SPF-tallet siger jo kun noget om UVB-beskyttelsen (=solskoldning m.v.).
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Er glad for du lige præciserer det her med foundation pålægning 😃
I øvrigt er jeg ret vild med JKL, for hun er så dejlig atypisk i den verden.
Læste en artikel med hende, hvor hun fortalte helt åbenhjertigt at netop hendes hudlidelse gjorde at hun måtte finde noget der kunne hjælpe, og det fik hun held til. Men da hun så ville sælge det og ville have lidt støtte til at komme i gang, fik hun at vide af ‘bagmændene’ (penge-bagmænd går jeg ud fra) at med hendes størrelse ville hun aldrig få solgt noget hvis hun ville bruge sig selv som model! 😵 mage til frækhed!
Heldigvis lod hun sig ikke kyse og brugte sig selv som model og hun har vel ikke set sig tilbage siden 😃
Jeg kan desværre ikke bruge hendes CC-cream, den bliver alt for tør på mit ansigt, men uhh hendes pudder, Bye Bye Pores (både den løse og den faste) er genial! Jeg bruger den faktisk på øjenlåg i stedet for en primer, for huden bliver så glat at det er let at blende øjenskygger.
Fik ikke sagt tak for din gennemgang af Kontants angreb på cremer med parfume i, så tusind tak fordi du satte nogle ting på plads.
Jeg er ret træt af som Kragelund behandlede emnet, fordi jeg har set andre afsnit af Kontant med andre væsentlige emner han har taget under behandling, og er de skruet sammen og vinklet på samme måde som den med cremerne, så kan man jo ikke rigtig regne med ham 🤔
Hav en dejlig dag 😃🤗
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Kære Karin, det glæder mig, hvis det kunne bruges. Med hensyn til, at CC er for tør, så kunne du måske supplere med lidt creme, CC dækker jo også vældig meget. Men hvis du har fundet et alternativ, du er glad for, så er det jo godt.
Ja JKL er da noget af en kvinde, og hun gjorde alle til skamme. Så kan de lære det, kan de. For selvfølgelig har det mere appel at se, at produktet virkelig kan noget end at se en 20-årig model med fejlfri hud.
Du har ret i det med Kontant og den mistanke, man får til andre programmer. Jeg tænkte nøjagtig det samme, at jeg ikke rigtig ville stole på, at sagen bliver hørt fra alle sider.
Dejlig aften til dig, knus lise