Jeg er vild med Björn Örvar. Han er klog på den der kloge alt andet end ‘huiii, hvor vi kan’ måde. Måske fordi han og hans produkt kan. Det er ikke nødvendigt at påstå, for der er uafhængige dobbeltblind studier*), der viser, at det ikke er nogen overdrivelse, som de skriver: Bioeffect er ‘The Language of the Skin”. Det er klar tale til cellerne og derfor sker der forbedringer i huden.
*) Det er ret usædvanligt i forbindelse med et kosmetisk produkt.
Jeg har været heldig at møde dr. Örvar et par gang og også at interviewe ham. Gennemtænkte stilfærdige svar får man. Og selv om man spørger dumt, fordi man ikke er klog på plantebiologi som ham, så føler man sig aldrig dum. Følgende er ikke fra mit interview, men jeg ville ønske at alle læste de første linjer igen og igen, måske kunne det give lidt større respekt til gavn for os selv og andet liv på denne klode.
There are so many similarities between human and plant cells—genes, composition of cell membrane. You can look at genes in human cells and then compare, looking for the same things in plant cells.
Senere siger Örvar:
Plant chemistry is far more complicated than human chemistry: they have an extra group of pathways that can produce all sorts of chemicals that we can’t, like fragrances, nicotine, or opium.
Men læs resten af interviewet HER, hvor dr. Örvar også forklarer, hvad det er, der gør bygplanten så interessant i forhold til at lave vækstfaktorer.
KLAR TALE TIL DE NYFØDTE CELLER
Jeg har skrevet om Bioeffect mange gange, det er bare at Google ude i søgefeltet, og ellers er der en opsummering HER. Som der står, så regner priserne ned over dette serum, og det er unægtelig også værd at bemærke, at Bioeffect er første produkt omtalt i sektionen ‘The Future Icons’ i Sally Hughes Pretty Iconic om skønhedsprodukter, der ændrede verden.
Sally Hughes fortæller, at hun bruger Bioeffect 30 Day Treatment som en slags reboot mellem andre sera. Netop, hvad jeg ville foreslå. Og er der ikke til det i budgettet – for prisen er jo det eneste, man kan bebrejde dette hudguld – så er der måske til 15 ml serum. Ønsk den, spar sammen, få den på huden. Det bliver ikke bedre end dette Nobelpris-stuff og især, når cellerne er nyfødte og hypermodtagelige for opdragende snak om at være flittigere. Og det medfører både spændstigere fibre og mere fugt imellem dem.
Vi er ved post-peeling, altså hvad man med god gavn kan byde huden på efter, at peelingen har lettet vejen ned. Jeg havde en fornemmelse af, at en mere end normalt syrlig hud ikke var rette miljø for vækstfaktorerne, så jeg spurgte Ragga Gudmundottir, der er kvinden bag Bioeffect i Danmark, og hun spurgte Björn Örvar, der svarer, at der skal vand imellem for at komme tilbage til hud-pH. For det er her vækstfaktorerne har det bedst.
Hvis du bruger en peelingmaske, så skal den vaskes af og dens pH bliver hermed neutraliseret (vand har pH 7). Hvis peelingen er et produkt som Crescendo, der satte gang i hele denne føljeton, så skal man – når peelingen har fået nogle minutter til at virke – vaske huden med rent vand. Herefter skal Bioeffect på. ALENE. Ikke noget før og ikke noget efter. Brug den om natten, hvor huden vil udnytte vækstfaktorerne optimalt.
I kan bl.a. købe Bioeffet HER, hvor Ragga Gudmundottir fortalt mig, at de laver rigtig fine pakker, og jeg kan se, at forsendelse vil være gratis.
Føljetonen fortsætter. God dag til jer alle <3
Her er foto af omtalen på side 352 i Pretty Iconic
Christina Hansen skriver
Tak for endnu et svar.
Godt, du var med til det pressemøde! 😉
Og god weekend til dig <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Dejligt at være nyttig (; Jo mere jeg har læst, jo mere synes jeg, at forvirringen bliver total. Men logikken siger mig, at hvis en peeling virker i kraft af sin pH (og koncentration) og et hudplejeprodukt har hudens naturlige pH, så kører de ikke i samme surhedsgrad. Det må betyde, at hvis man kommer hudpleje på straks efter man har smurt peelingen på, så ændrer man pH på peelingen.
Lige som man neutraliserer en peeling-maske ved at vaske den af. Og det er måske det nemmeste at styre – en maske, der virker i 10 eller flere minutter og så skylles af.
Nå, nu vil vi vente på solen og holde forårsfri. Jeg har dog netop fået SMS fra en veninde, der fortæller, at der er sne i København. Her er bare vådt, men pyt for græsset gror sig grønt og jeg har lovet mig selv, at i år skal intet forårstegn undslippe mine sanser <3 God weekend kære
Christina Hansen skriver
Når man skal vente i 1 minut eller nogle minutter, vil det så sige, at jo længere tid, man kan vente med yderligere produkter, jo bedre?
Er det bedre at vente 3 eller 5 min? Og må man miste inden toner eller er det direkte på med toner på den helt indtørrede peel-hud ?
Og er det bedst med så få produkter som muligt oven på? Og ikke: toner, essence, serum, creme og olie? (..eller olie – creme, alt efter rækkefølge)
Kan man egentlig slet ikke risikere at spolere virkningen? Men kun udnytte den?
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Den arbejder kun i de alleryderste hudlag, hvor cellerne er døde og dermed er den kun aktiv i kort tid. Så når jeg skriver ‘nyfødte’ celler, så er det jo ikke levende celler, men bare celler, der er peelet frem i lyset lidt før den naturlige afskalning ville have gjort det. Kun læger må arbejde med peelinger under pH 3.
Du skal komme det på huden først, som du helst vil have ned. Altid. Også når du har peelet. Toneren giver fugt og holder huden lidt porøs, så det næste slipper lettere ned.
Faktisk skriver Lancôme ikke noget i brugsanvisningen til Crescendo om at vente, det var noget, som deres træner sagde på pressemødet. Og som også lyder logisk eftersom det produkt, man anvender bagefter mest sandsynligt har en højere pH end peelingen.
Mette K. Eriksen skriver
Aaaah ok, jeg troede faktisk at det var ok at køre en peelingscreme (jeg har brugt pudderdåsernes) under egf serum. Her til aften røg peelingen på, mens jeg puttede børn, og blev vasket af inden jeg brugte egf serum. I går eksperimenterede jeg med at bruge nålerullen efter rens og inden egf. Ved ikke om jeg er i gang med at overbehandle min hud… Men vil jeg gerne ha’ det optimale ud af de dyre dråber (som jeg sværger til!)
Lise Grosmann skriver
Mette K. Eriksen: Det er det også, og det, du fortæller, er jo helt rigtig fremgangsmåde. Peeling på, vaske af efter et stykke tid, og så Bioeffect på, når huden har normal pH.
Roller sammen med EGF er optimalt, fordi der jo er huller direkte ned i huden. Meeeen jeg synes nok, som du selv er inde på, at peel og nåle er lidt heftigt. Selv om T-Zone er en salicylpeel, som er de mest hudnænsomme.
Jeg ved, at peelingen kan anvendes i hele ansigtet, men når du også gerne vil nålerulle, så kunne du jo bruge den på T-zonen, hvor det er svært at rulle og så bruge rolleren på kinderne et par gange om ugen.
Christina Hansen skriver
Suk… 😉
Lise Grosmann skriver
Christina Hanse: Suk til hvad…..Bioeffect?
Pernille S. skriver
Tak Lise, jeg venter i spænding. Jeg har været hos en meget “anerkendt” kosmetolog (uden navns nævnelse), for at få vejledning om produktvalg til min hud. Her blev jeg anbefalet Bioeffect produkter velvidende, at jeg har fået fjernet nogle forstadier til hudkræft. Håber det er fordi hun har en viden om at det er ok, og ikke fordi det er en produktserie hun anvender og sælger!!!
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Dit spørgsmål er nu på vej til Island (; så vi kan få korrekt svar. Men der er faktisk flere studier, der viser nul sammenhæng har jeg forstået. Men vi venter. God dag kære….
Malene Cecilie skriver
En af grundene til at jeg elsker din blog, er at du aldrig svarer på noget halvhjertet, du undersøger altid til bunds og vender tilbage. Så meget ros og tak for det 🙂 🙂 🙂
Lise Grosmann skriver
Malene Cecilie: Det gør jo en blogmuttermama glad at høre. Desværre kunne jeg jo ikke rigtig bidrage mht. dine dårlige erfaringer med Hårklinikken.
Pernille S. skriver
Kære Lise. Du skriver at efter peeling, skal huden vaskes med rent vand, hvorefter Bioeffect skal på ren hud. Her i Københavnsområdet er der alt for meget kalk i vandet. Vil du anbefale en mist for at neutralisere kalken, INDEN de dyre dråber fra Bioeffect kommes på?
Og så bliver jeg lidt øv, for hvis vækstfaktorer er bandlyst på huden ved konstateret hudkræft, gælder vel det samme ved bascellolært karcinom? Kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Du kan godt bruge mist i stedet, men meget kalk betyder netop høj pH-værdi, som kan neutralisere peelingens lave pH.
Der er jo forskel på melanoma og basalcellekræft, men jeg vil spørge og vende tilbage til dig. Kh Lise
Malene Cecilie skriver
Jeg ville bare så gerne prøve Bioeffect – men er lidt tilbageholdende. Jeg har fået fjernet nogle suspekte modersmærker, som der dog ikke var noget ondt i – min mor havde tilsvarende som der var kræft i – så jeg er lidt paranoid med hensyn til at passe på. Jeg har læst mig til rundt omkring på nettet at så bør man ikke bruge vækstfaktorer, hvilket er lidt ærgeligt. For jeg ville så gerne…. Den forskning, der ligger bag er bare så enestående – og ja ham Örvar er også ret enestående.
Lise Grosmann skriver
Malene Cecilie: En af de oplevelser, der gav mig ekstra respekt for Örvar var til et pressemøde, hvor en spurgte ham om netop det, du spørger om….og han svarede faktisk, at ved suspekt – og selvfølgelig konstateret malign – hudkræft, ville han slet ikke bruge noget. Altså underforstået noget stimulerende, aktiverende.
Jeg ville gøre som dig, undlade og være misundelig på dem, der nyder det islandske hudguld (;
Tini Tina skriver
Og jeg spørger om det samme som Helene
Lise Grosmann skriver
Tini Tina: Læser du med hos HeleneR….jeg har svaret.
HeleneR skriver
Jeg har efter lidt start vanskeligheder (følte ikke den fugtede nok) kastet min kærlighed på bioeffectserumet til natten, men nu tænker jeg om jeg med manglende peeling ikke får nok ud af de dyre dråber? Sandheden er bare at jeg med en ret sart/senisitiv hud med tendens til rødme, irritation og karsprængninger ikke har turde kaste mig over peeling. Kan du mon anbefale en peeling der dur og ikke er for voldsom?
Lise Grosmann skriver
HeleneR: Selve renseprocessen løsner jo hudceller, men logisk nok bliver der bedre passage jo mere, man fjerner. Hvilket ikke skal misforstås sådan, at man skal ‘gå til den’, for så lurer problemer, man sikkert gerne er foruden – pigmentskader for eksempel og sensitivitet.
Og sidstnævnte har du allerede problemer med. Fysisk/mekanisk exfoliering er no go for en hud som din, så ikke noget scrub.
BHA, salicylsyre hævdes at være den mildeste kemiske peeling og samtidig den, der f.eks. ved næse og hage kommer ned i porerne. Clinique Clarifying Lotion 1 var en mulighed, men jeg kan næsten ikke sige andet, end at du må prøve. Den er beregnet til daglig brug, men måske skal du nøjes med hver anden dag eller som din hud nu fortæller dig det.